You smell ~Jack.

Katherine lod blikket faldet hen imod børne der legede så fint
med deres rød, blå og gul stribede bold.
De var kære, måske ville de vokse op og blive nogle smukke børn, som
ville klare sig godt i skolen.
Katherine savnede de gamle tider, den gang hvor hun fik sit første barn.
Det var født uden for ægte skabet, så hun måtte ikke få det..

Hun rystede let på hovedet og kiggede imod børne der legede så fint
imens hun smilede.
Hun lod armen glide op på den bænk hun sad på, imens
hun også krydsede bene.
En ældre herre kom imod børne, sur og lignede en der lige havde
drukket, da han tog hårdt fat i en lille pige.
Man kunne tydeligt se at den lille pige var ved at græde,
Katherine vidste ikke om hun skulle blande sig eller lade være, da
hun rejste sig op, og gik imod herren.

Påklædning: Sort skjorte, sorte jeans, sorte sko.

Legepladsen. Hm.. Jack mente ikke at han havde noget lave der, men ak ja, man skulle jo prøve at se om der var noget interessant. Han havde taget lidt væk fra Kreta, da han gerne ville se Mystic Falls, han ville gerne se byen igen. Om der var sket noget nyt eller noget... Han ville se det med sine øjne, i stedet for andres. Jack havde som altid en sort skjorte på, nogle sorte jeans, og sorte sko. Hans sorte lange hår var strøget tilbage, så hans brune øjne havde frit udsyn til omverdenen. Han gik med rank ryg, mens hans brune øjne holdte øje med enhver form for mulig fare. Han var ikke bange af sig, han var nærmest ikke bange for noget. Han var jo en oprindelig hybrid, så det var svært at få ham ned med nakken. Det var næsten umuligt. Hvis man kendte til hans få svagheder, var det dog let og simpelt... Eller måske ikke helt så simpelt alligevel, eller let. Det kom an på hvilken en af svaghederne man tog.

Efterhånden som tiden gik, begyndte han at gå hurtigere. Jack havde ikke travlt, intet han skulle nå, men han skyndte sig alligevel hen til legepladsen. Færten af en vampyr dragede ham. Der var vampyren! Jack stoppede op, få skridt væk fra vampyren som gik mod et menneske som havde taget hårdt fat i en lille pige, pigen lignede en på grådens rand. Jack rynkede på panden.
Ville vampyren hjælpe? Åh gud, hvis hun ville, så knækkede han nakken om på hende! Mennesker var føde, intet andet.. Og dog. Et menneske havde betydet noget for ham, dog han havde han ikke set hende i meget lang tid, hun var som forsvundet. Så havde der også været Rosalie for længe længe siden, som også havde været menneske. Dog var mennesker for Jack lige nu, føde og underholdning. Han betragtede vampyren og menneskemanden.

Katherine så tydeligt den ældre herre, eller retter
hybriden der så ud til at holde øje med hende, hun
smilede let.
Hun rettede hurtigt blikket tilbage, inden hybriden
rigtigt kunne nå at se hun kiggede.

Hun gik med hurtige skridt, imod herren der havde fat
i den lille pige og sukkede irriteret.

''Let her go, or will kill you.. Got that?''

Herren der havde fat i den lille pige, lod bare
til at grine, som om det var sjovt det hun sagde, som
om en sølle kvinde ikke kunne høre ham.
Hun sukkede endnu en gang irriteret over ham.

''I only say it one time..''

Jack havde stadig svært ved at skulle gå rundt på land, han havde længe været van til havet, og de ansattes jamren over at de var blevet vækket for tidligt. Med den skarpe hørelse som Hybrids og vampyrer havde, kunne Jack følge med i vampyrens og menneskets samtale. Jack havde få gange nogle dage, haft interesse for vampyrer. Han fandt dem ret så underlige, da de virkede som om de var stærkere end alle andre. Ja sikkert! Jack var stærkere end dem. Hans bid var farligt, han var over 4000 år gammel, han var oprindelig Hybrid! For ham var det at dræbe et menneske, lettere end at dræbe alt andet, lettere end at dræbe en myre, eller myg, eller flue, eller hvad som helst, det var lettere for ham at dræbe mennesker.
Jack begyndte at gå mod vampyren og mennesket. Bare hans tilstedeværelse kunne gøre mange mennesker nervøse. "Slip pigen, for ellers vil pigen slå dig ihjel, kan du forstå det nu?" Jacks stemme var dyb, truende, efterfulgt af en knurren. Jack så spørgende på manden med truende øjne.

Katherine smilede let, da Jack gik hen for rent faktisk og hjælpe,
og ikke være den overfladiske type der bare så til.
Herren grinte bare at Jacks ord, og lod til at ignorere ham, da han
igen så ned på pigen, han valgte at flytte sine ben, og vandre af sted.

Katherine kiggede sig hurtigt omkring, for at sikre sig der ikke var flere
mennesker omkring, og heldigvis var de andre børn løbet deres vej.
Med hendes hurtige vampyr fart, stod Katherine lige foran herren, uden
han rigtigt forstod hvordan hun kunne rykke sig fra det ene sted, hen til
det anden uden han havde set det.

Igen sagde Katherine truende, med en stemme der tydeligt kunne
høres til at være godt og grundigt sur.

''Slip hende, eller du dør.''

Katherine kiggede bekymret ned på den lille pige, for at sikre
sig hun var ok.
Man kunne godt se tårene løb ud af kinderne på hende.

og igen, nægtede herren at slippe pigen. Vredt rykkede Katherine sig
tættere på herren, kiggede ham direkte i øjne.
Hendes arm greb hurtigt fat i hans arm, og tvingede den om i en vinkel,
der let ville kunne brække den, hvis han gjorde modstand.

Jack var skam overfladisk, nogle gange. Dog, handlede dette om et barn, Jack havde selv børn, lille Victor, Shade og Antonia. Jack hævede et øjnebryn da manden fortsatte med at gå. Idiot. Jack fulgte manden med øjnene, men blev ikke overrasket over at vampyren hurtigt stod foran manden. Han havde godt lagt mærke til at vampyren havde tjekket om der var andre mennesker i nærheden, og da der stadig ingen var, stod Jack hurtigt tæt på dem, men stadig ikke lige ved siden af dem, nok nogle skridt væk.
Jack grinede lavt over hendes trussel til manden, da han ikke kunne lade være. Dog stoppede han med at grine da han så pigens tårer. Han sad hurtigt på hug ved siden af den lille pige, og smilede opmuntrende til hende. Han satte sig i skrædderstilling og plukkede en blomst som han rakte til pigen.
"Ikke græd, prinsesse. Manden skal nok lade dig være." Sagde Jack opmuntrende til hende og kiggede så på vampyren.

Katherine var lidt overrasket over han sad nede foran
pige, men det var sødt.
Samtidigt med at han plukkede en sød blomst til hende.
En hver gentle man ville gøre det.

Herren foran Katherine, begyndte at bide tænderne sammen
en smugle, og nikkede bange til Katherine.
Kat var som sædvanlig ligeglad, og satte hurtigt tænderne i herren,
der bare havde været ligeglad med den lille piges følelser.
Et højt skrig, omringede området, da Katherine hurtigt satte en
hånd foran munden på ham, imens hun forsat tømte ham for blod
indtil han slap pigen.

Den lille pige, omfavnede hurtigt Jack i et kram og græd stille
ind imod ham..
Katherine satte sig på hug med ham, og lagde en arm om pigen,
imens hun med en rolig stemme spurgte om hun var okay igen.

Jack kunne lide børn, især menneskebørn. For når han så på dem, tænkte han nogle gange på Rosalie, eller hvordan hans og Rosalies barn kunne have set ud, hvis det ikke havde været fordi hun døde. Det skulle han dog ikke tænke på nu. Han var fuldkommen forelsket i Freya, og faktisk.. Elskede han Freya mere end Rosalie. Bare tanken om hende fik altid et smil frem ved Jack, og den berusende glæde over at de var gift frem hos ham. Han vidste at Freya ikke havde turdet at gifte sig med ham, fordi hun havde været bange for at miste ham helt. Men hun ville ikke miste ham! Han elskede hende alt for højt, til at han kunne klare at leve uden hende.
Jack var nok ja en gentlemand, kunne man vel sige. Han var overfor de fleste. Da vampyren bed i mandens hals skyndte Jack sig at sørge for at pigen kiggede på ham, og han strøg pigen over håret med et smil.
Han lagde armene om pigen da hun omfavnede ham og tyssede svagt. Jack så på vampyren og ventede på at pigen svarede hende.

//Regner med at du styrer pigen. ^^

Pigen gispede højt op, da skriget fra manden rummede
et lille område, hun trak sig helt ind til Jack i et kæmpe
knus, og fremstammede nervøst: ''... H..h..va..d l..l.l.av..er h.hun?''

Katherine lod herren foran hende blive lagt ned på jorden
efter han var fuldkommen tømt for blod.
Hun slikkede roligt hendes læber rene, og for at være helt
sikker, tørre hun også hendes mund ren.
Hun rettede blikket irriteret ned imod ungen og svaret
højt kæftede og egoistisk som hun var.

''Jeg dræbte ham, at ville misbruge en lille pige er over-
hovedet ikke i orden, forstår du det?''

Hun sukkede irriteret over tøssen skulle lyde som
en lille tude prinsesse.

Pigen kiggede en smugle op på Jack da tårene igen
begyndte at trille ned, hun var begyndt at græde igen.

Jack knugede forsigtigt og ikke specielt hårdt, pigen ind til sig, og så på vampyren med et skarpt blik. Han fattede ikke at vampyren bare dræbte manden, uden videre, foran en pige! Ja okay, det havde han selv gjort, og kunne sagtens finde på. "Du skal ikke tænke på hvad hun laver. Ikke bekymrer dig om det." HViskede han roligt, og smilede svagt, selvom han egentlig bare havde lyst til at flå vampyrens hoved af hendes krop.
Flot.Jack så irriteret på vampyren, da vampyren sagde at hun havde dræbt manden. Jack skjulte ikke sin foragt og at han var irriteret.Han ville lade vampyren se at han ikke syntes det var i orden. Han kunne sagtens bruge tvang på vampyren, hvis hun blev ved med at være så pokkers irriterende.
"Du kunne i det mindste vise noget hensyn." Sagde Jack koldt til vampyren. Hans kolde stemme, var som en kniv, den kunne skære grusomt, gøre voldsom skade. Jack var en der kunne dræbe sin mor, uden så meget som at tøve. Han kunne også dræbe en baby, uden at tænke videre over det. Han ville dog ikke gøre det. Hvorfor skulle han bruge sin tid på det?
"Såså." Han smilede opmuntrende til pigen. Havde manden været hendes far? "Hvor er din mor, prinsesse?" Spurgte han roligt. Det var lidt som dengang Antonia havde været lille. Han havde kaldt hende for prinsesse. Han vidste at mange små piger kunne lide at blive kaldt det, da de følte sig vigtige når de blev kaldt det.