fest på mystic grill - Charlotte

Charlotte havde tidligere på dagen hørt om at der skulle holdes en fest på grillen. Hun arbejdede der jo nu og skulle jo holde sig opdateret på hvad der skete på stedet. Det havde været hendes held at hun ikke havde fået en vagt den aften, hun var ny i faget og ville nok fjumre for meget til at hun kunne være til nytte med så mange mennesker.

Et lille smil prydede hendes læber, da hun åbnede døren. Hun havde en hvid kjole på, med svagt aftegnede blomster på. På hendes fødder havde hun et par sorte ballarinaer på. Hun havde på vej ud af døren, nået at se sig selv i spejlet før hun var taget afsted. Hun var blevet enig med sig selv at hun var lidt for pæn, lidt for fars pige. Så hun havde gået til angreb på hendes skab endnu engang og havde fundet hendes gamle sorte læderjakke som fitede hendes outfit lidt op.
De brune øjne gled hen over menneskemængden hvor hun ikke genkendte nogen ansigter. Hun havde også lige flyttet til byen, og havde endnu ikke nået at skabe bekendtskaber rundt om i byen. Men det kom jo på et tidspunkt og en fest som denne var jo en perfekt start på at komme i snak med andre. Hun blev opmærksom på en dreng der sad for sig selv, alle andre var allerede godt i gang med at snakke med hinanden, så hun valgte ham. Hun regnede med at han vel trængte til selskab, da hun ikke kunne se anden grund til at han var taget alene til fest. Med rolige skridt bevægede hun sig over mod ham, med et venligt smil spillende på hendes læber.

Jordan begynde at tvivle på at dette var en god idé, måske skulle han bare gå sin vej? han hørte vel heller ikke hjemme der! han kendte jo ikke nogen som helst, og kendte jo knap nok sig selv. Han havde jo næsten lige blevet dræbt, og derfor mistet alt sin hukommelse. Det gjorde ham endelig ikke særlig meget. Det var vel bare et tidspunkt i ens liv, hvor man skulle lægge alt om også glemme fortiden og det havde den unge mand også fået hjælp til. Ved at glemme sin fortid og alle dem som han nok elskede, og nu bare skulle starte om i denne by. Han havde fundet sig selv i skoven for omkring en uge siden, og selv om det var ret så underligt så havde han alligevel rejst sig op og tænkt sig kæmpe videre for at leve. Han havde det også mødt et par stykker, og fundet på et navn til sig selv... eller mere taget de navne som lå i hans tanker, og derfor kunne han ikke gøre andet end at håbe at der var noget med ham at gøre.
Han drak bare noget af sin drik, mens hans himmelblå blik gled rundt på alle mennesker og væsner. Han havde jo ikke noget at snakke med de andre om, intet overhovedet.. da han jo ikke viste hvad han kunne lide og hvad han ikke kunne lide, det var jo også noget han var nød til at finde ud af. Han viste en ting, og det var at han nød at drikke ligemeget hvad det var. Hvis han så blev beruset af det eller ikke, det var bare en dejlig følelse at få noget til at løbe ned i hans hals.
Hans blik blev hurtigt vendt mod en ung kvinde, som kom gående mod ham. Hun var smuk! det måtte selv han indrømme, og venlig så hun også ud til at være... men man viste jo aldrig, måske var hun en af dem som troet at hun bestemte over alt? sådan nogle kvinder var der jo mange af, og alle burde få en på hovedet for at opføre sig sådan.
Hans sende hende et lidt mere venligt smil, mens hans øjne fik kontakt med hendes "hej" kom der kort ud mellem hans læber, når hun var kommet så tæt på som hun nu kunne komme. Han holde bare sit glas tæt i sine hænder, og ventede på hendes svar.

Charlotte blev opmærksom på at hans havde bemærket hende, og hun gengældte hans smil med et imødekommende et. Hun havde altid holdt at at skifte venskaber og indtil videre så han ud til at være veldig rar ud. Men det måtte tiden jo vise.
"Godaften" hilste hun med en høflig velopdragen stemme, da hun stillede sig bag stolen som stod overfor ham. Selvom hun var ung, havde hendes forældre gået op i at opdrage hende som en fin dame, dog havde både hende selv og hendes søster jo omgivet sig med ungdommens normer mens de var vokset op og var ikke helt blevet som deres forældre havde håbet, men selvfølgelig havde deres forældre altid forsøgt at opdrage dem ordentlig, så de ikke skulle komme ud i problemer. Mange forældre havde det sådan, men når nogen som havde ønsket sig børn i mange år for muligheden for at adoptere to gange, så passer de meget på de børn de er blevet velsignet med, som hendes mor altid havde snakket om, når Charlotte og hendes søster havde brokket sig over lidt for meget beskyttelse.
Hendes brune øjne svævede kort ned på stolen foran hende, og et muntert smil dukkede op på hendes læber. "Sidder her nogen?"spurgte hun med et venligt smil og trak stolen en smule ud fra bordet. Hun ville selvfølgelig skubbe stolen på plads, hvis han ikke ønskede hendes selskab, dog kunne hun ikke indtil videre se hvorfor han skulle afvise hende.

Jordan fulgte alle hendes bevægelser, som han altid gjorde med folk også selv om han kendte dem godt. Det var bare en ting han gjorde, måske fordi han var så nysgerrig som han nu var. Han kunne endelig ikke gøre for det, og det havde han heller ikke tænkt sig. Han kunne jo godt lide at finde ud af alt, også selv om det kunne være farligt til tider. Han regnede alligevel ikke med at en pige som hende, kunne gøre ham noget eller hun så heller ikke ud til at være en af dem som ville gøre nogen fortræd. Han blev bare ved med at smile til hende, også selv om det sikkert ville ende med at han ville få ondt i kæben. Det var jo bare en af smerter, som han tog som det nu kom og måtte bare leve med det. Han fulgte hendes bevægelser hen mod stolen, før han vende sit blik op mod hendes ansigt igen. Han så lidt spørgende på hende "øøh" kom der let ud mellem hans læber, mens han overvejede hendes spørgsmål også selv om der ikke var særlig meget at overveje. Det var jo dejligt med selskab og alle havde brug for det en gang imellem "nej nej" sagde han og rystede lidt på hovedet, af hendes spørgsmål "du sætter dig bare" sagde han lidt efter mens han holder den ene hånd fremme, for at vise at hun bare kunne sætte sig ned "jeg er forresten Jordan" sagde han mens han blottede sine tænder kort i et smil.

Charlotte kunne ikke lade være med at smile muntert af ham. Hun kendte ikke mange som først skulle overveje om stolen var fri eller ej, men måske var han ikke helt sikker på om han ønskede hendes selskab. "Det var jo godt" sagde hun med et storslået smil, samtidig med at hun trak stolen lydløst ud, så hun kunne sætte sig på den. Hun fik den ind på plads, ved bordet igen.
"En fornøjelse at træffe dig Jordan" sagde hun med et smil, og lod kort tankerne flyve hen på at hun faktisk ikke havde mørdt en før som hed Jordan, det var vel et meget normalt navn. "Jeg hedder Charlotte Mai, men bare kort det ned som du lyster" sagde hun smilende og lod jakke glide af hendes skuldre, så den hang over ryglænet. Hun havde aldrig været den helt store partytøs, og de fester hun havde været til, havde altid være i selskab med hendes elskede søster.


//Undskyld det korte svar, er noget træt lige nu, så kreativiteten er ikke lige i top :/

Jordan var bare en af dem som tænkte over tingene først, og kunne endelig ikke gøre for det. Det var ikke fordi han havde særlig meget imod det, det var da rart at tænke over tingene. Så var der mindre chance for at man kom ud i problemer, også selv om han tænkte over tingene så kom han stadig ud i problemer. Han var vel bare sikker på, at hvis han ikke tænkte over tingene... så ville han bare komme ud i store problemer, og det var ikke noget han havde stor lyst til.
Han nikkede en enkel gang til det hun sagde "ja da.. det er vel altid godt med selskab" sagde han og sende hende et ret så sødt smil, mens han lag sit hoved lidt på skrå. Det var dejligt med noget selskab, og at møde en ny person var bare bedre også havde han jo også nogen at snakke med "det er da også hyggeligt at møde dig" sagde han og lænede sig lidt hen over bordet, ved at lægge sine arme på bordet "så kalder jeg dig bare Charlotte" sagde han og ville ikke begynde at give hende navne, når han nu ikke kendte hende.
Han vende sit blik kort ned mod sit glas, før han hurtigt så over på hende igen "oh... vil du have noget og drikke?" spurgte han om og rejste sig hurtigt op igen.

Charlotte smilede af det søde smil han sendte hende. Hun kunne allerede lidt han selskab, hun havde tit oplevet at støde på drenge som var alt for badboys til at hun helt brød sig om det. Hun nikkede enig da han sagde at det var godt med selskab. Hun havde altid søgt ud til folk, og sad sjældent alene når hun var taget ud for at more sig. Hun havde dog intet imod at være lidt ensom engang i mellem, hun havde blot altid været vant til at have sin søster ved sin side, så hun var faktisk ikke vant til at side alene i byen.
"Det må du gerne kalde mig"sagde hun med et venligt smil og så lod blikket falde ned på hans glas, da han spurgte om hun selv ville have noget. Det ville jo ikke skade, og hun var jo til fest, så det hørte jo til. "Jo tak" sagde hun med et smil og så op på ham igen. "Jeg tager gerne det samme som du drikker" tilføjede hun smilende og havde aldrig fået styr på hvad alle de ungdommelige drinks nu engang hed. Så spurgte folk, tog hun det samme som de selv drak, på den måde prøvede hun jo også meget forskelligt.

Jordan var bestemt ikke badboy typen og ville nok aldrig blive det, han ville heller have at folk kunne lide ham som den søde engel som han var. Han gad ikke bruge sin tid på at være noget som han ikke var, også selv om han var nød til at finde ud af hvem han selv var først. Han viste dog at han var en sød dreng, som ikke havde lyst til at skade nogen som helst "okay så vil jeg gøre det" sagde han og sende et af sine smil igen, som han næsten ikke kunne holde tilbage.
Han rejste sig bare langsomt op fra stolen, for at hente noget og drikke til hende. Han kunne jo ikke være bekendt at drikke selv, også ikke byde hende på noget også selv om det jo var en fest. Han ville stadig ikke drikke foran hende, det var jo ikke lige så sjovt at ikke have noget at drikke med. Han nikkede langsomt til det hun sagde "okay... jeg er tilbage om lidt" sagde han og skynde sig over til baren, for at hente hende en drink. Han kom tilbage til efter, med et glas i sin hånd som han satte foran hende "her" sagde han og satte sig ned på sin stol igen, før han tog sit glas i hånden og rakte det hen til hende "skål" sagde han før han drak lidt af det.

Charlotte nikkede venligt, da han begav sig op efter en drink til hende. Hun havde nu aldrig været fan af at drikke for meget, hun havde det nu også med ikke at kunne klare mere end et par få glas før hun kunne mærke alkoholens virkning alt for kraftigt til hendes smag. Hun havde tit været til fest hvor hun havde været ædru, og de andre fulde. Så længe folk ikke blev alt for pågående og ubehagelige, havde hun intet imod at have det sjovt med folk i beruset tilstand.
Hun sendte ham et taknemmeligt venligt smil, da han kom tilbage med hendes drink. "Tak min ven"sagde hun høfligt og samtidig med en venskabelig stemme. Hendes smil blev muntert da han rakte hans drink frem mod hende for at skåle, og selvfølgelig kunne hun ikke lade være med at gengælde gestusen. Hun løftede glasset og forsigtigt skålede hun smilende med ham. "Skål" sagde hun og var kommet i et festligt humør. Hun nippede til drinken og smilede.

Han satte glasset fra sig igen på bordet, før han sende hende et smil igen "er jeg en ven?" spurgte han om og kunne ikke lade være med at smile imens, det var vel altid dejligt med at få nye venner. Han var vel også bare glad for at hun kom der hen, så han nu ikke sad alene længere. Han var også sikker på at han ville få en hyggelig aften nu, og ikke fortrød at han blev der "hvad laver du så her?" spurgte han om bare for at have noget at snakke om, og ikke ende i stilhed som nok ikke ville være særligt sjovt. Han lag sine arme på bordet igen, mens han holde fast i glasset imens. Han så sig kort omkring, før han kort vende sit blik ud mod dansegulvet. Han vende hurtigt sit blik mod hende igen, og sende hende et stort smil "måske lyst til at danse?" spurgte han om.

Charlotte smilede strålende da han spurgte til om han var hendes ven. "Selvfølgelig!"Sagde hun smilende og lod sine venlige øjne hvile på ham. Hun havde altid været hurtig til at afgøre hvorvidt en person var hendes ven eller ej, hvis de var venlige og søde med det samme overfor hende. Dog dømte hun aldrig og kunne da give flere chancer før hun besluttede hvorvidt hun ønskede at have vedkommende som ven. Dog var hun ikke en som så let på det at være venner, hun var altid loyal og ville altid hjælpe hvis en behøvede det.
"Jeg kom for at socialisere"svarede hun med et muntert smil og nippede til drinken igen før hun stillede den fra sig på bordet. "Det virkede jo som en god ide, når man er ny i byen" tilføjede hun med et muntert skævt smil. Hendes blik forsvandt kort hen til de dansende og et venligt og charmerende smil bredte sig på hendes læber. Hun havde altid bedst kunnet lide den slags dans som kunen kategoriseres som pardans. At hoppe rundt som mange unge gjorde var ikke altid lige hende. Men hun måtte jo indrømme at den slags hoppen rundt dans jo kunne være meget underholdende. "Jo, hvorfor ikke?" sagde hun smilende og kunne ikke se hvorfor hun skulle afvise det, de var jo til fest.