and who exactly are you? -/Jack/-

Han lagde mærke til at hun gispede, og han bed sig kort i underlæben. Han beholder dog armene om hende. Han gav et lille suk fra dig da han mærkede hendes blide læber mod hans kind.
"Uhm..." Mumlede han, uden at vide hvorfor. Han lukkede øjnene.

Han gav endnu et nydende suk fra sig, og strammede forsigtigt grebet om hende. En slags knurren steg op fra hans bryst, han var jo halv varulv. Da vampyrer og Hybrids kunne læse tanker opfangede han hendes bange anelser.
"Samme her..." Hviskende han blot. Solen var ved at gå ned.

Jack lagde mærke til at hun spandt, og grinede kort. Så hun ikke gjorde noget forkert? Tja, det var dejligt ikke at gøre noget forkert.
Han mærkede at hun nussede sin næse mod hans... Og det gav et lille spjæt i han da han mærkede hendes blide læber strejfe hans. Han gjorde intet... Han kyssede hende tæt på mundvigen for at opmuntre hende lidt.

Han mærkede at hun forsvandt fra ham, og han så op på hende med spørgende brune øjne... Havde han gjort noget forkert? Han rejste sig op.
"Hvad?" Hurtigt stod han foran hende, han havde brugt vampyrenes fart. Han strøg hende blidt på kinden. "Gjorde jeg noget forkert?"

Hvorfor bragte hun nu det på banen? Elske? Han var forvirret.
"Du skal ikke frygte det, du har familie." Det regnede han med siden hun havde snakket om nogle drenge. "De dør ikke fra dig." Han smilede opmuntrende. "Du skal ikke frygte at miste din familie."

Jack var ved at give op, men han var stædig. Han lagde armene over kors, og så på hende.
"Mig. Jeg er din ven." Han smilede opmuntrende.

Han var en tålmodig mand, han lod hende få tanken om at have en ven som ham ind. En pirat... Eller... Ja. En pirat. Han blev lidt overrasket over kysset, men gjorde intet. Han så på hende, og fulgte stille efter hende. Han trak skjorten, bukserne, og alt sit tøj på igen.
"Så lidt." Mumlede han, og så kort imod havet.

Jack kiggede på hende da hun sagde noget, og smilede skævt.
"Havet har altid været en del af mig... Jeg savner den tid hvor man sejlede i skibe af træ." Han grinede kort, og trak på den ene skulder for at sige 'Men det ligemeget'.
Han gik lidt hen imod hende, smilede drillende, og klappede hende kort på hovedet men fortsatte med at gå.

Jack var fuldkommen enig. De var mega kedelige. Intet vidunderligt ved dem...
Han fik et chok, det kunne dog ikke mærkes, da hun var på hans ryg. Han grinede af det, og lagde armene ved hendes ben for at holde hende oppe.
"I am cool." Knurrede han blidt, og smilede uskyldigt. "And you are a hottie." Han grinede kort. "Som de unge siger." Han lød som en gammel bedstefar da han snakkede.

Jack smilede bredt, og grinede af det. Hm... Han var endnu ikke blevet vant til måden de snakkede i den moderne tid, men det gik nok. Han fik kuldegysninger af hendes hvisken, men kun kort.
"I will." Hviskede han, og smilede skævt. Han rynkede panden lidt. "Hvad har han gjort siden... Du leder efter ham?" Spurgte han.

Ah... Familie problemer. Han havde ikke kendt til sådanne ting, hans forældre døde kort efter hans fødsel. Af hvem vidste han ikke... Men hvis han fandt vedkommende ville han dræbe den person med det samme. Men det var en oprindelig, det vidste han... Bare ikke om det var en Hybrid eller Vampyr.
"Nu forstår jeg... Han lyder ikke sød." Det var en drillende klang i hans stemme til sidst. Han gik lidt forvirret rundt ved stranden.

Jack lyttede tavst til hvad hun sagde. Han nikkede.
"Tja, oprindelige er stærkere, og... Ja undskyld, men vampyrer er nogle med en kort lunte, som man så fint siger." Han smilede skævt, og håbede hun ikke blev fornærmet. Han mente jo kun at de kunne være nogle hidsigproppe.

Jack stoppede op, og så igen udover havet. Han slap hende så hun kunne komme af.
"Hvad så nu?" Spurgte han nysgerrig.
Ærlig talt, vidste han ikke hvad de skulle... Plus, han var lidt usikker på om det var fuldmåne i aften... Det bekymrede ham lidt.