and who exactly are you? -/Jack/-

Åh ha... De gamle tider... Dengang hvor Jack havde været en kaptajn... Men, det var dog flere år siden nu. Det var slut med at høre kanonerne der skød efter fjenden, slut med havets klukken mod skibet, og mændenes klagen over at det var for hårdt at slæbe rundt med kanonerne så de havde den perfekte skudlinje mod fjenden. Den tid var helt forbi. Det irriterede ham, men det var nok bedst sådan... Det ville være ret mærkeligt at komme sejlende med et gammelt skib af træ i denne tid. Jack rystede på hovedet, og grinede lavt for sig selv. Han var en oprindelig hybrid, så... Han levede evigt, og længe. Der skulle mere end nogle små vampyrer til at vælte ham. Han kløede sig i hovedet, og det sorte -og noget lange hår der gik til skuldrene- blev lidt pjusket. Han havde en sort t-shirt på, sorte jeans, og sorte converse. Han åbnede døren, og gik ind. Han gik hen imod et bord i et hjørne, og satte sig ned. Han kløede sig på nakken, og så rundt.

//Det helt fint, men skal lige spørge... I din profil står der at hun er oprindelig, men hvad? En oprindelig vampyr???//

Jack lænede sig tilbage, og slog benene op på bordet. Han lukkede øjnene, og forestillede sig det yderst prægtige skib som havde slået mange ihjel. Han grinede lavt for sig selv, men blev afbrudt da en britisk accent lod sig komme ud af en kvindes mund. Han åbnede øjnene, og så hen imod baren. Han lagde hovedet lidt på skrå. Lugten af vampyr ramte ham hurtigt, og han smilede skævt. Han rejste sig op, og gik hen imod baren.
"I burde dække jeres lugt noget bedre." Hviskede han da han stod ved siden af hende. Hans smil blev lusket, og charmerende.

//Super, og undskyld kort svar xD//

Hun vidste hvad han var. Super duper! Or whatever to say. Han grinede kort.
"Hvorfor skulle vi? Jeg kunne let dræbe dem der truer mig." Han lagde armene over kors, og så roligt på hende. Han hævede det ene øjnebryn. Nå, så nu ville hun gå? Meget vel... Det måtte hun da selvom. Han ville bare pointere at deres lugt var meget... Nem at kende. "Hvis du vil gå... Har jeg intet problem med det. Forhåbentlig ses vi ikke igen." Han klappede hende på hovedet som om hun var en hund, og gik hen imod sit bord igen med et stille grin.

Kold tøs. Han smilede, og lagde armene over kors. Han lagde hovedet på skrå, og så på hende der gik ud af cafeen, og satte sig udenfor. Han grinede stille, og rejste sig op. Han gik ud af Cafeen, og satte sig på det bord hvor hun sad, dog uden at ødelægge noget. Han smilede skævt til hende, og hævede så et øjnebryn.
"Oprindelig Vampyr?" Han hviskede, men hun kunne sikkert høre det. Han var nysgerrig...

Jack var upåvirket af hendes måde at snakke, og være på. Han var vant til at folk var sådan så det rørte ham faktisk ikke. Folk havde angrebet ham, og sagt værre ting end den tøs. Plus, han var gammel, meget gammel.
"Søde, stop med at være kold, og barnlig." Han smilede skævt, og charmerende. "Og fordi jeg er nysgerrig, du lugter som en oprindelig... Har du overvejet at bruge parfume?" Et drilsk glimt var i hans øjne.

Han hævede begge øjnebryn, og grinede så. Hun troede seriøst på at han ville charmere hende? Ha! Nej nej, hun tog helt fejl.
"Charmere dig?" Han smilede bredt, og satte sig i stedet på en stol som han rev hen til sig. "Jeg prøver ikke på at charmere dig, jeg prøver blot at få nogle sandheder ud af dig." Han smilede uskyldigt, og lagde hovedet på skrå. Det var skam sandt. "Iiiih, mange tak." Han lød som en pige for sjov, men grinede så igen. "Vækker jeg ubehag hos dig?" Han spurgte forsigtigt.

Han lænede sig tilbage, og foldede armene bag nakken. Han smilede skævt, og grinede. Nathaniel? Han havde ikke hørt om denne bror. Han var jo trods alt heller ikke den mest kendte person i byen, plus han havde kun været der i nogle uger. Han vippede lidt med stolen ved hjælp af fødderne. Det var tydeligt at han følte sig en smule selvsikker, og parat til at angribe hvis det blev nødvendigt.
"Nåda? Hvorfor nu ikke det?" Han lagde hovedet lidt på skrå. Han smilede skævt. "Min indre tøs? Sweety, min indre tøs findes ikke." Han var, eller havde været pirat. Han kunne rigtig mange tortur metoder, så... Man skulle ikke irritere ham. "Nåda? Hvad hvis jeg begyndte, og kommentere dit udseende?"

Han lod hende tale ud til hun var helt færdig. Han stoppede med at vippe med stolen, og lænede sig over bordet. De brune øjne så roligt ind i hendes, og der var noget charmerende over dem. Han smilede skævt, og lagde hovedet lidt på skrå.
"Give det et skud... Mange folk ville sige du er lækker, men jeg går ind for lidt mere... Detaljeret beskrivelser af dit udseende." Hans stemme blev mere dyb, og charmerende. " Lad os starte med dit hår..." Han tog blidt fat i en lok, og betragtede den kort men slap den så. "Dit hår minder mig om solnedgangen, havet der glimter farvel til den smukke sol. Jeg elsker at se solnedgangen... Dens glans, og stråling er lykke for en som mig." Han smilede blidt, og så hende i øjnene.

Han trak på den ene skulder, og smilede skævt, og blidt. Han lænede sig tilbage igen, og foldede armene bag nakken. Han vippede igen lidt med stolen. Hun var fuldkommen upåvirket af det. Hun var tydeligvis vant til at få bemærkninger om hendes udseende... Ikke at det rørte ham at hun var ligeglad.
"Sweety, der er altid mere." Han smilede blidt, og betragtede hende. "Har der nogensinde været nogen der faktisk... Var blid mod dig? Snakkede ordentligt til dig?" Han var noget nysgerrig omkring det.

Gætte? Han hævede det ene øjnebryn, og sukkede. Han bøjede hovedet bagud så han så op på himlen.
"Hør her, hvad skal jeg gøre for at få dig til at grine? Smile rigtigt?" Han så på hende igen med sine brune øjne. Han ville have hende til at le! Rigtigt! Han ville have hende til at føle sig... Ja, vigtig? Nej nej, til at føle sig beskyttet af en. Ej, han vidste det ikke. Han så på hende med spørgende brune øjne.

Flere udfordringer?! Aj nu... Nu strammede hun den da liiiige. Nuvel, han ville have hende til at grine, og sådan måtte det være. Han grinede kort, og lænede sig en smule hen af bordet igen.
"Mit navn er Jack, og jeg har engang været pirat." Han smilede, og lagde hovedet på skrå. "Man skulle tro at jeg ville være lidt... Som man nu siger i denne tid, badass, og bad boy. Men, jeg kan være utrolig venlig åbenbart." Han grinede kort, han håbede det fik hende til at sige noget om hende selv, eller få hende til at grine.

Hun sagde intet om sig selv, det var også okay. Hun behøvede skam ikke, alle havde deres grænser. Hvis hun nu var eftersøgt, eller noget.. Så var det forståeligt at hun ikke ville sige det. Fuldkommen i orden. Han gav et lille spjæt fra sig da hun bøjede sig hen mod ham, og bed sig i underlæben.
"Fordi at jeg foretrækker at folk er glade." Svarede han uden tøven, og mødte roligt hendes øjne.