Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack

Hun nikkede"jo det kan vi godt"sagde hun lavt og tørrede sine øjne og kiggede op på ham. Hans trætte ansigt fik ham til at se ældre ud. Hun var selv blevet træt, alle de følelser hun ike havde følt i mange hundreder år.. Ja i et helt årtusind udover når hun tænkte på Jack hvilket hun havde gjort hver nat når tankerne begyndte når man gik i seng.
Hun smilede svagt, Rosalie var nok den kvinde selv i død tilstand der kunne drive Freya vanvittig. Hun kunne ikke sige at hun elskede Jack mere end nogen, for så skulle hun sige at hun elskede Jack mere end hun elskede ham, og det gav jo ingen mening"jeg elsker kun dig og har altid gjort det"sagde hun lavt. Også selvom Rosalie altid havde været en hun havde været jaloux på, havde hun altid accepteret hendes plads hos Jack, aldrig sat spørgsmål til noget ang. Rosalie.
Hun smilede svagt, det våde ansigt og de let røde øjne vendte ned mod jorden" min forsvinder aldrig til dig"sagde hun og aede blidt hans ryg og kiggede stadig ned i jorden. Hun kunne ikke klare at tage hovedet op endnu de røde øjne og de våde kinder.
Hun lod blikket glide over deres omgivelser, hun vidste faktisk ikke hvor han boede.. Af al det hun vidste om dem vidste hun ikke hvor nogen af dem levede.

At hans følelser blev leget med gjorde ham så uendelig træt... Forvirret... Hans tanker havde hvilet omkring hende, hver evig eneste dag... Det havde gjort ondt, og han vidste ikke hvad han skulle gøre.
"Kom søde..." Han tog hendes hånd, og klemte den blidt.
Inden han gik... Lod han hende snakke færdigt.
Rosalie døde for over 4000 år siden... Han havde ikke helt styr på det. Det havde smertet ham lige siden. Men Freya havde styrket ham. Healede ham.
"Søde, lad os snakke færdigt henne hos mig... Jeg bor her i nærheden." Han kyssede hendes hovedbund.

Hun sukkede lydløst. så mange følelser på en aften..det var hun ikke vant til. Hver dag...hver aften eller nat når hun havde ligget i sin seng, alene, havde hun i sine tanker dagdrømt om at hun ville angribe ham, men det havde altid endt med det modsatte. I aften havde det været en blanding af det hele.."Undskyld jeg brækkede din arm"hviskede hun og man kunne høre at hun virkelig var ked af det.
Hun nikkede og klemte blidt hans hånd igen inden hun forsigtigt flettede deres fingre sammen og lænede sit hoved op af hans skulder.
Hun nikkede roligt og stille, hun ville ikke sige mere, hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun følte sig faktisk lidt fortabt. Hun nød kysset, også selvom det var i hovedbunden, hun gav hans hånd et ekstra klem.

Brækkede hans arm?
"Søde, jeg er ældre end dig. Jeg kan klare den slags." Han strøg hende over håret, og smilede opmuntrende.
Det var jo sandt. Han kunne klare en del.
Han lagde til sidst en arm om hende... Og brugte overnaturlig hurtighed.
Hurtigt stod de foran hans villa.
"Det er så her, jeg bor." Han smilede kærligt til hende.

Hun smilede til ham"så meget ældre er du heller ikke"sagde hun med et skævt smil og nød hans berøring.
Hun lod ham gøre det han nu gjorde og betragtede hans villa da de stod foran den.
Hun lyttede i al stilhed..der var ikke nogen derinde.
"Det er flot"sagde hun lavt og smilede kærligt tilbage og kyssede hans hals blidt da det var der hun kunne nå op til hurtigt.
Hendes arme lå lukket rundt om ham, ikke hårdt, men i et blidt greb.

Han smilede drillende, og grinede.
"Joh, jeg er en gammel mand."
Antonia var vidst ikke hjemme.
Hm..
Nuvel, det ville han ikke rode i, hun var gammel... Heh.
"Tak." Han smilede træt til hende. Han var jo træt. Han blev lidt svimmel, og lukkede øjnene. Han tog sig til panden.
Han åbnede øjnene, og kyssede hendes hovedbund.
"Skal vi gå ind?" Han smilede skævt.

Hun smilede blidt til ham"vi snakker et par århundreder, kære".
Hun grinede let"meget gammel" sagde hun let drillende.
Hun kiggede bekymret på ham"er du okay?" hun nussede blidt hans mave.
Hun smilede og lukkede kort øjnene da han kyssede hende i hovedbunden, og nikkede svagt da han spurgte om du skulle gå indenfor.
Hun ville gerne ind og se hvordan han boede.

Han grinede kort. "Ja, det er også meget."
Han smilede skævt, man kunne sagtens se han var træt.
Han rystede på hovedet. "Nej, jeg er... Meget træt." Svarede han.
Han gik ind i villaen, og man blev mødt af fuldkommen hvidt, helt hvidt.

//Orker ikke at beskrive, så du må lige overleve uden x'D

Hun grinede let"nej det er ej" hun kiggede på ham med underlæben fremme som et lille barn og grinede let.
Hun kyssede blidt hans hage"du er så træt at se på at jeg bliver forfærdelig træt"sagde hun med et lille smil.
Hun kiggede nysgerrigt omkring sig men kiggede så op på ham"skal jeg putte dig"hviskede hun kærligt og mente
intet andet med det.

Han grinede igen. Han havde savnet hendes selskab... Og hende.
"Jo det er så." Sagde han drillende.
Han lukkede øjnene da hun kyssede hans hage. "Stakkel." Han åbnede øjnene igen.
Han lukkede døren efter dem, og så på hende med et kærligt smil.
"Your choice." Han gik hen imod stuen uden at se sig tilbage for at drille hende.

Hun smilede og rakte tunge af ham"hvis du siger det"sagde hun med et smil og overgav sig med et drillende smil.
Hun nikkede og sukkede dramatisk"jeg ved ikke hvordan jeg skal overleve nu"hun smilede og grinede let, hun opførte sig lidt skørt lige nu.
Hun klemte øjnene let sammen og med et stod hun foran ham"jeg troede du var træt!"sagde hun med et uskyldigt blik og kyssede ham kærligt men kort og smilede blidt til ham.

Hun opgav?
Det lignede ikke hende men ak ja, tiden kunne forandre folk.
Til sidst ville man slette ikke kunne kende dem.
Han hævede et øjenbryn da hun sagde hun ikke vidste hvordan hun skulle overleve mere.
"Så find ud af hvordan," sagde han blot, og smilede drillende.
Han stoppede op da hun stod foran ham.
"Det er jeg også, men det er uhøfligt at sove når man har gæster," svarede han. Han gengældte kysset, og aede hendes kind.

Hun smilede og kiggede på ham. Hun grinede blidt af ham. hun kiggede på tingene omkring sig.
Hun smilede og kunne ikke lade være med at grine"jeg ved ikke hvor det kom fra"sagde hun med et skulder træk.
Hun kiggede på ham da han sagde det."jeg tror faktisk godt jeg ved det alligevel"hviskede hun med et lille smil.
"Du er ikke uhøflig hvis din gæst også er træt"svarede hun med et blidt smil og lagde automatisk armene om hans nakke og nussede hans nakkehår.

Hun var lidt forvirrende nu, men det havde han intet imod.
Han hævede et øjnebryn.
"Er du fuld?" Han grinede lidt.
Han sukkede træt, og kørte en hånd igennem håret.
"Hvor kom det så fra?" Spurgte han blidt.
Han sukkede nydende over at hun nussede hans nakkehår.
"Sikke et held at gæsten også er træt." Han smilede skævt, og lukkede øjnene.

Hun kunne ikke lade være med at grine"jeg er ikke fuld jeg har bare haft for mange følelser ude på engang i al for kort tid og alt for hurtigt og kaotisk.."hun sagde det med et kærligt smil.
Hun trak let på skuldrene" det ved jeg jo ikke"hun smilede blidt til ham og kyssede ham kærligt på kinden.
Hun grinede let"ja meget..jeg er meget træt...og jeg har valgt at jeg ikke vil putte dig, men putte med dig"hun hviskede det med en lav blid stemme.

"Så vi to"
Faktisk havde han været en del træt for tiden, som om han ikke kunne finde hvile. Der var noget der gnavede.. Men hvad det var vidste han ikke.
"Trist," sagde han blot, og kørte en hånd igennem hendes hår, blidt og kærligt.
Han nussede hendes hofter. De dejlige velkendte læber hun havde... De gjorde ham helt blød i knæene.
"Nå, så det vil du? Sikke en skam for jeg er alt for træt til at åbne øjnene så jeg kan vise dig vej til soveværelset..." Han smilede drillende og havde stadig lukket øjne.

hun smilede blidt til ham. Hun kyssede ham kærligt, han virkede så træt, og det fik ham til at se ældre ud end han normalt gjorde.(hæhæ)
Hun smilede og nikkede"det kommer nok en dag..hvis det er vigtigt"hun sagde det stille og nød hans berøringer.
Hun grinede let og kyssede ham blidt igen."så finder jeg det"sagde hun smilende og førte ham op af trapperne, de fleste havde soveværelserne ovenpå i huset.

Det undrede ham at han var så træt hele tiden... Men spekulationerne om hvorfor forsvandt da hun kyssede ham. De dejlige bløde og lokkende læber hun havde... De var ikke til at modstå.
"Forhåbentlig," han smilede blidt.
Han grinede let, og lod hende føre ham rundt. Soveværelserne var ovenpå. Det føltes mærkeligt ikke at vide hvor hun førte ham hen.

hun smilede blidt til ham da hun stoppede med at kysse ham.
Hun smilede og en lille latter ringede da han sagde forhåbentligt.
"Ja jeg regner ikke med det"sagde hun med et lille smil. de ting der ikke var vigtige blev for det meste altid glemt for evigt.
Hun fik guidet ham op af trapperne med en blid latter og gik hen til det første rum, det var godt nok et soveværelse..men det var ikke personligt nok til at være soveværelse. hun fandt en dør mere men det var toilettet. det næste værelse var hun sikker på var Antonias.
det næste værelse var Jacks. hun trak ham blidt derin og puffede ham ned i sengen.."Jack...du virker træt på en mærkelig måde..hvad er der"spørger blidt og kigger på ham med blide øjne

Der var så meget ved hende han ikke kunne modstå.
Hendes latter var en af de ting.
Han sagde intet til det, men blev lidt bekymret... Hun skulle nok overleve. Ja, hans bekymring forsvandt.
Han lod hende guide ham rundt uden at gøre noget.
Han åbnede endelig øjnene da han blev puffet ned i sengen. Han lagde sig ned.
"Ikke noget. Jeg er bare træt. For mange følelser." Svarede han. Han ville ikke fortælle sandheden.

Hun smilede blidt til ham og lagde sig i sengen ved siden af ham.
"okay.."hun hviskede det blidt og kyssede hans pande kort.
"Jeg elsker dig.."hun sagde det lavt og kiggede på hans brystkasse,
hun følte hele tiden at hun ikke kunne kigge ham i øjnene..hun blev for sårbar, og det var hun ikke vant til.
hun kiggede på hans ansigt, ind i hans øjne og smilede blidt til ham, aede hans kind.

Han smilede skævt da hun lagde sig ved siden af ham.
Han var lettet over hun lod det passere... Han kunne bare ikke fortælle hende det. Uanset hvor meget han ønskede det.
"Jeg elsker også dig," hviskede han.
Det var så svært at holde øjnene åbne, men det lykkedes ham... Næsten.
Til sidst kunne han ikke styre det. Han faldt i søvn.

Hun smilede svagt da han sagde han også elskede hende. Det varmede hende hver gang.
Alligevel var hun bange for at miste ham..hun vidste ikke helt hvorfor. Da han faldt i søvn smilede hun let og kyssede hans tinding. hun fjernede hurtigt hans tøj så han kun havde underbukser på og lagde den ene dyne over ham, hvorefter hun selv tog sit tøj af og krøb ned under den til ham. hun puttede sig ind til ham og faldt selv hurtigt i søvn, hun nåede dog lige at kysse ham godnat på læberne.

Han vågnede med et sæt. Det overraskede ham endnu mere at se Freya.
Hva.. Så kom han i tanke om det. Han slappede af. Han betragtede hende.
Han var stadig træt, men gad ikke at gøre noget ved det.
"Freya," hviskede han blidt. Han nussede hendes mave blidt.
Mon hun var vågen? Det håbede han.

Freya vågnede langsomt, det var langtid siden hun var blevet vækket.
Mange århundreder siden faktisk. Hun kiggede på Jack.
"godmorgen."hun sagde det mumlende og søvnigt.
"hvad er klokken?"hun spurgte roligt og gned let sine øjne, hun lod hånden ligge sig på hans brystkasse.