Hej og du er?...okay, det vrimler da også bare med overnaturlige væsner! - Ash

Hej alle sammen, dette er den sidste besked i for fra mig. Jeg skriver her til jer alle sammen, da jeg også er Madison og det derfor er min side. Tingene gik ikke som planlagt, og siden er kun igen blevet mere død. Jeg gider derfor ikke bruge mere energi på siden og har valgt at lukke den helt.
Siden bliver ikke slettet, så i kan stadig komme ind på den hvis i vil se tilbage på gamle …

Hej alle sammen, vi kommer tættere og tættere på en færdig side. Derfor vil jeg allerede nu, til at have styr på alle brugerne herinde, så vi kan komme i gang med at tråde så snart som muligt. Smile

Det er derfor vigtigt at i alle sammen, skriver en pm til mig, hvor i giver mig:
Karakterens rank (den gruppe du gerne vil ind i)
Og en liste med alle dine karakterer (ALLE!)
I skal desuden …

Tid:
19:34
Omgivelser:
ingen
Sted:
somewhere i skoven
vejr:
skyfrit og månen er formet som en banan med stjerner der glitre omkring sig, det er iskoldt og sneen glimter svagt i månens skær. ens ånde er meget tydelig.
På:
http://www.polyvore.com/cgi/img-set/BQcDAAAAAwoDanBnAAAABC5vdXQKFnJYVFRXT20tUjl1NGlLVnk1NWZwMUEAAAACaWQKAXgAAAAEc2l6ZQ.jpg + strikket luffer i sort/grå stribet farve, hvid strik hue og gråt tørklæde.

Katerina gik stille gennem skoven, hun havde brug for at være ude i naturen engang i mellem, selvom hendes bedstemor ikke imødekom at hun gik herud alene. sneen knirkede under hendes fødder og glimtede svagt i månens skær. der var fuldstændig stille omkring hende. en rolighed der normalt ikke fandtes her i skoven efter hybriderne var flyttet ind i det store slot. heksene på den anden side havde advaret hende, men hun ville ikke blande sig i alle disse ting. hun ville ikke være med i krigen, hun brugte sin magi til at retfærdiggøre dem som havde brug for det, hun ville ikke være en brik i et større puslespil som tjenede et højere formål.
Hun sparkede let til sneen så det fløj op og landede igen, som smuk støv. hun smilede let for sig selv og kneb øjnene let sammen. hun var standset op og sneen føg pludselig omkring hende i en smuk hvirvel og glimtede roligt i månens skær.

Påklædning Mørke bukser og stram mørk bluse.

Mørket var vel ved at falde på, natten bragte sig over den smukke skov og alt var ved at ånde fred og ro, sådan skulle man dog tro det, men hvis man ikke så godt efter ville man heller ikke se de små ting der var overalt, som f. eks at skoven lå helt stille hen, hvilket var et godt tegn på at der gik noget overnaturligt af den ene eller anden slags som skræmte skovens dyr væk, inden i mørket. Måske var det ham selv eller også var det noget helt andet, selv gik han rundt med en smøg i munden og mumlede ting og sager, ting som bare bevidste hvor fucked op han nu engang var. Lugten af heks ramte ham blidt og stille, han kunne næsten se duftsporende for sig som en disse, dette kom måske også af at han ikke var helt ædru, men dog så han kunne tænke lidt klart. Han vandrede rundt, men valgte til sidst at gå mod hekse lugten til han nåede hende, den unge heks som egede lugten

Kat lod til sidst sneen flyve op over hende og faldt ned dalende og glitrende. Hun smilede let og satte sig ned på et væltet træs stamme. Hun kiggede ud i mørket, og fandt det ikke uhyggeligt. Hun sad i noget tid i sin egen verden, kiggede på sine hænder og havde ro i sindet.
En aura af hybrid kunne svagt mærkes, som tråde i bølger snittede de hende svagt. hun rejste let hovedet op og kiggede lige ud for sig, lyttede og kunne mærke hvordan auraen blev stærkere, hun blev en smule nervøs selvom det var en hybrid aura virkede den mere farlig end normalt. Et bid i læben og kroppen der let spændte viste at hun var parat til at løbe, eller gøre et forsøg på det hvis det skulle være tilfældet. Lugte af røg blandet med alkohol kunne stærkt lugtes nu og hun var mere end sikker på at hybriden stod bag hende.
Katerina vendte langsomt hovedet og kiggede på væsnet, hendes ansigt var neutralt med stænk er nervøsitet og en smule bange anelser kunne nok også ses, men hun var modig og ville ikke stikke af medmindre hendes magi ikke virkede overhovedet. Hun kiggede stille på ham og de blå øjne skinnede svagt"Hej..."sagde hun blidt og havde stadig øjnene på ham.