Nice to meet you ~ Alexander

På:

Klokken var næsten halv tre, da Alexander stod og kiggede på nogle bøger han skulle bruge. Han elskede at læse, og derfor var han netop taget på biblioteket, for at finde nogle bøger han kunne læse. Sjovt nok. Han kiggede ned i en bog da der pludselig var en der stødte ind i ham. Han tabte helt bogen, af overraskelse, og brillerne var også lige ved at falde ned over næsen på ham. "Det gør ikke noget" Sagde han og prøvede at rette lidt op på hvor dum han så ud ved at tage hans bog op men slog hovedet ind i pigen. "Ej undskyld" Sagde han og tog sig til hovedet. "Er du okay?" Han kunne ikke lade vær med at grine lidt over hans egen dumhed.

Malia ville have givet bogen tilbage men da hun prövede pä det bangede begge to hovedt i hindanden vilket fik Malia lidt til of grine."Det er helt okay" sag hun med et smil pä laeberne og kiggede nu fä förste gang rigtig pä drengen vilket bare fik hinde til og smile inu mere. "Det gjord mig ikke ond" sag hun og blev ved med og kigge pä drengen. *jeg er ju Hybrid intet görer mig ond" taenkte hun og fnisede lidt fä sig selv."Jeg er foresten Malia, og jeg mä indrömme jeg er ikke altid sä dum og gä ind i folk" sag hun sä og tog en a bögerne ud fra reolen og det var faktisk lige den hun havde brug fä."Vis du har lyst sä uhm ja sä kunne vi mäske snakke lidt sammen? mäske var det ju bestemt at vi skulle mödes her i dag"

Alexander kiggede på hende med et af sine charmerende blikke. Han var jo Hybrid, så det gjorde ham ikke ondt, men fordi han regnede med at hun var menneske valgte han at lade som om det havde gjort lidt ondt. "Ja måske har du ret" Sagde hun og smilede skævt til hende. Hun virkede sød nok, til at han kunne snakke med hende. Han havde en regel om aldrig at forelske sig i mennesker, men han kunne allerede forudse at det ville blive svært med hende her, da han følte en tiltrækning af hende. Hun havde måske ret i at det var skæbnen at de mødtes, men det havde han hørt før, og det var ikke sidste gang han hørte det, det var han så sikker på. "Jeg hedder Alexander, og du virker heller ikke som den type der er uforsigtig" Sagde han drillende. Han vidste hvor dum han havdet set ud, og han var nød til at redde den hjem, da hun nok en eller anden dag ville bruge det mod ham, hvis han ikke fik redet sig selv. Han kunne godt være rigtig klodset, men han fik som regel skjult det med smarte kommentarer. Han kunne dog med det samme mærke at det ikke ville virke her, så han brugte lidt sin charme til at skjule det. Selvfølgelig uden at på nogen måde virke flirtende. I hvert fald ikke bevidst.

Da Malia hörte hans svar kunne hun ikke lade vaere med og smile. Hun synest nu godt nok at han var ret cute selvom han mäske kun var et menneske hvorfär skulle hun holde sig tilbage? Et flirt en gang imellem kunne ju vaere ret sjovt og vis hun var helig kunne hun bare manipulere ham og fä hand bläd sä hun altid kunne drikke af ham. "Smart navn, den hörer jeg ikke tit, i denne her by har alle soden nogle merkelig navne som ingen kan udtale aligevel, men dit navn kan jeg godt lide" svarede hun ham med et smile ogsä kiggede lidt omkring dem om der var et frit bord de kunne side ved. "Hvad med vi setter us der?" spurgte hun og gik hen mäd et stort bord vor der ikke rigtig var nogen som der leaste eller lavede deres lektier."Vi er vist de eneste her" sag hun imens hun saettede sig ned pä en stol og smile til ham igen.

Alexander smilede selvsikkert til hende. Han var jo heller ikke fra byen så det undrede ham ikke. "Når man ikke er herfra giver det én en fordel at der ikke er særlig mange der hedder det her" Sagde han med et charmerende smil. Han gjorde altid brug af sit smil til at score folk, hvorfor havde han aldrig tænkt over, hvilket han nok burde have haft gjort. Han kiggede lidt rundt og brød øjenkontakten med Malia. Hun havde ret. Der var faktisk ikke andre end dem. "Jo lad os da sætte os ned" Sagde han og som den gentleman han var viste han vej hen til et bord og lod hende gå først. Han satte sig ned på en stol over for hende. "Du har vidst fuldstændig ret" sagde han. "Kan du så fortælle mig hvorfor det her muligvis kunne være skæbnen?" Spurgte han og smilede skævt til hende.

Da Malia havde saettet sig ned kiggede hun lidt pä hindes haender ogsä lyttede til hvad han sag og smilte."Man ved ju aldrig, det kan godt vaere Mystic Falls vil have det soden." svarede hun ham med et little smil."Du mä vide ikke alt er helt normalt her, du vil nok ikke trä pä mig nor jeg siger det men der findest ikke kunne mennesker, der er os andrer ting her i Mystic falls." tilföj hun med og snakke og kiggede ham sä lige ind i öjnende."Vis du forekseple tag I skoven, ikke alle ting der er god, du ved aldrig hvad du kan stöde pä, mäske Vampys, Hybrider eller Ulve" sag hun med et smil, hun troed ju at han var menneske sä hun elskede altid og skremme dem lidt med og fortaelle om dette. "Men du skal ikke vaere bange, ikke alle af dem er ond, men vis du möder Matthew og eller Hayden... sä löb den et god räd jeg kan give dig som ny her" sag hun og fnisede, hun viste ikke hvordan han ville reagere pä dette men hun kunne ikke vente til og se det, og vis det nu skulle vaere meget slemt kunne hun bare lade ham glemme det helle igen.

Alexander grinte lidt indvendigt. Det var jo netop grunden til at han var kommet der til. "Hvad det mener du ikke for alvor vel?!" Han lod sig skræmme lidt, bare for at se hvordan hun ville reagere. Der måtte være en grund til at hun fortalte ham det, og han ville finde ud af det, så han spillede på de følelser en dødelig sikkert ville få hvis de fik sådan noget af vide. "Er du en af dem?!" Spurgte han og rettede sig halv skræmt op. Han kunne godt lide at opføre sig som en dødelig, og han var blevet ret god til det. Men han var altid nød til at flytte land da folk opdagede ham lidt for nemt. Hvorfor var ham en gåde, men alligevel ikke helt så meget. Der var sikkert andre udødelige der havde fortalt omkring ham. Hvis hun var enten en dødelig eller en udødelig der kunne finde på at stikke ham, ville han ikke røbe noget. Han var lige begyndt at falde til. Han kunne sikkert få de dødelige til at glemme, men det var ikke noget han var så heldig med da folk havde drukket verbane i meget lang tid. Selv uden at vide det. Han havde stadig et skræmt udtryk i ansigtet.

Da Malia sä hans reaction grinde hun lidt og nikkede sä." Jeg er helt seriöst og ja jeg er faktisk en af dem" svarede hun ham med et smil."Jeg er en Original Hybrid, vilket mener at jeg er ret staekt og jeg kan see at der er et eller andet over dig." Malia viste ikke hvad det var men hun kunne se at han har noget mystisk pä ham. "Du er vel ikke bange? Jeg er ikke en af de onde, ikke altid ivaertfald." tilföj hun og blev ved med at smile til ham fä at vise at hun virklig ikke ville noget ondt, Malia har brugt mäneder pä at have alt den selvcontrol hun har nu.

Alexander kunne ikke stoppe sig selv i at grine lidt. "Jeg er rædselsslagen for dig" Sagde han med et drillende udtryk. Han var jo slet ikke bange, eller jo halvt, men kun fordi hun jo var original og han var bare hybrid. "Men hvis du lover ikke at fortælle noget om mig, så kan jeg da godt fortælle hvorfor du syntes jeg virker mærkelig" Sagde han og rykkede hovedet tættere på hende, så de meget få personer der muligvis var i nærheden ikke kunne høre ham. "Slap af kære Malia jeg er lige som dig, eller næsten" Sagde han charmerende. Han sagde det kun fordi han kunne mærke hun havde meget kontrol over sig selv. Han havde tværdigmod ingen kontrol, da det på en eller anden måde var nemt for ham at skjule vampyr delen i sig. Han var faktisk overrasket over at hun prøvede så i hærdigt at smile, bare for ikke at gøre ham bange. "Og hvis du havde været ikke så sød, ville du have spurgt om jeg ville med ud bagved, og ikke sidde ved et bord på et bibliotek. Ved du hvor lang tid det tager at ryde op efter sådan et svineri? Jeg gør ik og jeg tør slet ikke drømme om det" Han grinede lidt. Det blev alt sammen sagt i et lavt tone fald så alle og en vær ikke kunne høre ham.

Alexander smilede charmerende. "Helt nomal ville jeg ikke kalde det, da normale hybrider garanteret har en masse selvkontrol og ligger bånd på sig selv hele tiden, mens jeg bare slapper af. Som om at vampyr delen i mig er undermineret i forhold til ulve delen" sagde han og smilede skævt til hende. Han grinede lidt over at hun faktisk ville have spurgt ham om hun måtte drikke af ham vis han var menneske. Jaja hun ville have brugt overtagelse, men det var en skov tanke alligevel. "Det fortæller bare om hvor uskyldig du er" sagde han drillende.

Alexander smagte lidt på ordet. "Ven, hmm. Sådan en har jeg ikke haft i meget langtid" sagde han og overvejede om hun også talte sandt. Sidst han havde en ven endte han med at stikke ham.

"Det vil sige at du ikke er helt så godt til selvkontrolere?" spurgte hun og kiggede på ham."Vis du en gang har brug få hjælp så bare kom til mig og jeg kan hjælpe dig med alt du har brug få." svarede hun ham og smilte. Hun elske og hjælpe andrer Hybrider til og blive bedrer i deres selvkontol."Jeg har mange års erfaringer så jeg ved hvordan jeg kan hjælpe dig bedst" tilføj hun og smilede, efter han snakkede igen kunne hun ikke lade være med og fnise lidt. "Måske tror du jeg er uskyldig men jeg kan os være helt anderledes men denne side er der kun nor jeg slukker få mine følser og det vill jeg aldrig gøre igen" sag hun alt hun sag var rigtig, hun ville aldrig lyve til nogen.
"Hvordan kan det dog være?.Jeg ville have regnet med at du har en masse venner" svarede hun ham med et lille fnis."Men vis du ikke vil have nogle Venner så vil jeg da være det som du gern vil have" tilføj hun og smilede lidt drillende.

Alexander kiggede på hende med et uforstående blik. Havde han fået det til at lyde som om han havde brug for selvkontrol? Åbenbart, for det var der hun forstod det som. "Tjov du kunne vel godt lære mig at have lidt selvkontrol" Sagde han flirtende til hende. Han prøvede at få det til at se ud som om han slet ikke kunne modstå hende da han lænede sig hen mod hende. Han ville gerne se hvordan hendes reaktion ville være på hans charmerende udseende. Han vidste at over for nogen var han uimodståelig, men om det også galdt Malia ville han forsøge sig med. "Det ikke fordi jeg ikke kan kontroleer mig selv, jeg føler bare ikke grund til at gøre det, da jeg i forvejen ikke æder hvem som helst" Sagde han stadig charmerende. Han lagde armene på bordet foran sig og kiggede hende ind i øjnene. "Nøj hvor gør du det svært for mig at koncentrer mig om dine øjne" Sagde han flirtende. Han var mester i at flirte, men derfor betød det ikke at alle hoppede om bor i det han sagde.

"Jamen det lyder ju godt med mig, vis du skal have hjælp er jeg den første der vill hjælpe dig selvom vi nu begge to kan se at du ikke rigtig har brug få at skulle have hjælp men vis det nu var" sag hun og smilede, da han så kom tættere på hende bed hun sig i underlæben og lyttede til hvad han ellers havde og sige. "Jeg har foed mig til og æde dyr faktisk, siden jeg har tænt få min følser igen så ville jeg aldrig kunne finde på og dræbe et menneske igen det gører mig bare mere og mere ond bare og tænke på det." sag hun til ham og smilede lidt."Jamen dog, er der en her som gerne vil flirte lidt? Du kan bare sige hvad du vil have og jeg give det til dig, få hvem kan ikk sige nej til soden en fyr som dig" sag hun drillende og kiggede os ham nu i øjnene.

"Men du skal tro mig når jeg siger at det bliver svært" Sagde han flirtende. Han elskede at tage lidt gas på hende, men hun virkede til at hun gerne ville. "Jeg fortrækker mit friskt, men det betyder ikke det er mennesker" Han grinte lidt over hendes kommentar med at han flirtede. Han elskede at hun indrømmede at hun ikke kunne sige nej til ham, hvem kunne også det? "Tjov ville du blive skuffet hvis jeg sagde ingenting?" Han kiggede hende ind i øjnene og smilede skævt. Han bemærkede at hun bed sig i læben, og det fik ham kun til at smile lidt mere. "Ville du have noget imod hvis jeg flirtede med dig?" Spurgte han med hans hoved ganske få centimeter fra hendes. Han havde ikke planlagt at kysse hende, men da han kom så tæt på havde han næsten ingen kontrol over sig selv. Han gjorde alt for at koncentrere sig, men det var på ingen måde tydeligt på hans rolige og charmerende være måde.

"Jeg tag mit nu os frisk fra nogle dyr men ellers tag jeg os nogle gang på syghuset og får nogle blodprøver der fra og drikker det så i nogle uger" svarede hun til ham med et smil. "Jeg har aldrig noget imåd vis der er nogen der flirter med mig, specielt ikke vis det er en dreng som dig" sag hun til ham og smilte, da han var så tætte på hende kiggede hun ham lige ind i øjnene, hun havde det ret svært med ikke og kysse ham selvom hun altid var god til og koncentrere sig over nogle ting så kunne hun det ikke ved ham, hun vist ikke hvad det var men han var bare anerledes end alle de andrer. Efter noget kort tid kunne Malia ikke holde sig tilbage mere så hun lag begge hendes hænder på hans kinder også kyssede ham.

Alexander fniste lidt over at hun ikke kunne modstå ham. Det betød jo han var attraktiv. Han var faktisk ond da han ikke havde givet hende særlig mange komplimenter som hun gav ham.
Alexander blev overrasket over at hun ikke kunne kontrollere sig selv lige så meget som han kunne, men han var også sikker på at han havde givet op hvis det var hende der gjorde det mod ham. Han lod hende kysse ham, og han nød det. Han lagde sin ene hånd på hendes kind. Det var som om de passede sammen. Som om de altid havde gjort det. Alexander ville ikke have brudt kysset men han gjorde det. Han gjorde det på en blid måde så det ikke virkede som om han ikke ville kysse hende. "Wow" var det første der kom over hans læber.

I første omgang var Malia lidt overresket over at han faktisk kyssede hende tilbage men på den anden side blev hun og ret glad få det. Hun har ikke haft kyssede nogen i ret lang tid siden hun altid har sagt til sig selv at hun ikke rigtig ville have nogen fordi hun var bedst med og gå rundt self, selvom hun en gang imellem os havde nogle flirts men ikke lige som Alexander, hun kunne bare ikke sige nej til ham. Da han brudt kysset åbnede hun hendes øjne igen og kiggede ind i hans øjne."Det siger jeg os" hviskede hun nærmest og blev ved med og smile.

Alexander smilede charmerende til hende. På en eller anden måde kom hans følelser frem, som han ellers altid havde lagt lå på. Han havde ikke lyst til at skjule denne følelse der brød igennem hans skjold og lod den vokse. Han lod alle hans følelser komme frem, men det var kun følelsen af at være sammen med hende som gjorde ham glad. "Har vi nogensinde set hinanden før?" Spurgte han undrende. Der måtte være et eller andet der gjorde at han havde så stærke følelser for hende allerede. Han havde godt mærket den tiltrækning hun havde på ham da hun gik ind i ham, men det her var noget andet. Som om han ikke kunne trække vejret uden hende. Han kunne ikke lade vær, og stjal et kys fra hende. "Du må love ikke at flygte fra byen" Sagde han uden at tænke over det. Hvor det kom fra vidste han ikke, men det var sandheden.

Malia kiggede lidt undrerne på ham da han spurgte om de havde set hindanden før. Måske havde han ret og de havde mød i deres tidliger liv. "Det tror jeg ikke vi har, men vis du tror på at vi har haft et tidliger liv så kunne det ju godt være at vi har haft mødes før" svarede hun ham og smilte. Det var som om at de har haft kendt hindanen i lang tid og som om hun viste allerede alt om ham. Da han gave hende et kyss smilede hun og kyssede ham tilbage."Jeg ville aldrig flygte her fra med mindrer det ville være med dig" svarede hun ham met et smil og lad alle hindes følser komme ud.

"Jeg tror ikke på noget. Jeg ved det" Sagde Alexander flirtende. Han smilede sødt til hende. Han følte sig som en lille dreng i en slik butik, da hun bare var så sød som sukker. "Jeg håber det er et løfte du vil holde" Spurgte han flirtende. Han tog hendes hånd og nussede den. Det følte som det mest naturlige i hele verden. Som at trække vejret. Han kiggede hende ind i øjnene, og smilede stort.

"så er du al-videne?" spurgte hun med et lille fnis. "Selvfølge vil jeg holde det, når jeg siger noget så holder jeg det også" sag hun and smilede da han nussede hendes hånd. Hun følte som om det var helt normalt få dem og som om de var sammen, ved denne tanke var hun lidt bange fordi hun enlig ikke ville have noget det var ikke planlagt men i sidste ende så sker soden nogle ting altid uden at man planlæger det. "Hvad ville du tænke over vis vi tog et andet sted hen? jeg er ikke få vild med og være her hvor alt mulig mennesker kunne være"

Alexander kunne ikke lad vær med at smile. "Ja jeg ved stort set alt" Sagde han med et smil på læben. Han var faktisk glad for at hun sagde hun aldrig brød et løfte. Det gjorde ham mere tryk. "Se hvem er det nu der flirter?" Spurgte han charmerende da han stille rejste sig op men med hendes hånd i hans. Han ville ikke slippe hende hvis han kunne undgå det. Han ville gerne med ud fra biblioteket, da ham følte sig utilpas over at sidde et sted hvor der muligvis kunne være hunterer som hvis de havde hørt deres samtale ville jage dem ud af byen. Og Alexander var faktisk lige blevet glad for den. "Men lad os endelig smutte" Sagde han hurtigt.

"Jeg flirter da aldrig" sag hun med et lille fnis. Malia var ikke altid den stor fan af og flirte fordi hun synes hun ikke var god til det men ved ham kunne hun ikke rigtig holde sig tilbage og flirte i det mindste en lille smule. Hun reste sig op sammen med ham og holde hans händ det föltes som om det var det mest normale hun har gjord helle hendes liv."Ja lad os gä, vi kan tag hjem til mig og jeg tror ikke min bror er hjemme sä vi kan vaere alene" svarede hun og smilte.