hyggelig tur på caféen - Hunter

//du havde jo ikke lyst til at vælge sted d: så må du leve med det som jeg har valgt x'D hahahaha.. men det er da fint nok//

Jordan var bestemt glad for at han havde søgt ind på caféen, og ikke risikere at han blev mere våd end han allerede havde blevet. Han havde bare været heldig at være i nærheden af caféen, og derfor kunne søge der ind når han mærkede de første par dråber fra himlen. Han sad oppe på sine knæ på stolen, mens hans blik forblev ude på gaderne eller hvad han nu kunne se ud af vinduet som lignede mest et vandfald med alt det vand som løb ned. Han tog koppen op til sine læber, og mærkede hvordan varmen løb igennem hans krop mens kakaoen gled ind i hans hals. Hans blik faldt hurtigt mod døren, når der åbenbart kom flere ind i caféen og ville blive omfanget af dens varme. Det var som om en engel kom ind af døren, så utrolig flot og som om hele caféen lyste op når han kom ind. Som om selve solen havde kommet ind i caféen, og ingen kunne komme i nærheden af ham uden at blive brændt. Et smil kom snigende frem på hans læber, mens han satte komme ned på bordet igen. Det smil som afslørede at han ville ende med ondt i kæberne på et tidspunkt, og det var han bestemt ligeglad med og ville med glæde gå igennem den smerte bare for at smile mere. Han betragtede den højde mand med sine himmelblå øjne, og havde ikke engang lyst til at fjerne sit blik fra ham. Han efterlod bare koppen bare på bordet, i det han rejste sig op og med langsomme skridt bevægede sig over til ham "hej" kom der ellers så genert ud mellem hans læber, da han stoppede op ved hans side.

Det var nok det sidste person Jordan havde regnet med at se, hvis han skulle gætte på hvem der kom ind af døren. Det var dog også den person som han var mest glad for at se, og ønskede ikke ligefrem at der havde kommet en anden person ind af døren. Det var utroligt at man kunne have denne følelse inde i sig, som om man var en lille skoledreng på første skoledag og bare ikke viste hvad man skulle sige. Hans hjerte som hamrede inde i ham, så han næsten ligefrem var bange for at det ville hoppe ud af brystet på ham.
Hans blik var bare rettet mod det alt for kønne ansigt, som nok alle ønskede at røre ved bare en enkel gang også selv Jordan havde ikke lyst til at holde sine fingere væk. Hans fingerede bevægede sig i en urolig bevægelse, som om han ikke selv kunne styre dem og bare til sidst måtte give dem det de ønskede. Han tog fat i sine bukser på begge sider, bare for at få dem til at stoppe med at lave bevægelsen. Han kunne ikke gøre andet end at smile mere, da han fik set smilet på Hunter's læber. Det var jo ikke fordi det fik ham til at se grim ud, men det modsatte! han lignede jo lidt en drøm, eller det var det Jordan mente. Hans øjne gled helt automatisk i af hans berøring, som fik ham til at puste alt luft ud af sine lunger i et suk. Han åbnede hurtigt sine øjne igen, for at se på ham igen "hvad la.." han fik ikke sagt mere, før han gik op på sine tæer og lod et par fingere røre ved det våde hår "du er lidt våd" sagde han og gav et lille grin fra sig, som viste at han mente mere end bare lidt.

Han elskede virkelig at høre Hunters latter, det var ligefrem som musik i hans øre. Han kunne ikke få nok af at høre det, og fik næsten lyst til at optage det for at kunne høre det altid. Han så helt overrasket op på ham, når han blev grebet fat i og han hurtigt tog fat i hans håndled "håå?" sagde han kort, mens han så hans ansigt komme tætter på. Hans øjne gled automatisk i, når han mærkede de fantastiske læber mod sine. Hans kinder blussede ligefrem op i en rød farve, og varmen forsvinde fra hans tæer og fødder og røg hele vejen op i hans kinder. Han åbnede sine øjne en lille smugle, og så op på ham med et uskyldigt blik "undskyld" hviskede han kort før han mærkede kysset mod sine læber igen, og han kunne ikke gøre andet end at overgive sig og kysse tilbage. Det var jo heller ikke fordi han havde lyst til at gøre modstand, han elskede jo de læber og den mand som de sad på. Han lag sine arme rundt nakken på ham, og trykkede let sin krop ind mod hans. Han tog bare sine arme til sig igen, og gnubede sine kinder med sine hænder i håb om det ville få farven til at forsvinde. Hans blik fulgte bare Hunter's bevægelser, før det hurtigt blev vendt mod hans ansigt igen "mmh" mumlede han og gav et lille grin fra sig, af det Hunter gjorde. Han trykker kort sine læber mod hans, før han tog hans hånd i sin "kom og sæt dig hos mig" sagde han og gik med rolige skridt over til det samme bord som han havde siddet ved kort tid inden, han gav slip på hans hånd igen før han satte sig ned på stolen og træk sine ben op under sig. Han var endelig ligeglad med alle omkring dem, nu havde han bare en person i hovedet og det var bestemt også nok for ham "burde købe en regnfrakke til dig.. måske en grøn eller blå..." sagde han og så på ham med et kærligt blik i sine himmelblå øjne "nu ved jeg det.. en lyserød" sagde han hurtigt og prøvede på at lave et ondt grin, som ikke gik helt efter planen.

Jordan kunne bestemt ikke lide det farve på sine kinder, han var sikker på at det så virkeligt dumt ud. Han kunne alligevel ikke gøre for det eller gøre noget ved det, det var jo bare en ting som Hunter gjorde ved hans kinder og nok altid ville gøre det. Jordan måtte bare lære at leve med at hans kinder fik den farve en gang imellem, og så længe det var den mand som gjorde det.. så kunne han også leve med det.
Han kunne godt se at han havde sagt noget forkert, når hans ansigt forandrede sig helt og en svag smerte kom frem i brystet på Jordan. Han satte langsomt sin ene fod ned på gulvet, og fik skubbet stolen om ham selv tætter på Hunter. Han så bare på ham med et undskyldende blik, og gav et lille suk fra sig. Han brød sig ikke om at se det ansigt som han fik, og ville meget heller se de mange følelser og smilet på de perfekte læber.
Han lag langsomt sin ene hånd på hans lår, og bed sig kort i læben "jeg vil aldrig se dig som en død person" hviskede han og tog fat i hans arm med den anden hånd "undskyld" hviskede han og lag sin pande mod den våde jakke, og kunne ikke engang klare at se det ansigt på den måde og slet ikke når Jordan selv var skyld i det "jeg siger det aldrig igen" hviskede han og ønskede bare at han ikke var sur, det var jo ikke til at holde ud. Det var som om han blev helt ødelagt inde i, og først blev hel igen ved at se et smil på de læber igen.

Det var som at få stykket en kniv i hjertet når han fik det følelsesløse blik, smerten der ligefrem ville have ham til at bukke under og lysten til at græde kom frem i ham. Det havde jo været hans skyld! hans skyld at han fik det blik som han fik, og han kunne ikke gøre andet end at hade sig selv for det. Han lyttede godt efter på hvad han sagde, også selv om det ikke gjorde den store forskel. Lysten til at sige undskyld flere gange forsvandt ikke, også selv om han ville ønske at det gjorde. Hans skulle lige til at sige noget, før han mærkede de bløde fingere mod hans hage. Det var som om der gik små stød igennem hans krop af hans berøring, og han kunne ikke gøre andet end at nyde det. Han lod bare sit triste blik blive vendt op mod ham, også selv om han ikke havde lyst til at vise ham det. Det var som om hele hans krop blevet healet igen når han mærkede hans læber, smerten forsvandt og de dejlige følelser kom tilbage i hans krop. Han kyssede ham hurtigt tilbage i det blide kys, mens farven på hans kinder langsomt kom tilbage "undskyld" hviskede han i kysset.

Hans øjne gled en lille smugle op da han mærkede den nussede fornemmelse mod sin næse, han kunne ikke lade være med at nyde det og var sikker på folk stirrede underligt på dem.. hvis ikke med en brækkende blik i deres øjne. Han var bare ligeglad med hvad de mon tænkte, da det jo ikke handlede om dem overhovedet! det handlede om de følelser som han havde fået for denne mand, og som han bestemt ikke havde tænkt sig at skubbe væk bare fordi de begge var af samme køn. Han kyssede ivrigt med i kysset og var sikker på at han aldrig kunne få nok af de læber, bare tanken om dem fik ham næsten til at smelte sammen af glæde. Han greb hurtigt fat i kraven på ham, når han blev løftet over på hans skød. Hans krop trykkede sig så tæt mod ham som den overhovedet kunne, den ville jo bare så gerne være tæt på ham og jo tætter jo bedre havde den det også.
Han placerede forsigtigt sin ene hånd på hans kind, når han hørte hans ord og fik mest lyst til at smile ved lyden af hans grin "det er du ikke.." hviskede han og åbnede langsomt sine øjne, og kæmpede for at holde et smil tilbage for at komme frem på hans læber "jeg er ikke smuk" hviskede han mens smilet kom mere og mere frem på hans læber, han prøvede ligefrem at holde det tilbage ved at få sine øjne til at se sure ud også selv om det ikke gik så godt som han håbede på "så få mig til at blive glad igen" sagde han og nussede blidt hans kind med sin tommelfinger.

Han betragtede ham med sine øjne halv åbnede, og kunne næsten ikke holde sit blik væk fra ham. Han var ligefrem lykkelig over at denne mand havde kommet ind på denne café, han havde jo også savnet ham og kunne næsten ikke bruge nok tid sammen med ham. Der kom nogle lette suk ud mellem hans læber af ren nydelse, og han kunne næsten ikke få nok af det. Hans krop blev ligefrem mere levende i det, og ville bare tætter og tætter på Hunter. Hans kinder blev mere og mere røde i det, og han havde mest lyst til bare at gemme sig væk et eller andet sted "det er du også" hviskede han og følte sig ligefrem heldig, eller mere en heldig! der var sikkert mange der havde lyst til at være i hans sted, og han kunne ikke være andet end glad for at han var det. Han blottede sine tænder i et stort smil "det må du meget gerne" sagde han og havde ikke lyst til at give slip på ham, nogensinde..
Han kørte sin hånd igennem hans hår, mens han betragtede ham videre med sit blik "det kan du fortælle mig" sagde han og havde mest lyst til bare at bruge sin tid sammen med ham, hvis han så skulle følge efter ham som en lille hundehvalp. Han havde heller ikke noget bedre at bruge denne dag på, og hvis han overhovedet havde planer så var de bestemt ikke så gode som at bruge sin tid sammen med Hunter.
Der gik ikke længe før en ældre tyk mand kom hen mod ham, fra et bord ikke så langt fra deres "vi gider ikke se det der lort her" sagde han mens resten af mændende over fra hans bord, bare sad og grinte af det som om det hele var en joke. Jordan vende bare langsomt sit blik mod ham, og sende ham et venligt smil som han gjorde med alle "vi går også lige om lidt" sagde han bare i håb om at det ville få manden væk.

Det var næsten ikke til at holde ud hvad Hunter gjorde ved Jordan, de forskellige følelser som kom frem i hans krop som han aldrig havde troet nogen kunne få frem. Lysten til at komme tætter på ham, mærke hans bløde store hænder og de læber som han ikke havde lyst til at holde sine fingere fra. Der kom en letter lyd ud mellem hans læber, som mindede meget om et støn da han mærkede de fingere mod de bare ryg. Han kyssede ham en enkel gang i håret, og kunne ikke lade være med at smile af det han sagde "det gør du også" hviskede han tilbage og kunne bestemt bedre lide duften af ham end af sig selv, men sådan var det vel bare.. at man altid ville nyde duften af andre, end af sig selv. Det var jo heller ikke fordi man gik rundt og lugtede til sig selv hele tiden, eller måske kun meget mærkelige mennesker. Han nød ligefrem at komme tætter på ham, mærke den fantastiske krop mod sin og bare ønske det kunne blive ved "hvis du har lyst" sagde han bare stille tilbage og kyssede ham hurtigt tilbage, det var som om han allerede havde manglet dem at han havde kommet til at savne dem igen.
Han så bare skiftevist på Hunter og på manden, og kunne bestemt ikke lide den stemme manden fik lov til at høre. Han fik ligefrem en jaloux fornemmelse inde i sig, også selv om han godt viste at der ikke var noget at være jaloux over. Han prøvede jo bare at få manden væk fra dem, og alligevel ville han ikke havde at den stemme blev brugt på andre. Han lag bare sin kind ind mod hans skulder, mens han så efter manden som bare gjorde som han fik besked på og gik tilbage til sit bord som om intet havde sket.

Han kyssede hurtigt tilbage i kysset, og ville ønske at det aldrig ville stoppe. At han bare kunne sidde der og mærke hans læber mod sine, også kunne alt andet omkring dem bare flyve afsted. Han stirrede bare ud i luften mens han høre hans stemme ved sit øre, han rødmede kraftigt og bed sig automatisk i et par finger for ikke at smile for meget. Han ville næsten ikke havde ham til at stoppe, bare ønske at han ville forsætte. Han viste godt at det ikke var det godt sted at gøre sådan noget på, folk så jo bare underligt på dem og forsætte ville nok bare være dumt "det må du heller" sagde han med en stemme som afslørede at han ønskede noget andet, han ville jo ikke have at det stoppede overhovedet. Han betragtede ham ligefrem og så flere gange op og ned af ham, mens han lag sine hænder på hans brystkasse og lod dem let køre op og ned af hans overkrop. Han stoppede kort op, for at tænke over hans spørgsmål før han atter igen begynde at køre sine hænder op og ned. Han bøjede sig let hen mod ham, mens smilet på hans læber blev større "mmh" hviskede hans ind i hans øre "ligeglad.. så længe du er der" hviskede han og kyssede hans øre en enkel gang "men" hviskede han hurtigt og gav et lidt genert grin fra sig "lige nu... i din seng" hviskede han så og trykkede sin pande mod hans øre, mens hans kinder blev så røde igen som overhovedet muligt.

Jordan blev helt overrasket over hvordan han reagerede, han havde vel bare regnet med et grin eller noget i den stil. Han var ikke engang sikker på hvad han havde forventet, men var endelig glad for hvordan han havde reageret. Han så bare hurtigt op på ham med sin mund lidt åbnet, og de alt for røde kinder som bare ikke ville forsvinde. Smilet brede sig langsomt hen over hans læber, mens han nikkede langsomt. Han gav hans hånd et lille klem, før han begynde at gå hen mod døren "så du har ligefrem lyst til at se mig der?" sagde han med en drillende stemme, med sit blik rettet op mod ham. Han kunne næsten ikke få sit blik væk fra ham, og havde heller ikke den store lyst til at se på noget andet kedeligt.

Jordan kom med en overrasket lyd fra sig, det var jo slet ikke noget han havde regnet med fra Hunter's side. Han greb bare fat i hans trøje, mens han lukkede sine øjne hårdt i. Han var jo bange for at blive tabt, og det hjalp lidt med at lukke sine øjne i. Han bed sig bare i læben, og åbnede først sine øjne når han blev smidt ned i sengen. Han gav et let overrasket spjæt fra sig, før der kom et smil frem på hans læber igen. Han lag sig bare til rette under ham, og gav et lille grin fra sig "ser jeg så godt ud her?" spurgte han om og så sig lidt omkring, før hans blik hurtigt røg tilbage på ham. Hans hjerte hoppede ligefrem op i halsen på ham, når han så den gude smukke overkrop. Han stirrede ligefrem på den, og lod nogle fingere glide ned af den "min" hviskede han og rødmede atter igen, før han hurtigt trykkede sine læber mod hans.

Han lod sig bare blive trukket op og side, mens han blev ved med at trykke sine læber mod hans. Han tog sine hænder op i luften, så han bedre kunne få trøjen af. Han så kort ned af sig selv, og synes bestemt ikke han så godt ud.. i det mindste ikke så godt ud som Hunter gjorde, eller det mente han selv. Han lod sig bare blive lagt ned igen, og begravede sine hænder i hans hår. Han lag sit hoved tilbage og lukkede sine øjne let i "det er bare noget du siger" hviskede han og vende sit blik ned mod ham, før han mærkede nappede. Der kom et let gisp ud mellem hans læber, mens hans krop automatisk trykkede sig op mod Hunter.