Take a coffe with me maybe? ~ Lolle

Brendon lyttede til hende og smilte lidt over hendes ord. "Ey cmon så gammel er jeg nu heller ikke, har du lige set mig? Jeg ser ju stadig rigtig god us" sag han med et lille grin. Brendon lyttede til hendes ord og smilte mere over hendes ord. "Okay jamen jeg var født med Ulve genere men min mor var en Heks så hun prøvede alt mulig ting og den ene dag blev mig og min Tvilling så os til Hybrider, jeg er ikke sur over det at hun gjorde det, jeg er glad få det på en måde selvom jeg er et monster" svarede han hende og sukkede lidt. "Men soden er livet ju, men hej du en heks måske kan du hjælpe mig med og komme tilbage med bare og være en ulv, jeg ved i værtfald at min søster gerne bare vil være en ulv igen fordi hun hader og være lidt meget blod tørstig en gang imellem, hun er ikke så god til og kontrolere sig i nogen som helt ting inu selvom vi allerede er så gammle." svarede han mere og smilte til hende."Er der mere inu du skal eller vil vide?"

Lolle smilede blidt til ham. "Så du kan kun lide mig fordi jeg er heks og muligvis kan gøre dig dødelig igen?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun vidste ikke hvorfor det betød så meget når hun lige havde mødt ham, men hun var blevet forelsket i ham. Hun ville gerne have at han kunne lide hende på samme måde uden at det var fordi hun var heks. "Jeg ved ikke hvorfor, og jeg er sikkert blevet syg, men jeg elsker dig" sagde hun forsigtigt. Hun vidste ikke hvorfor hun sagde det, men det føltes bedre at fortælle ham, hvad hun tænkte. Måske han kunne forklare hvad der skete siden hun havde det sådan så hurtigt.

Brendon lyttede til hende og rysstede på hovedt. "Nej jeg kan ikke lide dig derfor, jeg kan lide dig fordi du er som du er ikke fordi du er en heks, jeg er da ligeglad medhvad du er" sag han med et smil og lag en hånd på hendes kind."Jeg kan lide dig få dem som du er og fordi du er så sød og perfecte" sag han og smilede inu mere.Da han hørte hendes næste ord kiggede han lidt væk også på hende igen."Elske det er soden et stort ord Lolle, det er ike fordi jeg ikke føler det samme men jeg har haft goed i gennem meget i mit sidste forhold, hun gjorde mig meget ond og Jeg vil ikke gå igennem det igen" sag han og nussede hendes kind med et lille smile."Bare give mig til tid til og sige det tilbage til dig okay, det eneste jeg kan sige lige nu er jeg føler det samme som du gører."

Lolle smilede sødt til ham. Hun var ikke en person der gjorde skade på nogen, om hun så var arrig, over et eller andet, gik de aldrig ud over nogen andre end hende selv. Hans hånd på hendes kind var trøstende, men da han kiggede væk kunne hun godt mærke at hun måske ikke skulle have sagt det. Der var bare noget der fik hende til at sige det, og hun vidste ikke hvad det var. "Det er helt okay, jeg forstår det godt" Sagde hun trist. Ikke over at han ikke havde sagt han elskede hende, men mere på grund af at hans eks havde været ond over for ham. Hun lagde sin hånd over hans, og nussede den blidt. Hun holdte blikket på hans ansigt. Selvom han smilede kunne hun godt se at det ikke var helt ægte. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, for at få ham til at blive glad igen. "Fortæl mig om din mor" Sagde hun for at komme ind på et andet emne. Hvis hans mor var en heks kunne det jo have betydning for Lolle. Hun rykkede lidt tættere på for at kunne være tættere på ham.

Brendon så hvor trist hun blev og det gjorde os ham trist, han ville ikke gøre hende noget ond han var bare ikke rigtig klar til og sige ordene inu det var få meget få ham lige nu. Han lyttede til hendes næste ord og nu smilede igen."Min mor?" spurgte han og smilte inu mere igen."Jamen hun var en dejlige kvinde, jeg elskede hende og hun hjalp altid mig og Malia med alt. Hun var en god heks hun brugte hendes krafter kun få det god selvom hun forvandled os så er vi stadig glad få hende" sag han og smilte."Men hun er os allerede død første gang vi blev nød til og flyggte her fra fik hunterne hende og drabte hende" tilføj han og sukkede en smile hvorefter han så kyssede hende på næsen.

Lolle klemte den hånd som var flettet sammen med hans. "Hey det er okay" Sagde hun med et lille smil. "Det gør mig bare ondt at nogen har kunnet være ond over for dig" Hun kyssede ham blidt på kinden. "Desuden så vil jeg ikke presse dig, det ville kun gøre mig ond og selvisk" Hviskede hun mere for sig selv, end for ham. Lolle lyttede til historien om hans mor og smilede ved synet af hans smil igen. Han lyste nærmest helt op bare at snakke om hans mor. Lolle smilte, men det gjorde hende selvfølgelig ked af at hans mor var død da de flygtede første gang. Døren neden under gik op og Lolle hørte en der trådte ind. Lolle gik lidt k panik, men hun slappede hurtigt af. Der var intet at frygte, hendes mor kunne jo ikke vide at han var hybrid.

"Jeg vil væde med at du kan få mig tild og sige ordene igen det tror jeg virklig på" svarede han hende med et smil og kunne så os høre en dør så han kiggede på hende og smilede lidt."Hej bare rolig, det skal nok gå, hun kender mig ju ikke og sålænge hun ikke kan ane hvad jeg er så skal det nok gå" sag han og kyssede hendes kind."Tror du hun ville komme her op? Eller lader hun dig bare være i ro?" han var nu selv os lidt bange få hvad der skulle ske siden han ju ikke ville have at hendes mor nu ville blive sur.

Lolle smilede ved orderne om at hun sikkert kunne få ham til at sige han elskede hende, men hun ville ikke presse ham. Hun ville lade tiden vise om han kunne komme sig over det der var sket. Hun vidste han elskede hende, selvom han ikke havde sagt orderne. Han havde jo trods alt sagt han følte det samme som hende, hvilket betød mere for hende end at høre ham sige at han direkte elskede hende. "Du har helt ret," Sagde hun med et lille smil. "Min mor kunne godt finde på at komme herop, efter det skænderi vi havde inden jeg gik. Og hun kan se din bil ude foran så hun kommer sikkert op for at tjekke hvad der sker" Hun lænede sig frem på albuen og kiggede op på hans ansigt med et smil. "Men det går nok, det værste der sker er at jeg får stuearrest" Sagde hun og kiggede stadig på ham, med et lille smil. Hun var lidt nervøs ja, men hun var ikke bange. Det værste hendes mor havde gjort var at tage hendes mobil en uge, og det var ikke specielt slemt.

Brendon lyttede til hende og nikkede lidt med et smil på hans læbber."Jeg vil bare ikke have at hun skal blive sur på dig det ville jeg ikke kunne klare mig med vis hun blev sur på dig kun fordi jeg er her" svarede han hende med et lille suk."Men jeg bekyder dig os fra hende vis det skulle være, hun kommer ikke til og gøre dig noget ondt imens jeg er her" tilføj han og smilte mere igen. Efter hun snakkede igen nikkede han lidt."Vi kan os bare smutte ud af dit vindue og jeg tag dig med hjem til mig vis det er så kan vi snakke lidt mere der og du kan os komme til og se hvordan en hybrid bor" sag han med et lille grin og kiggede bare på hende og lige ind i hendes øjne. "Så hvad siger du til vi bare smutter hurtigt så din mor ikke kan komme til og se os sammen?"

Lolle nikkede som svar til at de godt kunne hoppe ud af hendes vindue. Hendes mor var ikke slem, men hun ville bare stille en masse spørgsmål som Lolle vidste, hun ikke kunne svare på. "Jeg tror ikke hun gør mig noget Brendon, hun har aldrig gjort mig noget" Sagde Lolle for at berolige ham, da hun gik hen til vinduet. Hun kiggede ud og blev med det samme bange. Højder hun hadet dem, og hendes mor vidste det, derfor var hendes værelse os på første sal så hun ikke bare kunne hoppe ud og stikke af. Hun åbnede vinduet, og satte sig der. Hun prøvede virkelig at skjule hendes frygt for højder, ved at tænke på Brendon. Det fik et naturligt smil frem på hendes læber. "Kommer du?" Spurgte hun drillende. Det var nemt nok for hende at lade som om højderne ikke var der når bare hun tænkte på ham. "Du skal ikke tænke over at min mor bliver sur. Og du ville slet ikke være grunden til at hun skulle blive sur, jeg er en rebel i hendes øjne. Derfor skændes jeg også med hende. Hun forstår mig ikke som min far gjorde" Sagde hun og kiggede ud af vinduet.

(Hun sidder i et mindre vindue men det her var nemmest at finde)

Brendon kiggede på hende imens hun prøvede og hoppe ned men han kunne tydligt see at hun var bange han kunne også føle det, det var bare noget nogle hybrider os kunne føle en gang imellem. Han lyttede til hende igen og nikkede "Okay godt, men hun er ju os din mor så hun skal ikke gøre dig ondt" sag han med et lille smil og kom så ud til hende og kiggede på hende."hvad med vi bare hopper sammen? jeg har en rigtig god idee" sag han også tog han hende op på hans arme og hoppede ned sammen med hende."See så er vi her nede allerede, du skal ikke være bange få noget imens jeg er her" sag han og kyssede blidt hendes kind. "er vi klar til og gå?" spurgte hand lad hende komme ned fra hans arme med et smil på læben.

Lolle kunne have svoret at hun ville havde skreget da Brendon hoppede ud af vinduet med hende i armene. Men hun gjorde det ikke. Hun havde lukket øjnene og holdt fat i ham, af bare skræk. Det blev helt tydeligt at hun havde været bange da de igen var på jorden. Hun stilede sig på jorden og et kort øjeblik følte hun adrenalinsuset. Havde det ikke været fordi at hendes mor var inde i huset og sikkert kunne høre hende havde hun skreget, i stedet kom der tåre. Hun kiggede væk et øjeblik for at blinke dem væk, men han havde sikkert opdaget det. "Jeg ved der ikke er noget at være bange for sammen med dig, men det er en frygt jeg har haft hele mit liv" Sagde hun roligt og kiggede på ham med et lille smil. Hun tog hans hånd og holdte den som en trøst i at han havde gjort det uden at hun kom til skade. "Ja lad os gå" Sagde hun stadig med en rolig stemme og et smil. Hun var stadig rædselsagen for hvad det var der lige var sket, men hun prøvede at glemme det.

(Cirka sådan så hun ud)

Da Brendon hoppede ned med hende sukkede han lidt, han kunne tydligt se hun ikke kunne lide det og han var nu heller ikke så glad få ig se hende soden. Da han så hendes tåre gik han tætter på hende og viskede dem væk."hej jeg er hvirklig sorry, jeg ville ikke have at du bliver sur på mig fordi jeg gjorde det, men jeg ville bare få os ned vis nu din mor kom" sag han til hende and kiggede hende i øjnene med et lille smil. "jeg undskyler virklig meget, næste gang skal jeg nok ikke gøre det jeg kunne ikke vide at du var så bange få de" sag han med inu et sukk og kiggede på hende og gik så med hende til hans bil også åbnede ihen døren få hende som før og lad hende gå ind hvorefter han så gik ind på sin side ig kørte væk.

Lolle smilede naturligt til ham og krammede ham. "Du skal ikke sige undskyld, det mig der ikke sagde jeg var højdeskræk" Sagde hun mod hans skulder. Hun vidste han bebrejdede sig selv for at hun græd/havde tåre i øjet, men det var jo hende som ikke havde fortalt det. "Jeg er ikke sur på dig Brendon, " sagde hun da de sad i bilen. Hun kiggede på ham med sine bedende øjne. Hun ville ikke have at han var sur på sig selv, hun var alt for glad for ham til at han skulle være sur på sig selv over noget han ikke vidste. Hun lagde sin hånd på hans skulder. En måde at sige der ikke er noget han skal bebrejde sig selv for. Han skulle vide hun virkelig ikke bebrejdede ham noget. Han gjorde jo alt for at hun ikke skulle være bange, og hun ville gerne trøste ham når han bebrejdede sig selv for noget han jo ikke kunne vide. "Det er det eneste jeg virkelig frygter, ud over at miste dig" Sagde hun stille til ham. Hun kiggede hele tiden på ham.

Brendon lyttede til hende og sukkede lidt."Det okay du ikke har sagt det, det var nu os mig som der måske lige skulle have spurgt dig også" sag han med et lille smil også begynde han og køre til hans hus, han håbede virklig ikke at Malia vil være hjem fordi han heller vil have lidt mere tid alene me Lolle end at hans søster nu også skulle være der. Imens hun snakkede lyttede han som altid til hende og smilte."Det okay og frygte nogle ting, bare rolig måske kan jeg hjælpe dig med det og vi øver os på at du kan klade det os selv måske en gang" sag han og smilte. Efter noget tid kunne han se at de var ved hans hus og han bakerede. Han kunne se at hans søsters bil var der så han sukkede en smule."Nå jeg tror du måske kommer til og møde min Tvilling i dag, hendes bil er hjemme"

Lolle grinede lidt af ham. "Hvis du ikke havde gjort det sad vi der stadig væk" Sagde hun med et sandfærdigt smil. Hun blev glad for at høre han ville hjælpe hende med at over vinde hendes frygt, det var noget som pinede hende hver dag. Alligevel var det en god ting for hendes mor at Lolle var bange for højder, fordi at Lolle på den måde ikke ville flygte ud af vinduet. Lolle kiggede ud af foruden og så en bil holde i indkørslen. Hun havde lige håbet hun kunne få noget mere alene tid med Brendon. Lolle ville ikke virke uhøflig over for hans søster, men det første der kom ud af hendes mund var, "Hvad hvis hun ikke kan lide mig?". Et virkelig dumt spørgsmål syntes hun men det betød noget for hende at personen hun holdte af's familie kunne lide hende, og det at det var hans tvilling gjorde det kun endnu mere vigtigt for Lolle.

"Så ville vi bare have goet ud af døren på et eller anded måde du kunne havde snakked med din mor imens jeg gik hurtig ud af døren og ventede på dig så" svarede han hende og smilte over til hende inden han kiggede tilbage på vejen igen, han ville virklig ikke have haft gjord hende lidt trist eller bange over det men nu er det sket og det kan ikke ændres mere. Da de ankom og han kiggede over til huset lyttede han til hende og kiggede hun over til hende igen."Hun skal nok kunne lide dig" svarede han med et smil og gik så ud af bilen og åbnede døren få hende igen. "Kom du skal nok ikke blive spist" sag han og smilte imen han tog hendes hånd og gik med hende ind i huset."Jeg ved godt det er lidt meget luxus ind i her" sag han med et lille grin og så så Malia komme ned."Brendon hvad laver du her?" spurgte malia ham med hendes øjne åben og kun i hendes undertøj."Mig? hvorfår fanden har du ikke noget tøj på?" spurgte Brendon hende og rysstede på hovedt."Måske fordi jeg uhm.. ikke noget. hvem er hun?" spurgte malia få hurtig og skifte emne."Det er Lolle, jeg mød hende i dag på caffen" svarede han malia imens han stadig spekulerede på hvad var grunden til at hun ikke havde meget tøj på."Det dejligt og møde dig, jeg er Malia, og jeg tror jeg smutter op igen og uhm vis i kan høre nogle lyde, det ikke mig."sag hun imens hendes ansigt blev lidt rød."Du har ikke en dreng der op har du?" spurgte Brendon, han kunne ikke lide Malia sammen med nogle drenge fordi dem som hun havde altid gjorde hende ond og bare brugte hende.

Lolle kiggede tvivlende på ham. "Du lover at hun ikke bider?" spurgte hun da hun tog hans hånd og fulgte med op til huset. Deres hus så meget luksuriøst ud, men det var ikke det som forundrede Lolle mest. Det var at se hans søster stå i undertøj for enden af trappen. Lolle kunne ikke lade vær med at smile. Det var vildt akavet for hende, men Brendon måtte have det ti gange værre fordi det sikkert betød at Malia havde en dreng på besøg. "Hej Malia rart at møde dig os" Sagde hun små grinende. Lolle havde været så nervøs for om hun ville kunne lide hende, at hun ikke overvejede at hun måske kunne lide alle mennesker. Før Lolle kunne nå at gøre ret meget kom der en ung herre ned i ført et par bukser. "Hej Malia ... hvad sker der her?" Spurgte han overrasket. Lolle smilede lidt for hun kendte godt drengen. Hun havde tit set ham nede i byen, og hun havde også snakket med ham en gang. Han havde virket charmerende i stemmen, men han flirtede ikke med hende. Hun ville også have slået ham hvis han gjorde, men Lolle vidste han ikke bare kneppede den første og den bedste. "Brendon jeg tror vi går ind i stuen" Sagde Lolle uden at spørge ind til Drengen der kom ned. Hun havde en fornemmelse af at Brendon kunne finde på at smadre ham fordi han var sammen med hans søster. Lolle lagde en arm på hans skulder da hun stod bag ham, og flettede sine fingre ind i hans for at holde ham tilbage fra at stikke drengen en på siden af hovedet. "Brendon kom" sagde hun lidt mere fast. Hun beskyttede kun knægten fordi hun kendte ham, og vidste han ikke sårede nogen.

malia smilede til lolle og syns hun faktisk var en meget ra og sød pige ved første blik. "Bare rolig jeg bider ikke og så vid som jeg kan see og føle kan jeg meget god lide dig, bare du ikke gør min bror noget ond så er vi okay" sag Malia med et smiled og kiggede så bag ved sig da Alexander kom."Du skulle have blivet oppe" sag Malia og kiggede på brendon og var klar på at han skulle flippe. "Nå så det er din ´ny`? Den ny som der skal knusse dit hjerte? jeg troed du havde lært af det som der skete 10år siden og du derfor ikke har haft en siden da" sag brendon og blev lidt sur."Brendon det er mig der bestemmer og jeg elsker ham og vis du ikke kan lide det så ved su hvad, så er det fanme okay jeg er ligeglad" svarede malia og rullede hendes øjne.Brendons øjne blev lidt rød men da han mærkede lolles hånd på sin blev han rolig igen og sukkede."Næste gang er jeg der ikke få dig" mumled han og gik med lolle i stuen.

Lolle smilede sødt til Malia. "Sandsynligheden for at jeg vil såre ham er en til en million" Sagde hun og lagde hovedet på hans skulder. "Og så er jeg rimelig sikker på at hvis jeg gør, såre jeg ikke kun ham men os mig selv" Hun kiggede på Malia med et smil. Hun lignede ikke Brendon ret, og Lolle kunne ikke se de var tvillinger, måske søskende, men aldrig tvillinger. Hun var utrolig køn ligesom Brendon, og hvis Lolle kiggede efter kunne hun godt se nogle træk i hende som mindede rigtig meget om Brendon. "Undskyld Darling, men jeg kunne lugte menneske, og skulle bare tjekke at du ikke åd det hele af personen" Forklarede Alexander hende blidt. Lolle kiggede på hvordan Alexander smilede til hende. Det virkede som om han virkelig elskede hende højt. Lolle kendte blikket fra da hendes far kiggede på hendes mor Det var en slags kærlighed hun selv ønskede at opleve.
Lolle kunne nærmest mærke hvordan flammer skød ud af Brendons øjne, men blev glad da han bare vendte sig rundt og gik ind i stuen sammen med hende. Hun havde sådan en lyst til bare at kramme ham, efter at hun havde set på Alexander og Malia, men hun ville ikke prikke til løven. Hun ville ikke give ham en grund til at blive sur på hende. "Hey er du okay" Spurgte hun ham blidt, da de var udenfor synsviden. Lolle kunne ud fra hvad Alexander havde sagt konkludere at han enten var hybrid eller vampyr, så udenfor høre vide ville de aldrig rigtig komme i det hus. Lolle havde hørt hvad Brendon havde sagt om at han ikke ville være der for Malia næste gang. Lolle gik ud fra at Malia var blevet såret adskillelige gange før og at Brendon havde advaret hende om at gøre det igen. Lolle blev stående ved siden af Brendon og holdte hans hånd. Hvis han var bare halvt så beskyttende over for Malia som hun følte han var over for hende ville det gøre ekstremt ondt på ham, at hun ikke lyttede til hvad han sagde.

(De står op og inde i stuen)

brendons øjne åbnede da han hørte Alexanders ord og rysstede på hovedt."Hvad fanden Malia tror du virklig at dig og ham kan have en fremtid sammen?" sag han og sukkede."Bland dig uden om Brendon, det er mit liv, og hvad med dig? du har da os fundet en så slap of og nød lived og nød hindanden" svarede Malia imens hun så gik op med Alex igen. Brendon rullede med hans øjne og gik så med lolle. Brendon nikkede da han spurgte hende om han var okay og smile til hende."Jeg har det fint, det okay hun skal lære ud af hendes dumhed, jeg kan bare ikke fatte at hun gøre det igen men det hendes egen skyl" sag han og sukkede lidt."Nå men vil du gerne have noget og drikke?"

Lolle kunne ikke forstå hvorfor de skændes på den måde og det så heller ikke ud til at Alexander kunne det hellere, men ingen af dem stilede spørgsmål. Lolle vidste ikke om Alex havde søskende og derved vidste at man ikke skulle blande sig, eller om han bare var for skræmt til at bryde ind. Lolle sagde ikke noget da hun mest var overrasket over hvordan de snakkede til hinanden. Malia gik sammen med den ret charmerende Alexander op oven på igen uden at sige yderligere mere.
Lolle stolede ikke helt på at Brendon var okay da de kom ind i stuen, men stillede ikke yderligere spørgsmål. I hvert fald ikke til at starte med. Hun smilede sødt til ham og sagde: "Jo tak" Egentlig ville hun ikke have at han gik, da hun måske frygtede at han ville gå op og banke Alexander med det samme, men hun stolede også på at han ikke ville gøre noget dumt over for Malia. Hun virkede som en der godt kunne tage hævn, og det ville måske gå ud over Lolle hvis det skete. Lolle gik rundt inde i stuen og kiggede på de billeder som stod rundt omkring. Hun fandt et der godt kunne ligne Brendon som lille. Et smil sprang frem på hendes læber. Han så ret cute ud, hvilket han jo stadig gjorde men bare mere voksen. Lolle satte billedet ned igen og så bagved et billed af en pige på cirka Lolles alder. Hun kunne ikke finde ud af om det var hans mor, eller en ekskæreste som måske var død. Hun kom til at tænke på at hun jo kunne dø fra ham, og hun så derved ville såre ham. Hun ville ikke kunne holde sit løfte til Malia, fordi hun ikke var udødelig. Det gjorde hende faktisk lidt ked af det. Hun satte hurtigt billedet ned, og tørrede hendes øjne, før hun vendte sig rundt.

(billedet af Brendon som lille)

Brendon lyttede til hende og nikke da han så gik ind i køkknet og bare lavede dem begge to noget og drikke, han var glad få at han os kunne drikke og spise helt normalt fordi han var en hybrid. Han lavede dem en warm chocolade og gik så tilbage i stuen hvor han så Lolle stå ved billederne og smilte til hende."Jeg kan se du har fundet vores billeder." sag han og stillede coperne på bored ved sofaen og gik så hen til hende."Det der er mig" sag han og pejede på det billede hun kiggede på først, og det andet er min mor da hun var på mit og Malias alder, vi kunne ikke finde et ældrer et men hun holde sig os altid ung med en a hendes speciale magiske trylle ting" tilføj han så og grinte lidt. "Og der er os et billede med mig og Malia som du kan se, vi har ikke helt så mage men der er nogen" sag han og sat sig så på sofaen."Jeg lavede noget dejligt varm chocolade skal du have noget?"

Lolle var glad for at han ikke havde set hendes tårer. Hun smilede til ham fordi han fortalte hende omkring billederne. "Du ser alser virkelig cute ud på det billede. Hvad gik der galt?" Spurgte hun ham frækt og drillende. Hun bed sig lidt i læben da hun kiggede på ham. Hun vidste ikke hvorfor, men hun havde en vane med at gøre det når hun kiggede på noget smukt. "Så der findes billeder af dig og Malia uden at i skændes" Sagde hun lidt en joke, og fandt et af dem med øjnene. De så så søde og uskyldige ud. Wow det måtte være mange år før at de overhovedet havde taget ulve form endnu. Lolle vendte sig rundt og så den varme kakao på bordet. Chokolade var en af hendes ynglings ting i verden. Hun gik hen til ham og satte sig ved siden af ham, med et smil på læben. Hun følte sig som en lille pige der kunne gøre alt uden at få skæld ud, men hun gjorde det ikke. "Jeg elsker varm chokolade" Sagde hun og tog forsigtigt koppen som var brændende varm. Hun stilede det forsigtigt igen, måske lidt hurtigt. Hun tog ærmerne på hendes trøje og brugte til at holde chokoladen med, så det ikke brændte så slemt. Hun tog en lille slurk af den. Den smagte himmelsk. Selv hendes mor havde aldrig lavet så god en varm chokolade.

Brendon lyttede til hende og kiggede så på hende med lidt åbnede øjne og krysede hans arme få og lave som om han var ked af det."Hvad der gik gald? Ikke noget jeg er inu sexed nu" sag han med et lille grin og tog så en tår fra hans chocolade og nikkede."Ja der er også billeder uden skænderiger men vi skændes nu heller ikke så tit" svarede hand hende med et lille smil og holde øj med hende imens hun satte sig på sofaen ved siden af ham og smilte mere."Jeg er glad få du kan lide det så" sag han og kiggede bare på hende i noget tid han viste virklig ikke hvad der var med hende men han kunne virklig godt lide hende og ville aldrig lade hende gå igen. "Og senere vis du har lyst kan vi lave noget mad sammen? det kunne måske blive sjovt"