Take a coffe with me maybe? ~ Lolle

Sted: Mystic Falls, Caféen.
Tid: ca. 12 tiden
Omkring: Venner og få par som snakker, drikker kaffe osv.
Vejr: solrigt og smukt.
Pä:


Brendon havde parkeret sin bil på parkeringspladsen, bag ved Caféen. Han stod ud og kastede et roligt blik rundt om hjørnerne. Der var ikke mange mennesker at se, men et par stykker var ved at vende tilbage til deres bil, mens en fyr var på vej mod Caféens hoveddør. Brendon lod smilet vokse, han var efterhånden glad for denne by, den virkede fin og rolig, det var selvfølgelig hvor han kom og ikke i den mørke skov eller andre skumle steder. De steder kendte han til men han var nok det little cute barn i familien isser vis det var om ham og hans Tvilling Malia.
Efter at have smækket bildøren blidt i og have låst bilen, gik han nu muntert op mod hoveddøren, præcis ligesom fyren havde gjort før ham.
-
Døren smækkede roligt i bag ham, idet han gik ind og så sig om efter et bord. Der var ikke helt fyldt i Caféen, hvilket var hyggeligt. Et par stykker sad og hyggede sig sammen, venner som kærestepar. Alt i alt, var der kun en hyggelig stemning, som helt klart gjorde et indtryk på Brendon. Endelig fandt han en plads og satte sig ned, igen med et lille smil på læben. Han sad der lidt inden han vinkede en pige over til sig, for at bestille en kaffe.

På:

Solen skinnede da den yndige Lolle gik ind af hoved døren til cafeen. Hun smilte som hun plejede, selvom hun havde den største lyst til at slå alle og en hver i gulvet. Hun havde lige snakket med sin mor, der ikke var specielt glad for at Lolle ville træde i hendes fodspor og blive den heks som Lolle vidste hun var bedstemt til at blive. Hun gik med faste skridt hen til et bord og satte sig roligt. Selvom man ikke kunne se på Lolle at hun var gal kunne man sagtens mærke det på luften. Eller nogen kunne, selvfølgelig ikke alle da det ikke var alle som opfattede hende gå ind i cafeen. Hun prøvede at slappe lidt af, hvilket var grunden til hun sad i offentligheden. Netop for at hun ikke ville flippe fuldstændig ud og smadre alt hun kunne, for bagefter at græde. En servitrice kom hen til hende, og virkede ikke til at mærke Lolles vrede. Det var hun så glad for, da hun sikkert ville spørge om hvad der var galt. "hvad skulle det være?" Spurgte hun Lolle. Lolle prøvede at smile så sødt hun kunne. "En stor fed is i et bærer" Sagde hun charmerende. Der var en lille smule irreration at spore i hendes stemme.

Brendon havde foed bestilt sig en kaffe og nogle cookies. Selvom han ikke kunne smage noget af de ting fordi han ikke var som alle de andrer der var der. Efter noget tid hvor Brendon sad der sä han en pige kom ind i caffen. Han holde nu os godt nok lidt öje med alle de mennesker der kom ind of ud af huset her, han elskede og holde öj med menneskene. Men denne gang blev hand blik sidene fast pä pigen som der var kommede ind i caffeen. Hand holde öj med hinde og lyttede til hvad hun skulle have og grinede lidt af det. Brendon kunne dog ogsä föle og se pä hinde at der var et eller andet som der gjorde hinde bekymret eller vred sä han bestemmte sig fä förste gang at snakke med et menneske vilket han ikke har gjorden siden denne dag hans ex kaerste slä op med ham, den eneste han snakkede med var Malia. Sä han gik over til pigens bord og smilede."Er siden fri her?" spurgte han men saette sig allerede ned uden at hun svaret."Vi kender ikke hindanden men jeg kan see pä dig at der er noget gald, nogle gange er det best vis man snakker om det bed fremede folk" sag han sä og forblev med at smile til hinde.

Lolle fik øje på en dreng på vej over til hende, og hun kunne med det samme mærke hendes irritation blive større. "Nej det gør der ikke men er De venlig at gå? Min kæreste kommer om lidt" Sagde hun og løj. Hun var virkelig dårlig til at lyve, og den måde hun sagde det på gjorde det endnu tydeligere at hun var irriteret. "Okay måske er jeg irriteret og vred, men det hjælper på ingen måde at snakke med en totalt fremmed, og slet ikke en som dig" Sagde hun hurtigt. Hun havde slet ikke bemærket noget mærkeligt ved ham, da hendes vrede overdøvede den følelse hun fik i nærheden af udødelige, men da hun slappede af og viste sine følelser opdagede hun det med det samme. Hun åndede lettet ud da hun virkelig ikke orkede dødelige og deres spørgsmål. Hun gad heller ikke hans spørgsmål, men han ville måske forstå tingene bedre. Også fordi hun ville kunne fortælle ham stort set alt. Og så var han også lidt cute.

Da Brendon hörte pigen ord troed han ikke pä hende, ikke fordi hun ikke sä godt nok ud til og have en kaereste men nu mere fordi han nok ville have regnet med at kaersten og hende ville have kommet sammen ind til caffen. "Du mä vide jeg er ikke bare en helt normal fremmede og jeg vil vede med at du kan ogsä maerke det, fordi du er os anerledes men pä en rigtig god mäde" sag han til hinde og smilede lidt."Men vis du ikke vil snakke med mig.. sä kan jeg da vel bare gä igen, jeg ville ju bare pröve at hjaelpe dig lidt fordi i mine öjne er det atid bedrer og snakke ligemeget med hvem det er man snakker med"

Lolle kiggede på ham og smilede faktisk rigtigt. "Ja jeg ved det, og undskyld. Det er bare min mor. Sådan lidt typiske pige problemer. Mere eller mindre" Sagde hun uden specifikt at komme ind på mere. "Nej du må endelig ikke gå!" Sagde hun hurtigt da han sagde at han bare kunne gå. Hun ønskede at snakke med nogen, men det var jo ikke alle og en hver hun kunne snakke med omkring hendes mor. Hun slappede helt af og lod sin vrede fordampe. Hun vidste det ikke kunne hjælpe at hendes mor var en so, så det var nok bare bedre hun fik en ven i stedet for. "Lad os starte forfra. Hej Jeg hedder Lolle" Sagde hun indbydende og venligt. Ikke på nogen måde falskt. Hendes naturlige charme tog over og hun virkede ikke længere sur og gal. Hun kunne faktisk finde et rigtigt smil frem på sine læber. Hun bemærkede nu at han muligvis var vampyr. Ikke at det gjorde hende så meget, da hendes mor tvang hende til at spise verbane hver dag. "Du må virkelig undskylde jeg er så uforskammet. Jeg plejer ikke at være så grov" Sagde hun og smilede charmerende til ham.

"Jaaa okaay vilken pige har ikke det en gang i mellem? Mødrer kan virklig være dum en gang imellem, godt at min ikke er i liv mere" svarede han til hinde og smilede lidt. Selom han ikke rigtig har snakkede med nogle andrer personer efter det med hans ex kæreste skete syndest han nu at det var meget rat at snakke med en anden person som der ikke var hans søster. "Okay jamen så vil jeg da gerne blive her ved dig" sag han så og blev ved med og have et lille smil på læben. Da hun forslå at starte få ny nikkede han til hinde. "Det lyder som en meget god ide, Jeg her Brendon, det er dejligt og møde dig" sag han også kiggede lidt rundt igen på alle de andrer mennesker som der var der. "Det er helt okay, få det mindste er du da ´normalt´ nu og vi kunne blive venner." svarede ham hinde og smilte.

Lolle fniste lidt over hans kommentar med at hun var normal nu. " hvordan kan du vide at det ikke er godt skuespil?" Sagde hun med et skævt smil og et glimt i øjet. Ja hun var normal, men han kendte hende ikke så hvor fra kunne han vide det? Det gjorde han jo heller ikke, og Lolle var langt fra en god skuespiller, så alle hun kendte ville kunne vide hvornår hun prøvede at skjule noget. "Jeg ville nogen gange ønske min mor var død, men jeg ved også at når hun først er det så vil jeg savne hende forfærdelig meget" sagde Lolle med et suk. " når men Brendon hvorfor mystic falls?" Spurgte hun for at skifte emne. Hun havde aldrig rigtig set ham før så hun fik en opfattelse af at han var ny.

Brendon grinte lidt over hindes svar og smilede så."Jeg er ikke altid så godt til og se nor der er en der spiller eller som der faktisk er sig selv." da han hørte hindes ord om at hun nogle gang ville ønske at hendes mor var død rystede han lidt med hovedt."Aldrig ønsk dig soden noget, du kan aldrig vide hvornår det kunne være forbi med hende" sag han og sukkede lidt. "Nå men Mystic Falls ja, jeg har boed her før et par år siden og nu ville jeg bare gerne komme tilbage igen med min Tvillinge søster. Vi voksede op her og nu ville vi bare gerne komme tilbage her til" svarede han hende og smilte igen."Hvad med dig, har du altid boed her eller flyttede her til noget tid siden?"

Lolle nikkede til ham omkring det med hendes mor. "Jeg ved det godt. Og jeg forbander mig selv vær gang jeg tænker sådan, men hun vil kun beskytte mig" Sagde hun med et lille smil. Det var ikke fake, men heller ikke helt real. "Nej jeg forbander ikke mig selv sådan helt rigtigt, men inden i bliver jeg mere sur på mig selv for at ønske det end på min mor som får mig til at ønske det." Lolle kiggede ham ind i øjnene da hun fortalte ham det. Det var mærkeligt hvordan hun stolede så meget på ham, uden at vide ret meget om ham. "Din tvillinge søster? Hvad er du?" hviskede hun da hun var rykket lidt tættere på ham. Hun vidste han ikke bare var menneske, men hvad der gjorde det udfald var hende en gåde. "Hvorfor tog I afsted i første omgang?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun bed sig selv i læben over alle de spørgsmål hun sendte ham. Det var jo netop det hun ikke selv ville have, og nu gjorde hun det mod den stakkels dreng. "Jeg har altid boet her, men jeg blev født i London, da mine forældre var på en ferie" Sagde hun for at besvare hans spørgsmål. "Og jeg er dødelig, så du har selv mulighed for at gætte min superkraft" Sagde hun for sjov. Hun mente at det var en forbandelse, da hun kunne mærke når tingene ikke var som de skulle være.

Brandon lyttede til vært enkelt ord som hun sag til ham, han har altid haft været en god lytter, ligemeget om det var fremmede eller om det var nogle fra familien. "Det med din mor skal du nok få styr på selvom du ikke tror det lige nu, det helle skal nok snart gå godt igen" svarede han hende og smile blidt."Mig? Jeg er noget som du skal finde ud af" sag han smile drillende, han var ikke altid stolt få og være den som han var men han kunne heller ikke lave om på det. "Vi tog afsted fordi der var nogen efter os men det er en lang historie som jeg nu os heller ikke er så vild med og fortælle i øjebliket" sag han og snakkede bare sandheden, hans bagghistorie var noget af det værste i hans liv."Du må ju så være en heks, det var nu os det jeg synest du ville line mest."

Lolle smilede lidt til Brendon. "Ja det ved jeg" Sagde hun med et lidt charmerende smil. Det var dog ikke bevidst at hun smilede charmerende til ham. Hun var bare den type som smilede like that nogle gange. Hun grinte lidt over at hun skulle gætte hvad han var. "Det ikke fair det er mega besværligt! Det eneste jeg kan se er du ikke er dødelig, og at du er noget urgammelt. Mit gæt vil nok være Original Hybrid eller original vampyr" Sagde hun lavt og hviskende i øret på ham da hun virkelig ikke ville have andre til at høre hende. "Og tak for det... tror jeg..." Hun var ikke sikker på om det var en kompliment eller en fornærmelse. Hun troede at han mente det i en god mening, men hun var ikke så sikker.

Brendon lyttede til hendes gæt over hvad han kunne være og smilede til hende."Jamen du er helt rigtig med det første, det overasker mig lidt at du kunne finde ud af det med det samme, mange tror få det meste jeg er en Ulv eller inu værer en Hunter, soden en person vil jeg sku aldrig være Hunter er de værste" svarede han hende med et lille smil, han havde godt nok nogle god grunde til hvorfår han ikke kunne lide Hunters, det var dem som havde dræbt hans mor,far og deres lille bror. Brendon grinte lidt over hendes sidste ord og smilte så. "Bare rolig det var nu mere et komplimang,jeg kan godt lide hekse, de har aldig haft hjulped min familie så jeg ville ikke kunne gøre ondt imåd dig, jeg vil nu mere bekytte dig fordi der ikke er ret så mange hekse her jeg kender."

Lolle kiggede på ham med et lusket smil. "Så du vil beskytte mig, se det er noget jeg aldrig har hørt før" sagde hun. "Som regel flygter folk som dig fra mig" Hun var faktisk glad for at han ikke var blevet skræmt væk af hende. Men han kendte sikkert ikke til hvad hun kunne finde på at gøre. Hun havde lært en besværgelse der gjorde det ulideligt for både ulve og vampyrer. "Jeg overrasker de fleste mennesker, men du virker som noget der har været her i langtid, og Hunter ville jeg aldrig overveje, da du selv siger du blev jaget ud af byen. Det ville ikke give mening hvis du så var en hunter" Sagde hun og smilede sødt til ham. Selvom han havde set hendes vrede havde han stadig ikke oplevet den. Og hvis han gjorde nogen i byen ondt ville han med det samme blive sendt ud at Lolle personligt. Det galdt selvfølgelig alle overnaturlige væsner som afslørede dem selv til menneskerne i byen. Netop fordi Lolle havde boet der hele livet, og ikke ville sendes ud fordi nogen opdagede hende.

"Ja hvorfår skulle jeg ikke beskytte dig? Heks er meget vigtig få os overnaturligvæsner, min familie har været venner med Hekse helle deres liv og de har altid hjulpet os så nu ville os jeg hjælpe dem." svarede han hende og smilede, han var altid denne person som smilte selvom situationen var ikke til det. "Det os det jeg altid siger men de tror nogle gang ikke på mig, men det er ju ligemeget bare du tror på det jeg siger, så er jeg meget glad få og være helt ærligt" svarede han hende ærlig og smilte til hende helle tiden. Der var et eller andet over hende som han bare godt kunne lide men han viste ikke hvad det var inu men han var sikker på at han snart ville finde ud af det.

Lolle smilede stort til ham. Hun havde ikke en opfattelse af at hekse var vigtige, selvom hun vidste der ikke var så mange af dem i byen. "Du ved godt at hekse kan være lige så farlige som de er søde ik?" Spurgte hun med et skævt smil. Hun kunne mærke at dette venskab kun kunne blive mega awesome, da han virkede lidt som en frisk fyr. Servitricen kom endelig med den store is Lolle havde bestilt og hun grinte lidt over sig selv. "Mange tak frøken" sagde hun med et måske for stort smil. Lolle havde glemt hvor stor isen var her på stedet. "Vil du hjælpe mig med at få den her spist? Jeg havde ikke tænkt over hvor stor de is er" Sagde hun med et lille smil. Hun var nød til at huske sådanne ting selvom hun var sur.

Brandon nikkede til hendes spørgesmål han viste virklig godt hvor slemt hekse de kunne være det var derfor han familie altid havde haft dem på deres side så de ikke ville gøre noget måd dem og fordi han familie aldrig kunne lide kampe. Da Lolle fik hendes is smilede Brandon bare til hende men så grinte lidt over hendes ord."Jeg kan godt nok ikke smage hvor god den er men jo det vil jeg da gerne" svarede han hende få ikke og være uhøfligt imåd hende. "Jeg plejer kun og spise en gang imellem så menskerne ikke ligger mærke til det, det samme med og drikke jeg ligger ikke mærke til noget som helst få mig smager det som ingen ting, vilket er lidt trist fordi jeg savner nogen af de god gammle ting" sag and smilte blidt til hende.

Lolle følte sig virkelig dum. Hun havde selvfølgelig glemt alt om at han ikke kunne smage isen, og hun vidste ikke om det gjorde ham ked af det, men hun vidste at hvis det var hende ville hun være pænt trist over ikke at kunne smage den søde is på tungen. Hun havde ikke noget i mod at være overnaturlig, men hun ville aldrig ønske at blive noget som ikke kunne smage is og slik. "Ej det havde jeg glemt" sagde hun. Hun tog en ske fra bordet og satte i isen. "men jeg forstår ikke at du ikke kan smage isen, er det en af bivirkningenerne ved at blive halv?" Spurgte hun igen alt for nysgerrigt. Hun tog en ske af isen og spiste lidt af den. Det var den sødeste smag af fløde is. Der lå frugter rundt på tallerkenen, som fik den til at se endnu lækre ud.

Brendon synes hun var nu ret cute at un haar haft glemt alt om det."Det er okay, jeg har ingen problem med det" svarede han hende med et smile. Han var lidt ked af det nogle gang men han har nu os haft vent sig til det sä det var ikke lige sä slemt end som han havde troed."Ja det er fordi jeg er halv Vampyr, vis jeg kun var ulv sä ville jeg godt kunne men fordi jeg er vampys os sä kan jeg ikke rigtig smage noget og jeg er aldrig rigtig sulten kun efter blod" svarede Brendon hende og blev ved med og smile da han tog en a frugterne som lä pä tallerken.

Lolle blev lidt rød i hovedet. Hun syntes det var så pinligt at hun ikke vidste så meget omkring hybrider og vampyrer. "Jeg burde vide sådan det derfor det lidt pinligt at jeg ikke gør" Sagde hun med et lille smil. Det var lidt charmerende at han var både det ene og det andet. Som en farlig døds maskine. "Jeg føler mig som den værste heks hver gang jeg ikke kan huske de forskellige egenskaber ved de forskellige overnaturlige, det da klart min mor ikke vil have at jeg går hendes vej" Sagde hun lidt trist og tog noget mere is.

"Det behøver du da ikke, der er ikke mange heks som ved altmuligt om os selvom det her er noget man burde vide men vis du aldrig har læst eller tænkt over Vampyr, Hybrider osv så er det klart at du ikke kan vide det og det er helt okay" svarede Brendon hende og smile. Han virklig synes det var helt okay ikke alle ville vide det. "Din mor vil ikke have det? Men det skal du ju, du er en heks det skal alle heks det er helt klart at man ikke kan vide alt fra starten af de skal ju ligesom lige finde ud af hvordan alt det du skal virker og alt om de væsner kan du læse om osv. Det skal nok blive bedrer, ellers vil jeg altid stå her og være med på og hjælpe dig." sag han med et blidt smil.

"Det er problemet, jeg har læst det før" Sagde hun trist. Hun vidste ikke hvorfor hun glemte nogle af de ting hun havde lært, men der slog det hende at hun i en periode ikke havde taget verbane. Det kunne forklare hende hvorfor hun havde glemt det. "Så du vil hjælpe mig?" Spurgte hun lidt flirtende og prøvede at glemme det med hukommelsen. Det kunne være fedt at lære noget om vampyre og hybrider fra en der kender det hele på første hånd og egen krop. "Det ville være så fedt hvis du vil hjælpe" Hun kunne ikk lade vær med at smile. Hun ville elske at få hjælp til tingene af ham.

Brendon nikkede over hendes ord og smilte."Ja jeg vil meget gerne hjælpe dig, så hvad vis vi finder et andet sted hvor jeg kan lære dig om alt hvad jeg ved? Fordi her er der lidt få mange mennesker" svarede han hende og smilte."Jeg vil ikke have at det ender med vi to bliver opdaget af måske en Hunter, jeg har virklig ikke lyst til og løbe fra byen igen sammen med min søster" tilføj han imens han drag det sidste af hans kaffe.

Lolle smilede til ham. Et sødt og uskyldigt smil. "Tusind tak" Sagde hun med et smil. "Hvad med om vi går hjem til mig? min mor er sikkert ikke hjemme, og søskende har jeg ingen af" Hun var faktisk lidt trist over hun ikke havde nogle søskende, da der så kun var hende til at tage overfor familiens arv. Og det var en vigtig arv for denne by Så Lolle mente det var mærkeligt hendes mor kun havde valgt at få et barn. Lolle kunne næsten ikke vendte med at lære noget mere om den verden som snart skulle blive hendes også. Hun rykkede på sit hår mens hun smilede. Hun var klar på at tage afsted med det samme, da de i forvejen havde snakket om måske lidt for mange ting på cafeen. Hun begyndte at rejse sig op.

"Vær glad få du ikke har nogle søskende min Tvillinge søster kan være så iriterende en gang imellem selvom jeg altid ville elske hende fordi hun er min anden halvdel" sag han med et lille smil også begynde og rejse sig og betale få dem begge to imens han så hentede sin jacke og tog en på."Så er jeg klar nu" sag han og smilte imens han begynde og gå ude med hende."Skal vi køre i min bil? ellers kunne vi os gå og jeg henter min bil bare senere en gang"