Sted: Havet
Vejr: Overskyet og noget blæsende
Tid: Tidlig morgen
Omgivelser: En tom strand
Påklædning: Tør: Et par hvide badeshorts og en hvid bikini overdel og løbesko
Miranda havde løbet helt inde på byen af. Hun havde jo ingen bil, og hun havde ingen tålmodig til at gå hele vejen, så hun havde trukket i et par løbesko tidligt om morgenen, måske omkring fem-seks tiden, hun havde ikke rigtig fået set på klokken før hun var gået, og så var hun trukket i et sæt bade/løbeshort og et par løbesko og var taget af sted. Hun kunne allerede vejen efter at have gået den så mange gange efterhånden, og efter en halv times tid var hun kommet dertil og løb ud i sandet og videre ud til vandet imens latteren strømede ud fra hendes mund da hun sprang kort før forvandlingen fandt sted. I nogle hurtige tag var hun flere meter ude i vandet og fortsatte hurtigt længere ud indtil hun ikke længere kunne se bunden. Hurtigt svømmede hun op til overfladen, tog en ny, dyb indånding inden hun vendte om og svømmede ned imod bunden og svømmede med en stime af laks og elskede det, at de ikke flygtede fra hende, men i stedet bød hende velkommen som en af deres egne. Det var nok den eneste slags familie følelse hun nogensinde havde haft.