Endnu en ny elev..Fantastisk! ~Frederik

P: Plus, sorte jeans, og sorte converse, og et sort slips. Og så en sort skuldetaske. og plus ringen(Den der ring som gør man ikke kan dø af overnaturlige væsner)

På trods af at han lige var kommet til Mystic Falls, så kunne han allerede deres sprog... Flydende, faktisk. Grunden til han kunne det var at han var... Ja, meget computernørd endelig. Eller, han spillede tit i sin fritid. Det krævede jo lidt at han kunne andre sprog, især når han snakkede med andre fra andre lande imens. Han var dog ikke en der smed tasken, og styrtede ind i værelset, og tændte pc'en. Men selvom han kunne deres sprog flydende, så var den italienske accent der, selvfølgelig. Accenten gjorde hans stemme meget mere charmerende. Han var gået hen til skolen, og blikket slået ned. Han var ikke genert... Bare nervøs. Alt var så anderledes i Mystic Falls, end byen i italien.
Så vidt han havde forstået var det noget med at han skulle... Snakke med rektoren, og en anden elev. Okay, han var meget nervøs... Især fordi han havde hørt om drab, og forsvindinger i skoven. Han vidste hvad det var... Man kunne sige han ikke selv var helt normal. Men det var hans hemmelighed.
Han fik øje på skolen, og begyndte at gå lidt langsommere. Han kom for tidligt. Han sukkede, og begyndte at løbe mod indgangen. Han tvang et smil frem da han gik ind i kontoret.
"Godmorgen." Han nikkede til både rektoren, og pigen.

Roligt mødte han pigens øjne. Så rektoren havde... Arh. Med ét blev han helt forvirret. Hvorfor vidste han ikke. Han pressede kort øjnene sammen, og fik styr på sig selv. De begge to sad ned da han kom ind, men han satte sig ikke ned. Ikke endnu.
"Ja, italien." Han smilede venligt, og så på rektoren som han sendte et venligt nik. Han så på pigen igen. "Mig en fornøjelse, Claire." Han tog imod hendes hånd, og gav den et lille klem. Hurtigt slap han den igen, og satte sig ned.
Al den snak forvirrede ham godt, og grundigt. Men normalt blev han ikke så let forvirret. Så hvorfor nu? uhm... Han kørte en hånd igenmen håret, og kløede sig på nakken. Han blev noget lettet da Claire spurgt om hun skulle vise ham rundt. Måske var det fordi rektoren kiggede på ham...? Det måtte det være. Han hadede når voksne stirrede på ham. Som om de vidste alt om ham... Brr... Han rejste sig op, og kiggede på skemaet... Så mange timer... Han sukkede, og fulgte hende med ud på gangen.
"Lyder fint." Han smilede taknemmeligt. Selv snakkede han ikke så meget, men igen, han var ikke genert. Bare... Nervøs.

Forvirringen forblev i hans hoved... Det irriterede ham lidt. Hvorfor blev han så forvirret? Så let, og hurtigt? Han kiggede sig slet ikke omkring, hans øjne bev ved med at søge mod hende. Han kunne ikke lade være... Men han holdt sig lidt bag hende, og stirrede på hendes hår, ryg, og endda hendes hofter. Da hun vendte sig mod ham fik han revet sit blik på hendes ansigt. Han smilede stort, og kiggede halvt på skemaet.
"Historie, åbenbart..." Han så på hende igen. Han betragtede hende nysgerrig, og begyndte så at kigge rundt... Men fandt hurtigt at hans øjne var på hendes ansigt igen. Hun var som en magnet. Det ville ikke undre ham hvis der var mange drenge der sultede efter hendes opmærksomhed.
Åh .. Ikke det spørgsmål... Han rømmede sig lidt.
"Fordi... Øh... Ja, fordi... Det virker som en rolig by." Forhåbentlig var det nok. Sandheden var at han havde hørt der foregik... Uforklarlige ting. Lig der var tømt for blod, og forsvindinger. Han ville undersøge det... Og prøve at finde de vampyrer. Han fulgte stille med hende.
"Jeg ryger ikke... Jeg kan ikke lide det, mine forældre..." Hans stemme knækkede lidt, men han fandt hurtigt fatningen. "... De sagde jeg ikke måtte." Han smilede bredt, og en anelse charmerende. Nu ville han jo være det.
"Jeg tror nu jeg ville foretrække at spørge dig." Han kom til at se kærligt på hende.

Han så for en sikkerheds skyld ned i sit skema igen... Jep, han skulle have historie. Han stivnede kort da han så op, og lagde mærke til hun kiggede på hans læber. Han kunne ikke lade være med at se nedover hendes... Så fristende... Han stoppede sig selv da han mærkede at han skulle til at gå hen imod hende. Han så på hendes øjne, og blev næsten fanget af dem.
"Pudsigt." Mere kunne han ikke sige før hendes øjne blev... Forførende, og en anelse... Dirty. Blød i knæene var hvad han blev. Han sank en klump, og mærkede at hans skema gled ud af hans hænder, og hurtigt tog han fat i det før det endte på gulvet. Først ville man tro han var noget overnaturligt, men hvis man kendte hans fortid... Ville man vide det var noget hans far havde lært ham. Hurtighed. Han rettede sig op.
"Det ville jeg elske." Han smilede skævt, og en anelse charmerende. "Ja... Det burde jeg." Han lagde tryk på 'burde'. Han ville ikke forlade hende endnu. Han sagde til sig selv at det sikkert var fordi at det var en smule ondt bare at gå væk fra en pige. Han vidste skam godt at byen ikke var 'rolig', men han måtte lade som om han ikke gjorde. Han rynkede panden lidt, og lagde hovedet på skrå.
"Jeg er ikke nem at skræmme, men hvordan er der ikke rolig?" Han spurgte det som om det virkelig interesserede ham. Hvilket det gjorde. En der boede i byen var den perfekte at forhøre sig lidt efter... Så han havde et bedre indblik på byen, og en ide om hvor vampyrerne var. Eller hvilke væsner der nu hærgede. Han var glad for at hun ikke spurgte yderligere ind til hans forældre... Det søde smil der voksede på hendes fristende læber fik ham til at måbe lidt, og det virkede som om han kunne falde når som helst. Han tog sig sammen, og fik det charmerende smil frem igen, og rankede sig.
"Jeg kan da let finde dig hvis jeg får dit nummer." Okay okay, han indrømmede det gerne. Han prøvede at skaffe sig hendes nummer så han kunne ringe til hende når han lystede. Han kunne se hun tænkte noget... "Hvad tænker du på?" Han lagde hovedet lidt på skrå.
Han lod hende snakke ud, og kløede sig på nakken. Han lignede en der så ud som om han ikke kunne komme... Men så voksede der et stort smil.
"Du har snart fødselsdag. Hvor pudsigt... Det samme her. Jeg kommer med glæde. Det bliver spændende... Masker siger du? Jeg mener nok jeg kan finde ud af noget." Han gik helt hen til hende. *Kys hende, kys hende for pokker da også!* Men... Var det ikke lidt for tidligt? De kendte knap nok hinanden. Hans indre stemme råbte inde i ham... Men han kunne ikke. Turde ikke. Han smilede bare charmerende, og vidste ikke helt hvad han skulle gøre.

Bibliotek? Var der et... Nå okay! Han begyndte at fumle med skemaet da hun greb fat i hans arm... Det føltes som om der blev sendt behagelige stød ind i hans krop ved hendes berøring. Han fulgte villigt med hende, og smilede skævt. Han følte en længsel efter at røre hendes bløde hud, eller mærke hendes læber mod sine... Hvilket var underligt, for det... Havde han jo ikke prøvet før. Han sukkede, men ikke irriteret... Nærmere af længsel.
"Super." Han rettede kort på sit slips da det irriterede ham, og løsnede det lidt. Han mærkede den vante pistol ved hans lomme, men den var godt gemt... Han hævede et øjnebryn af hendes forklaring... Vampyrer. Eller Hybrids.
"Javel ja... Uhyggeligt." Han fik lyst til at tilføje 'Så må jeg hellere beskytte dig'... Han tog sig sammen. "Så må jeg hellere beskytte dig." Han smilede charmerende. Han tog imod papiret, og puttede det i lommen hvor pistolen ikke var. Han smilede taknemmeligt.
"Tak." Han blev ved med at stå tæt på hende. "Jeg synes du skal indkalde til møde... Imorgen." Ingen bagtanke. Det syntes han bare.
Hun virkede glad for han kunne komme. Han skulle heller intet... Mente han ikke.
"Den 21 i anden." Svarede han, og trak lidt på den ene skulder.
Han så ned, og mærkede at han rødmede... Rødmen forsvandt dog hurtigt igen.
Blidt strøg han en hårlok væk fra hendes ansigt, og lagde så hånden ved hendes hals.

Han stivnede kort af at hun kørte en finger hen over hans jakke... Det var ikke fordi han ikke kunne lide det... Det var bare... Han havde ikke troet at hun kunne finde på det. Han lagde mærke til at hendes øjne fløj over hans læber... Selv kiggede han lidt på hendes... Hvordan kunne det være han følte sig så draget til hende? Kun få minutter efter at have mødt hende? Han skubbede spørgsmålene til side. Han smilede bredt da hun rødmede... Hvor så hun altså nuttet ud!
"Man ved aldrig..." Mere sagde han ikke.
Hvad skulle han ellers sige? Han grinede kort.
"Det kan du godt regne med."
Han fik et chok da hun greb fat i hans trøje, og pressede hans læber mod hans... Han lukkede øjnene, og lagde armene om hende. Han besvarede hurtigt kysset... Og nød det i fulde drag.

Frederik smilede af at hun begyndte at rødme igen, og se den anden vej. Hun så sød ud når hun rødmede. Han lagde hovedet lidt på skrå, og betragtede hende med blide øjne. Han mærkede sommerfuglene i maven baske rundt.
"Godt, jeg vil nødig have der sker dig noget." Han stivnede kort af den måde hun klemte sine øjne sammen på. Så forførende. Br.. Skræmmende! Ikke fordi han ikke kunne lide det, mere det at det gav ham behagelige kuldegysninger.
Han slog en hæs latter op. "Gør du det, du vil nok være den første der får den." Og den eneste. Men det lod han være.
Han mærkede hendes hånd på hans nakke, og en på hans brystkasse. Hans hænder arme holdte om hende, og pressede hende blidt tættere på ham. Det var helt ubeskriveligt behageligt... Han havde helt fra starten af længtes efter at mærke hendes læber på hans. Pistolen i hans lomme var begyndt at blive tydelig, men han tænkte slet ikke på at gemme den. Hendes læber krævede alt hans opmærksomhed... Han turde ikke give slip, og ville ikke.

Det så virkelig sødt ud... Hun var virkelig sød. Helt igenmen vidunderlig. Enestående. Ubeskrivelig. Alt det var hun. Ubeskrivelig smuk, og dejlig. Han vidste han forelskede sig hurtigt, alt for hurtigt... Men ved Claire... Han fik sommerfugle i øjnene af at se på hende, og helt utrolig glad. En længsel efter at være tæt på hende... Beskytte hende... Blive hendes... At kunne sige at han var Claires... Claires kæreste. Okay, den tanke kom vidst liiidt for hurtigt.
Han smilede bredt, og charmerende. "Du burde være mere beæret over den skønhed du besidder." Okay okay, flirt. Han flirtede. Men det måtte han da også gerne... Sepcielt når hun var sådan en smuk pige.
Let strøg hans hænder ned til hendes hofter. Han nød hvert sekund... Hvert lille øjeblik... Og ville ikke have det til at stoppe. Det måtte ikke stoppe... Det var helt guddommeligt at mærke hendes bløde, og vidunderlige læber mod hans. Han mærkede pistolens form presse mod hans ben, men ville ikke tage sig af det. Han ville have mere... En let, og behagelig knurren kom op fra hans bryst. Et tegn på han nød det.
Så det var sådan det føltes når man var rigtig forelsket... Han kunnne lide følelsen. Følelsen af at være sikker på det var hende... Hende, han ville være sammen med. Hende, han ville beskytte... Hende, han ville tilbede.

Han ville mærke hende... Have mere... Han var begyndt at blive grådig... Han ville have så meget mere... Aldrig havde han følt sådan... Og han ville have mere end kys... Han trak lidt i hendes trøje, og knurrede højere. Han ville have alt han kunne få fra hende! Og hun ville få hvad han kunne give hende...
"Du er så smuk..." Hviskede han, og åbnede øjnene. Det at hun rødmede fik ham til at smile skævt.. Han kærtegnede hendes hofter.
Han gengældte inderligt kysset, og hev igen i hendes trøje, men kærtegnede igen hendes hofter. Han grinede svagt mod hendes læber da hun åbnede slipset. Han så på hende da hun fjernede sig. Han smilede selv forførende. Han kunne ikke andet end at følge efter hende, og grinede.
"Virkelig? Herpå skolen?" Han kunne se begæret i hendes øjne. Hans øjne var ikke fyldt med begær, men mere charmerende, og flirtende.

Hun sukkede lavt af nydelse. den ene hånd nussede blidt hans hår omme i nakken. hun pressede blidt sin krop ind mod hans. hun havde aldrig haft lyst til at være sammen med en dreng på den her måde før. Den anden hånd nussede kærligt hans brystkasse ikke så forsigtigt som før, men hvor man faktisk kunne mærke det.
Hun smilede og rødmede let igen"Tak..du er også helt...vidunderlig lækker og flot"sagde hun med et skævt smil. Hun pressede let og intenst sine læber mod hans igen kort men kærligt.
Hun grinede charmerende og lavt og bed sig let i læben, ikke på en genert eller nervøs måde..overhovedet ikke! mere selvsikkert faktisk.
"vi kunne også...pjække..og se hvor vi ender"smilede hun flirtende og kyssede hans underlæbe. hendes blik hvilede på hans øjne. De smukke dybe øjne han havde.betagende, forføriske og fangende. det charmerende og flirtende blik fik hende til at længes endnu mere efter ham.

Hun var så vidunderlig dejlig... Så forførende... Han følte længsel efter at mærke hendes hud mod sin. Det var anderledes denne gang. Han havde været sammen med piger før, men han følte mere længsel efter Claire end ved andre... Han sukkede nydende over hun nussede hans brystkasse.
"Søde, lad mig få det sidste ord." HViskede han drillende, og en latter kom igen fra ham. Sikke dog hun kyssede ham... Ikke at han havde noget problem med det. DET VAR DEJLIGT! Han bed hende forsigtigt i underlæben, drillende, og pirrende.
Han smilede forførende, og havde et frækt glimt i øjnene.
"Lyder..." Han tænkte sig om. "... Meget behageligt. Hvor ønsker den smukke pige vi tager hen?" Han så drillende på hende, og mærkede sit hjerte banke afsted da hun kyssede hans underlæbe. "Men kan vi skynde os?" Han kørte en hånd igenmen hendes hår.

Hun sukkede nydende og smilede lettere drillende. Hun havde mest lyst til bare at tage ham, tage ham med hjem, ind på hendes værelse også være sammen med ham. Hun smilede let, tanken om det fik hjertet til at banke ekstra hurtigt og lysten fyldte mere og mere af hendes krop, hver en celle sitrede, og havde lyst til Frederik.
Hun grinede let af det han sagde uden at svaret. hun smilede forførende. Hun sukkede nydende over det han gjorde ved hendes underlæbe, hun smilede og lod hånden glide om på hans ryg og kærtegnede ham.
Hun smilede"mine forældre kommer først sent hjem.."sagde hun med et blink i øjet. og kyssede ham blidt på halsen. op og ned med små nap og et kærligt smil."kom.."sagde hun med et skævt smil og tog hans hånd for at føre ham med ud til bilen.

Hvis det stod til ham ville han have været vampyr så han let kunne tage hende et sted hen. Hurtigt, og nemt. Men sådan var det ikke. Han var menneske... Mente han selv. Hun var så vidunderlig.. Nærmest som en gudinde. Så smuk, og vidunderlig som en! Han ville så gerne... Så gerne være hendes. Tilbede hende... Hans knurren stoppede da hun kærtegnede hans ryg, og en lyst til at stikke tungen ud som en hund kom... Mærkeligt. Han gjorde det ikke. Det ville da være underligt.
Han smilede frækt af det hun sagde.
"Hm.. Sikke et held." Mumlede han, og blev helt blød i knæene over hvad hun gjorde... Og blottede sin hals, og sukkede nydende. Nu var han da sikker på hun var menneske. Han så på hende da hun tog hans hånd, og førte ham hen til hendes bil. Han smilede lykkeligt.

Hun lo let og sukkede nydende"Ja det er det"sagde hun charmerende. hun smilede og blev glad for at han nød det. hun smilede og lod læberne glide over hans hals og op til hans læber inden hun blidt pressede dem mod hans. Hun sukkede let og nydende mod dem og smilede til ham med et blik fyldt af begær.
Hun låste bilen op og satte sig hurtigt ind i det..to gader herfra, det kunne hun lige overleve regnede hun med. Hun smilede lettere frækt til ham.. Hun havde lyst til ham, og hvis ikke det var fordi hun havde hæmninger(nok fordi at hun var jomfru)havde hun nok spurgt om de ikke skulle gøre det nu, her i bilen.
Hun tændte bilen hurtigt.

Åh ha... Hvis hun ikke stoppede ville han falde om af nydelse! Okay... Chancen om han gjorde det var ikke stor. Men det var så behageligt... Så dejligt... Han blev så blød i knæene, og blottede blot sin hals mere... Indtil hun pressede sine læber mod hans.
Han satte sig ind i bilen, og betragtede den. Han smilede til hende, og betragtede hende... Så smuk!
Tavst lænede han sig tilbage, og blev ved med at se på hende.. Kunne ikke lade være. Det var helt ubeskriveligt så smuk hun var!

//Kort svar, sorry.

Hun smilede og blev ved med at vende hovedet mod ham også tilbage på vejen. hendes hånd lå på hans lår og nussede det kærligt. Hun drejede hurtigt op på sin vej og et godt stykke ned af den inden hun kørte ind foran et stort hus."velkommen til mit hjem"sagde hun med et smil inden hun kyssede ham, hun kunne ikke lade være, han var så dejlig og anderledes helt igennem unik. smuk...hans øjne fangede hende, gjorde hende mundlam..det havde hun aldrig været ude for før, hende som kunne snakke sig fra alt, det var lige før hun ville kunne snakke sig fra mord, hvis det skulle være. Men denne dreng..han formåede at lukke munden på hende, og føle noget hun aldrig havde følt før..Begær, lyst, hun havde lige pjækket! hun der aldrig havde pjækket! hun smilede let da hun tænkte på det inden hun gik ud af bilen og op mod huset, baglæns så hun kunne kigge på ham. Han lignede en guddommelig person..en der kun fandtes i drømmene og i film.Var det tilladt allerede at være forelsket nu!?

//det er okay ^^