Helt ærligt...*Suk* - Frederik

Tid: 14:15
Sted: High school
Vejr: Koldt, skyet og blæst
Omgiveler: Gråt udenfor og kedeligt indenfor
Påklædning: http://3.bp.blogspot.com/-QeG3lIcEsEQ/Tx1wfj5IxfI/AAAAAAAABcA/tBRE4Hv5ooM/s400/115798_large.jpg


Cherry kom gående ned ad gangen. Hun manglede en time med matematik, men hun var dog ikke i humør til det, så hun havde valgt at pjække, som hun engang i mellem havde en dårlig vane med at gøre. Hun var på vej til sit skab, for at hente sin jakke, så hun kunne smutte derfra. Der var nogle få andre på gangene som stod ved deres skabe, de fleste af den havde fået fri nu og var ved at tage deres jakker på.
Et lille skævt smil spillede på hendes læber mens hun stille gik af sted, hvis hun tog det med ro ville hun nu nok ikke blive opdaget. De fleste af lærerne kendte hende endnu ikke, og ville ikke have den fjerneste ide om hvornår hun burde være til time. Hun nåede skabet og åbnede det, samtidig med at hun kastede et blik ned ad gangen. Hun stivnede kort og åbnede hurtigt skabslågen. Selvfølgelig skulle lig præcis den lærer som kendte hende mest allerede komme gående nu. Hun gemte sig bag skabslågen og forholdte sig mistænkeligt stille mens hendes geografi lærer passerede hende, med hovedet nede i hans papir. Kort kastede hun et blik efter ham og slappede så af igen, og smilede muntert. Hun fjernede to bøger som lå oven på hendes jakke og trak den så ud. Den hev en mappe ud med flere notater, som hun ikke havde gidet at sætte fast i mappen, så de spredte sig ud på gulvet omkring hende. "Helt ærligt.." sukkede hun irriteret, mens hun stod med jakken i den ene hånd og stirrede på papirerne. Et højt opgivende suk forlod hende mens hendes skuldre sank sammen. Hun slap jakken så den faldt ned på jorden, samtidig med at hun satte sig på hug for at samle papirerne sammen igen.

Han løb... Løb fra nogle drenge han muligvis havde fornærmet. Men det var ikke hans skyld at deres 'leder' passerede Frederik liiige mens han gik ud fra klasseværelset, og drengen hamrede ind i døren. Den hvide trøje med et V ved brystkassen, flagrede om hans overkrop da han løb hurtigt. Forhelvede... Hvorfor var drenge i Mystic Falls så pokkers dumme? Han stoppede op ved døren til pigernes toilet... Skulle han? Ja! Han flåede døren op, og en pige der skreg fik ham til at gå ud igen med røde kinder... Dumt. Nå, så havde han lært det.
Han så drengene runde hjørnet, og det fik gang i Frederik. Han satte igen i løb... Og faldt på numsen da hans fod smuttede ved en pige der havde fået sine papirer på gulvet. Han lukkede øjnene, og stønnede en gang i smerte over at hans baghoved hamrede ned i gulvet. Papiret var fløjet op, og lå nu på hans mave. Han så på pigen der sad på hug, og samlede sine papirer sammen. Han gav hende papiret der havde været på hans mave.
"Undskyld." Hans stemme var charmerende, men ikke med vilje, sådan var den bare... Især når den italienske accent var der. Han fløj op da drengene var nået hen til ham, og gemte sig bag pigen på hug... De løb forbi. Han sukkede lettet, og rejste sig op.
"Har du brug for hjælp?" Han så spørgende på hende.

Cherry rettede ryggen, da en dreng vældtede i hendes papir. Hun stoppede sig selv i at råbe op, da hun blev halv irriteret, men det skyldtes jo egentlig bare det at hun havde tabt alle papirerne. Et venligt smil dukkede op på hendes læber da han undskylde og hun tog papiret han rakte frem mod hende. "Ta...Hva?" sagde hun undrende og drejde hovedet efter ham, da han hoppede ind bag hende. Hendes blik susede dog hen til drengene som kom løbene, hun havde set dem tidligere i kantinen, men hun havde ikke haft fornemmelsen af at hun havde gidet dem på det tidspunkt. Hun så efter dem da de fortsatte, hun blev lidt fornærmet over at de ikke opdagede drengen, eftersom hun jo ikke var særlig stor og ikke burde kunne skjule ham.
Hun så på ham og rejste sig op, da han gjorde det. "Dine venner?"spurgte hun muntert og kastede svagt med hovedet i den retning de andre drenge var forsvundet i. Hun havde aldrig prøvet at blive jagtet på den måde i skolen. "Du er da populær var?" sagde hun med et drillende smil.

Frederik kørte en hånd igenmen håret, og grinede kort. Den eneste han endelig kendte ved skolen var Claire... Så... Han lagde armene over kors, og rystede på hovedet. Han samlede hurtigt de sidste stykker papir op, og gav hende dem. Han lagde hænderne ned i lommerne, og mærkede den velkendte pistols form. Ja, han havde endda sin pistol med i skole... Han kunne ikke gøre for det. Men den var godt gemt.
"Jeg er ikke særlig populær... Jeg kender kun Claire." Han trak på den ene skulder.
Uheldigvis kom der et drømmende smil fra ham da han sagde hendes navn.
Han rystede på hovedet, og smilet blev venligt igen. Han så på hende.
"Navnet er Frederik." Han rakte den ene hånd frem som gestus.

Cherry smilede taknemligt til ham, da han samlede hendes papir op for hende. Det lettede på hendes humør at hun var stødt ind i ham, eller det havde jo egentlig være på grund af hendes papir at de var kommet i snak med hinanden, så måske havde det alligevel ikke være helt dårligt.
Hun vendte sig mod skabet og lagde papirene pænt på plads, så de ikke ville falde ud igen næste gang hun åbnede døren. Et stort smil bredte sig på hendes læber da han nævnte Claire, hun var stort set den eneste på skolen hun kunne kalde veninde endtil videre. "Claire? Hun er også rigtig sød"sagde hun smilende da hun lagde en bog til rette inden hun lukkede skabet og vendte sig mod ham igen, med et muntert smil spillende på hendes læber. Hun tog hans frem strakte hånd og gav den et venskabeligt klem. "Hyggeligt at træffe dig Frederik, jeg hedder Cherry"sagde hun med et muntert skævt smil og slap hans hånd igen.

Hun kendte Claire? Frederik havde udviklet nogle følelser for Claire.. Det havde egentlig været underligt. Eller han ville måske mere sige at han var gået hen og blevet forelsket i Claire. Allerede hans første dag på skolen kyssede han en pige og forelskede sig i hende. Han forelskede sig nemt men denne gang var det anderledes! Det kunne han bare mærke. Det var anderledes med Claire. Han vidste bare at denne forelskelse ikke ville gå væk om en uge eller en måned. Det vidste han bare. De havde også pjækket samme dag, hehe. Hvorfor var måske lidt for privat at snakke om. Frederik smilede skævt.
"Ja, det er hun." Det var tydeligt, at Frederik synes, hun også var mere end det. Smuk, sød, ubeskrivelig vidunderlig. Han gav Cherrys hånd et venskabeligt klem og tog den så roligt til sig.
"Mig en ære, Cherry." Han smilede høfligt. "Jeg undskylder igen, for at jeg løb ind i dig." Han kløede sig i nakken. "Drengene synes ikke helt om mig." En lav og kort latter forlod Frederiks læber.