Oh, a little puppy, how sweet ~Jack

Tid: Middag
Sted: Fells Churh
Vejr: Mørke skyer og en lidt hård vind og koldt vejr
Omgivelser: Fredeligt, dog ret trist
Påklædning: Bliver beskrevet i teksten
_____________________________________________________

Alma var næsten lige kommet hjem til det gamle parlæ der lå længere inde i skoven, Fuego-parlæet, som tilhørte hendes familie og som hun selv havde fået opbygget for snart femhundrede år siden. Men efter at hun havde lagt sine ting til stuepigen, Mary, var hun gået over til den gamle ruin. Hun nåede derover på få sekunder, og stod der og så op på de sørgelige rester af den engang så smukke kirke. Og nu gik hun rundt i et par mørkeblå Lewis bukser og hvid bluse og en sort trøje udenover sammen med et par sorte støvler, og lod langsomt fingrene køre over en væg, hvor man kunne se små, sørgelige rester af dens forrige skønhed og pragt. Hun havde virkelig elsket den kirke for al dens skønhed, dens pragt og stolthed.

Den sorte skjorte flagrede om hans krop da han hurtig som lynet løb mellem træerne. Han hoppede op, og landede perfekt på en gren. Han sad på hug, og kiggede lidt rundt. De sorte jeans sad perfekt på ham. Han hoppede ned igen, og landede perfekt med de sorte converse sko. Det sorte hår der gik ham til skuldrene var taget væk fra ansigtet.
//Som i profilbillede.//
Han begyndte at gå hen imod Fells Church. En skikkelse var der henne.
Hurtigt var han igen oppe i et træ, og så ned på skikkelsen.
En pige.
Han hoppede ned, men desværre knækkede en gren...

Luften havde bragt stanken af den mærkelige blanding af vampyr og varulv med sig og allerede før det havde hun fornemmet at en anden havde nærmet sig med en hurtig fart. Hun slog en kort latter op da hun hørte grenen knække. "Selv med dine vampyriske gaver larmer du utrolig meget, hybrid," sagde hun idet hun vendte sig om og stod kort efter nogle meter fra den mandlige hybrid. Det havde ikke taget hende mindre end et sekund at stå foran ham. Hun rystede let på hovedet over ham og klikkede lidt med sin tunge inden hun smilede til ham. "Det nytter sig aldrig at prøve at snige sig ind på en der er ældre end én selv, min unge hybrid," sagde hun i en blid tone og smilede blidt til ham.

Han smilede skævt på trods af hendes nedladende kommentar.
Jack så på hende.
"Måske gjorde jeg det med vilje?" Sagde han, og lagde armene over kors.
Han hævede et øjnebryn, og så på hende ligegyldighed i øjnene.
"Det er jeg faktisk ret ligeglad med, og jeg er ikke din unge hybrid."
Et uskyldigt smil kom over hans læber.