Hii my friend ~Crystal

Hej alle sammen, dette er den sidste besked i for fra mig. Jeg skriver her til jer alle sammen, da jeg også er Madison og det derfor er min side. Tingene gik ikke som planlagt, og siden er kun igen blevet mere død. Jeg gider derfor ikke bruge mere energi på siden og har valgt at lukke den helt.
Siden bliver ikke slettet, så i kan stadig komme ind på den hvis i vil se tilbage på gamle …

Hej alle sammen, vi kommer tættere og tættere på en færdig side. Derfor vil jeg allerede nu, til at have styr på alle brugerne herinde, så vi kan komme i gang med at tråde så snart som muligt. Smile

Det er derfor vigtigt at i alle sammen, skriver en pm til mig, hvor i giver mig:
Karakterens rank (den gruppe du gerne vil ind i)
Og en liste med alle dine karakterer (ALLE!)
I skal desuden …

Gæst

Tid:
18:12
Sted:
Skoven
Vejr:
Koldt, skyet og mørkt
Omgivelser:
Træer, buske...skovagtig

En lille bulldog kom tumlende af sted på sine korte ben ad en skovsti i udkanten af skoven. Dens ører hoppede op og ned og dens tunge flagrede ud af dens mund. En ung mand kom gående ad samme sti et stykke efter hunden, hans navn var Seth "Taylor! Kom her!" Den dybe hæse beroligende stemme den unge mand havde, egnede sig ikke til at udstede ordre hvor man viste der ville følge en konsekvens. Han kunne godt få en mere skræmmende stemme, men det krævede at han var vred. Bulldog'en drejede hovedet så meget den nu kunne for at se sig tilbage, mens den stadig var i løb. "PAS PÅ!!"Råbte Seth pludselige da han var mere opmærksom end hans hund. I det næste forsvandt Taylor ind i en busk og rullede ned af en lille skråning, som forekom meget stor i forhold til hundens størrelse. Seth satte i løb og var med det samme henne ved busken. Han gik rundt om den og tre skridt så var han nede for skråningen. Taylor lå på ryggen med benene oppe i luften og med tungen hængende ud af munden. Hun var mere sort/brun nu, hvor hun havde rullet på jorden. Havde det ikke været for dens forpustede vejrtrækning, kunne man godt have troet at den var død. "Taylor altså.."sagde han med en munter stemme og satte sig på hug ved siden af hunden, der med det samme halvt sprang og halvt rullede sig om på benene og hoppede op og ned foran ham. En brummende latter bredte sig i hans brystkasse, mens han satte den lædersnor han havde haft i hånden fast til dens halsbånd.

Gæst

Som så ofte før gik Crystal roligt ned af skovstien, og fuldstændig alene som altid. Det var aften som det plejede at være, og egentlig flygtede Crys fra det tomme hus. Hun var efterhånden ved at blive bange for at være alene hjemme. Ikke at hun ikke kunne forsvare sig selv, eller at hun var bange for at der overhoevdet skulle komme nogen, men stilheden skræmte hende. der ud over vidste hun også at hvis der endeligt kom nogen hjem, var det Dorian, og det ville ikke være i ædru tilstand. For at skubbe de tanker væk gik hun tit lange ture. Hun havde armene om sig selv, og vendte blikket mod jorden. Dog måtte hun se op da en skramlen ved en busk, på toppen af skrænten ved siden af hende, gjorde hende opmærksom på en hund. Hun trillede ned af skrænten og hun skulle til at læbe over og hjælpe da Seth, hendes ven gennem de seneste 3 år, fulgte efter. Hun blødede op og smilede over synet af den store dreng og den lille hund der virkede til at være lige glade for hinanden. Hun begyndte at gå igen. "Plejer man ikke at sige hunde minder om deres ejere?" sagde hun drillende og lagde armene over kors mens hun så på Seth. Hans latter var rar, og på en måde beroligede det hende, uden hun selv vidste hun havde været urolig.

» hello my dear -Crystal-
» Hi my friend are you here to?~Charlotte
» New here be my friend~Allison
» Be my friend -Bonnie
» I just need a friend to talk with ~Jack