Hi my friend are you here to?~Charlotte

Påklædning: + en sort jakke

Charlotte var gået en tur efter hun havde spist aftensmad alene. Hun havde savnet selskab og på de tidspunkter hvor hun gjorde det, forstod hun ikke hvor hendes lyst til at flytte hjemme fra var kommet. Hun vidste bare at hun havde kendt Lucas som boede i byen, og ellers var der intet som havde kunnet give hende lyst til at flytte. Hendes aftengårtur havde ført hende til skoven, hvor hun havde gået af nogle mindre stier end hun plejede at gøre.
Som altid var hendes blonde hår løst og svajede blidt i takt med hendes skridt. Hendes hænder puttede sig i hendes jakkes lommer. Jakken stod åben, trods det kølige vejr, men solskin, det havde været en overraskelse på denne tid af døgnet på denne årstid at hun ikke havde kunnet lade være. Det var vel et tegn på at vinteren var ved at slippe sit tag, og tanken om det gjorde hende i godt humør. Hendes blik faldt kort til hendes bluse, ikke noget hun normalt gik med og folk som kendte hende ville vide det. Men hun havde fundet den og havde med det samme genkendt den, eftersom den tilhørte hendes elskede søster.
Charlotte nåede områdede hvor man kunne finde vandfaldet, hendes charmerende brune øjne faldt med det samme på Logan og et smil sprang frem på hendes læber, ved synet af ham. "Godaften Logan" sagde hun smilende og var glad for at have fået selskab. "Jeg går bare en aftentur" svarede hun derefter med et skævt smil. "Hvad laver du selv her?"

Charlotte smilede muntert og trådte frem mod ham, så da hun løftede hånden og prikkede en finger mod hans pande, ville hun kunne nå ham. "Ja den skal jo bruges til noget engang i mellem" sagde hun med en drillende, dog samtidig venlig stemme. Hun havde det med at passe lidt på hvordan hun lød når hun drillede folk.
"Må man spørge hvad du så tænkte på?" spurgte hun mens et fredsommeligt smil prydede hendes lyserøde læber. Hun kunne meget godt lide at være sammen med Logan, han var rolig at snakke med og det var en ting hun kunne lide at folk var. Selvfølgelig måtte der gerne være lidt liv og munterthed i en samtale, men nogle gange trængte man blot til en rolig samtale med en ven. Hendes hånd hun havde brugt til at prikke til ham med, fandt langsomt vej ned i jakkens lomme endnu engang. Hun havde altid overvejet at købe sig et par små hansker, som let ville kunne være i hendes lomme så hun ikke altid behøvede at gå rundt med hænderne i lommen. Hun havde altid frosset hendes hænder så let og det tog altid lang tid før de blev varme igen. Var de rigtig kolde og hun kom ind i et varmt rum, begyndte det altid at stikke og summe i dem, mens varmen fandt vej.