Arbejde...jeg vil meget hellere ud i skoven! - William

Katerina hang let ind over disken, der havde intet været at lave hele dagen. den ældre dame så ikke ud til at ville købe noget, bare få varmen og lod som om hun kiggede sig omkring efter nyt læse materiale.
Kat stod selv og læste en bog. faktisk en af hendes heksbøger, men hun havde den altid liggende på bordet der var lige under disken så folk ikke så den, og hvis de endelig så den ville de bare tro hun var mærkelig, hvilket passede hende fint. Hun slog blikket over mod damen igen, og smilede venligt til hende da hun kiggede tilbage på Kat. fem minutter senere gik den ældre kvinde endelig ud og Kat sukkede rastløs og rodede let op i sit hår og kiggede sig omkring. hun lukkede bogen og gik ud mod baglokalet. hun gad ikke at læse mere om magi lige nu, hun ville bare have fri! Hendes bedstemor var ude på hospitalet i dag for at besøge sin mand, Kat's bedstefar.
Kat kiggede op på klokken, lidt i håb om at den ville tikke hurtigere så Katerina kunne lukke butikken. Hendes bedstemor havde sagt at hvis der ikke var noget at lave i dag, måtte hun gerne lukke kl 16. Hun trommede let med neglene og kiggede en smule længselsfuldt ud på gaden, en tur i skoven ville ikke gøre hende noget, hun elskede at gå ture i skoven, at føle sig i et med naturen. Hun slog blikket ned på uret på hendes arm også op på uret oppe på væggen, hun sukkede igen.. Ét minut var gået siden sidst..Perfekt!

William stoppede tøvende op foran boghandlen. Han var usikker på hvorvidt han burde gøre det han skulle til at gøre, for det var trods alt hans første uge i denne temmelig mærkelige by. Der var de mest mærkværdige personer han nogensinde havde set, og han var bare i byen i en måneds tid for at passe sin syge mormor. Han knugede en slidt bog ind til sig, pustede en enkelt gang ud, og åbnede så døren til butikken. Den lille kling-lyd gav ham kuldegysninger, men butikken var overraskende lun.
William elskede bøger, så det var med tungt hjerte at han fortsatte forbi alle bøgerne, direkte op til disken. Han havde håbet på at den gamle dame han havde set nogle dage forinden var i butikken, men i stedet var der en ung pige på hans egen alder. Fedt! Nu ville han blive stemplet som komplet sindssyg blandt alle de unge i byen. Med en tung indånding, kiggede han pigen i øjnene, og lagde den tunge bog fra sig foran hende. Den var støvet og slidt, og det alle siderne var skrevet i hånden. Der ud over var der mærkelige ord, som han ikke kendte, en masse underlige tegn og supplerende farverige billeder af mærkværdige væsner, stearinlys og skitser. For to dage siden havde han kigget i bogen mens hans mormor sov, og lyset var gået ud. Det næste der skete var at samtlige stearinlys pludselig havde tændt sig selv, og William var gået i panik. Hans mormor havde bare smilet til ham.
"Jeg..." William tøvede, og klappede let på bogen "Jeg så en ældre dame her inde for et par dage siden og..." Han bed sig i læben og rettede på sine briller. Hun troede nok allerede at han var sindssyg. "Jeg tænkte på om I har nogen bøger magen til den her?"

Hun lagde pludselig mærke til en jævnaldrende dreng ude foran vinduet, han så usikker ud hvilket fik hende til at smile svagt inden hun kiggede ned i bordpladen. der var stille inde i butikken, det var lige før man kunne høre støvet ligge sig over bøgerne. Katerina lagde blikket på døren da klokken ringede og smilede venligt til drengen da han trådte ind. hendes blik faldt hurtigt på bogen i hans arme og hun rynkede let på brynene af det. hun genkendte hurtigt dens udseende og vidste det var en bog af magi, ligesom dem i baglokalet.
Katerina kiggede hurtigt ud på gaden for at se om der var nogen der kiggede ind da bogen kom frem på disken. Hun hev hurtigt bogen ned på det lille bord under disken og smilede til drengen, det var et blandet smil."Min bedstemor!"svarede hun som en konstatering. hun nikkede hurtigt"Massere, de er bare ikke til salg"sagde hun roligt og kiggede indgående på ham"Ved du hvad det er ?"spurgte hun nysgerrig og tog ham hurtigt i notits. hvis han var troldmand og stod her og virkede forvirret, måtte det betyde at hans magi var blevet udløst meget sent! Hun smilede venligt til ham"Jeg håber ikke du har noget i mod at jeg.."hun fuldendte ikke sætningen før hun tog hans hånd, hans aura havde været en smule uklar omkring ham men krops kontakten mellem dem havde afklaret for hende hvad han var. Hun lagde blidt hans hånd på disken igen"Du er altså en troldmand!?"spurgte hun nysgerrigt, hun havde aldrig mødt en før, udover hendes bedsteforældre, men det talte ikke syntes hun.


//sry længden lige nu x3

William kiggede tøvende efter sin bog, da pigen rykkede den ned så den ikke var synlig for alle og enhver. Det forstærkede bare hans mistanke om at folk ikke var helt normale i denne by. Måske var det endelig et sted han passede ind - der skete altid mærkværdige ting omkring ham, så han havde været udstødt det meste af sit liv. Deraf havde han udviklet en mærkelig passion for at studere emner som ikke alle vidste noget om. For eksempel kunne han fortælle ganske meget om en person udfra dennes håndskrift. Han kunne næsten altid se når nogle prøvede at lyve for ham, og han var blevet fenomenal til at spille klaver. Han elskede at læse, så når der var bøger, han ikke forstod, blev han irriteret.
Hendes bedstemor. Han smilede skævt - en familiebuisness simpelthen! Pigen kiggede pludseligt indgående på ham, og han rykkede uroligt på sig, da hun spurgte om han vidste hvad for en bog det var.
"Nej," svarede han ærligt "Nej, det ved jeg ikke, men der skete nogle rigtig mærkelige ting da jeg læste i den igår og..." Han stivnede forskrækket da hun tog fat i hans hånd. Pigen kom med et mærkværdigt entutiastisk udbrud, og William stirrede undrende på hende. Okay. Det var officielt. Verden var blevet sindssyg. Tog hun gas på ham? Han smilede fåret til hende, usikker på om hun prøvede at joke med ham. "Ha-ha." Mumlede han, mens han kiggede ned på bogen. Hans hænder begyndte at blive fugtige, og hans kinder varme. Det var 3. gang i hans liv, at en person havde grebet fat i hans hænder, smilet, og sagt "Næh, du er da en troldmand", og nu syntes han ikke det var sjovt længere. Han lukkede irriteret øjnene, mens hans tanker fløj rundt over alle de mærkelige ting der nogensinde var sket for ham, og han knyttede hænderne.
"Stop, stop, stop, stop" hviskede han, og bed sig i læben. Ikke flere mærkelige ting! Ikke flere mennesker der talte om troldom! Magi fandtes ikke!
Han hørte nogle bump, og åbnede undrende øjnene. Over halvdenen af bøgerne i reolen ved siden af ham lå på jorden.
"Jeg.. Øh.." William pustede ud, og kiggede forskrækket på pigen. "Undskyld? Var det mig?"

//Det er en fin længde! :p