Du virker flink, det er rart at møde dig. - William

Hej alle sammen, dette er den sidste besked i for fra mig. Jeg skriver her til jer alle sammen, da jeg også er Madison og det derfor er min side. Tingene gik ikke som planlagt, og siden er kun igen blevet mere død. Jeg gider derfor ikke bruge mere energi på siden og har valgt at lukke den helt.
Siden bliver ikke slettet, så i kan stadig komme ind på den hvis i vil se tilbage på gamle …

Hej alle sammen, vi kommer tættere og tættere på en færdig side. Derfor vil jeg allerede nu, til at have styr på alle brugerne herinde, så vi kan komme i gang med at tråde så snart som muligt. Smile

Det er derfor vigtigt at i alle sammen, skriver en pm til mig, hvor i giver mig:
Karakterens rank (den gruppe du gerne vil ind i)
Og en liste med alle dine karakterer (ALLE!)
I skal desuden …

Sted: Pensionatet.
Tid: Middags tid.
Vejr: Solen skinder og der er okay varmt.
Omkring: Andre, der har fri og som slapper af i det gode vejr.
Påklædning: En grån buksedragt, som er en smule stor, da jeg skal have plads til min mave. Et bar højhælde skorte sko og min sorte finde jakke, som er talje kort.
Humør: Glad.

Kristen var taget en tur ud at gå. Hun skulle holde sig lidt i form, da hun jo var model, og skulle træne sig tynd igen, lige efter fødslen. Det var nu ikke kun derfor hun var taget en tur ud i det fri. Hun var glad for at solen endelig var fremme og ville gerne nyde vejret, der er bedre end det har været længe efter hånden. Hun gik stille ned af vejen, ved siden på fortorvet. Det var ikke muligt at skjule hendes mave mere, men det så hun heller ingen grund til at gøre. Hun var glad og stolt over at være gravid og hun glæde sig rigtigt meget. Det var også tydeligt at se på hende, så hvorfor skulle hun skjule grunden til den lykke?
Hun gik lidt i sine egne tanker, tænkte på vejret, hendes liv, som nu var så meget bedre end det ellers havde været, og så videre. En tanke der hang ved, var at det var en rigtig dejlig dag. Kristen håbede lidt på, at hun ville støde ind i en hun kendte, eller måske en helt ny en, som hun kunne blive venner med. Hun kunne godt bruge selvskab men havde heller intet imod at være alene. Noget selvskab kunne jo alligevel være godt.

William kiggede sig omkring. Han var kun ved at vænne sig til den lidt mystiske by, der ikke var så mystisk når nu vejret var godt. I den uge han havde været der, havde der været overskyet og gråt, så han var glad for at solen endelig var kommet frem. Hans mormor havde fået en veninde på besøg, så han havde taget dagen fri og havde begivet sig ud at gå i det dejlige vejr. Det var tydeligt at se at han ikke var den eneste, der havde haft den tanke, for der var forholdsvist mange folk rundt omkring. Han smilede venligt til et par stykker, før han fik øje på et spot i solen, lige under et stort træ. Smilende satte han sig op af træets stamme, med ansigtet mod den lune sol, og betragtede menneskerne der gik forbi. Det var lang tid siden han bare havde siddet og nydt vejret, så det var en tiltrænkt pause. Også bare at komme lidt væk fra det støvede hus hans mormor havde. Alt i alt var han tilfreds med beslutningen om at gå udenfor - det eneste negative var den trykkende følelse af at være ensom.

Kristen satte temopet lidt op og gik nu ikke bare en hyggetur, men var ops på at få noget motion klemt ind også. Hun ville normalt løbe, men da hun nu faktisk allerede mere eller mindre var høj gravid, havde hun det ikke godt med at løbe. Hun ville gerne passe på hendes lille Felix, som ellers virkede til at klare sig godt derinde i hendes mave. Hun smilte lidt og gik med en hånd mod sin mave, men en smule under det, for at stødte en smule. - Bare for at være sikker. Hun ville ikke risikere noget.
Hun stoppede op efter lidt, en smule forpustet. Det tog alligevel lidt krafter, at gå halv hurtigt gang med den store mave. Hun så sig omkring og betragtede naturen lidt, som kun var smuk, hvis ikke mere. - Fortryllende. Det hele så godt ud. Solen var fremme og det havde da også en tydelig effekt på folk. Det var svært at undgå alle dem, der var ude at gå, løbe eller bare ude for nyde det dejlige vejr. Kristen fik øje på en fyr, som sad lænet op af et træ. Han så ud til at nydeværet præcist som alle andre. Hun betragtede ham blidt, uden at stirre, mens hun nussede sin mave blidt.
Hun overvejede at gå hen til ham, han så da sød ud, måske havde han endda også brug for noget selvskab? Det kunne godt se sådan ud, så Kristen tøvede ikke ret længe for hun begyndte at gå hen mod ham med et venligt smil på læben. "Heys.." sagde hun prøvende og håbede på at han ikke stødte hende væk, men at han istedet gerne ville snakke med hende. Det ville være rart for dem begge to, hvis de havde nogen at snakke med.

» Et uhyggeligt møde ~ Seraphim
» Første møde /Evan/
» En dejlig varm dag ved vandet. ~ William
» Arbejde...jeg vil meget hellere ud i skoven! - William