I Miss my old life i dont know love anymore Cherry Privat

S skoven ved vandfaldet
O dyr og andre dyr
V sol og køligte
T 12,00 middag
P en hvid skjorte som p profil billede og et par jeans og sko
John sad nede ved vandfaldet og tænket på alt der var sket i hans liv da han jo lige var flytte her til fra New York han sukket hvorfor var de ogs flytte til denne møg by der skete aldrig noget han sukket og kiget op på vandfaldet det så godt ud ja men han hadet stadig stedet han havde miste alle hans venner som der var blivet opbyget langsomt og når man enlig var klassens poplærst skulle man flytte ud til ens far fordi man var kommet i ballade med folk som ikke var godt selskab han sukket og kiget op på solen han rystede på hovedet måske skulle han tag en dukket han havde jo prøvet og få hans far til og gi ham lov til og smutte men det var ikke sket han smidt hans tøj så man kunne se hans bare overkrop og gik så op og hoppet i vandet fra vandefaldet af i det der lød et plask og han kom op og begynde og svømme ind mod land igen

Påklædning: Sort jakke, mørkeblå bluse, sorte jeans og sorte converses.

Cherry havde besluttet sig for at gå en tur i skoven, da vejret havde været godt i forhold til årstiden. Hun havde altid mest kunne lide sommer, men hun elskede nu at sidde inden for med et varmt tæppe, en kop varm kakao og se sneen som dalede ned udenfor vinduet. Et smil voksede frem på hendes lyserøde læber.
Hendes pjuskede halvhøje hestehale svajede i takt med hendes skridt og kildede hende i nakken. Når hun satte håret op var det oftest blot en hestehale eller en knold, hun sjældne gange følte hun sig kreativ og gjorde noget ekstra ud af frisuren. Men denne dag have hun som så mange andre dage ikke været kreativ, da hun satte hår.

Hun var nået til vandfaldet og lod de blågrå øjne flyve rundt på omgivelserne. Det var første gang hun havde været ved vandfaldet og hun kunne allerede lide det, hendes smil voksede. Et plask fik hende dog tilbage fra hendes tanker og hun blev opmærksom på at hun ikke var alene. Eftersom hun altid havde været socialt anlagt, satte hun med det samme kurs mod drengen som hun kunne se var i vandet. Hun stak hænderne i hendes sorte jakke, der stod åben.

John svømede mod stedet der var inde alleså mod land han sukket og forsætte med og svømme ind han kiget op da han så en pige stå inde på jorden *ej ikke nu igen kan man aldrig få fred i denne møge by* tænket han og svømme ind mod land imens han lod som om han ikke havde set hende hvilket det også lignde han var ligeglad med at hans underbukser var våde han ville bare væk hun skulle ikke tro at han var intresert så da han næsten havde fåede sit tøj på mærkde han at han ikke kunne finde hans skjorte men han kunne jo også gå uden den men så ville hans far tro han havde fåede en ny ven og til med en kærste han skar tænder og ledte efter hans skjorte imens han undgik og se på hende

Cherry stoppede op lidt fra ham, omkring fire meter. Det muntre smil prydede hendes læber og hendes blik gjorde det også tydeligt at hun morede sig over at han forsøgte at ignorer hende. Hun gav sjældent op uden kamp, når det kom til at snakke med folk. De skulle lige prikkes lidt til og pludselig kunne man så småt begynde at starte en samtale med dem. Det var lige meget hvad det hvad omkring, bare der blev snakket og man fik en ide om hvad det var for en person man stod over for.
Hendes blik gled kort over hans krop, og hun kunne da hurtigt regne ud at det var skjorten han ledte efter. Hendes blik fløj derefter rundt og faldt på noget stof som lå ved en busk lidt der fra.
"Måske du skulle lede der henne?"sagde hun med sin fine muntre pigestemme og pegede i retning af busken, hvor skjorten var fløjet hen. "Bare en ide" sagde hun drillende og smilede charmerende skævt til ham.

John vende sig om mod Kvinden der talte til ham "jeg klare mig bare uden" sagde han og kiget på hende *når der røge den plan i vasken* tænkte han bittert "nøj se hvad klokken er blivet det er viste på tide og tag hjem" undskylde han overfor hende men alle ville kunne se at han lavet en løgne overfor hende han kiget ned i jorden hun havde garangtert opdaget at han lyver overfor hende nu han gik hen og tog sin skjorte men den var jo helt ødlægt han sukket og kiget på hende kvinden "hvem er du om jeg må spørge" sagde han og kiget så ud mod søen igen mens han begynde og nynne far away

Cherry kunne ikke skjule det muntre smil som lyste hendes ansigt op. Hun morede sig utroligt meget over ham, og det at han vidst ikke helt kunne bestemme sig til om han ikke gad hende eller godt ville snakke med hende.
"Jeg hedder Cherry" svarede hun med et charmerende smil og gik hen mod busken for at hente hans skjorte til ham. Hun syntes selv at det var køligt, og i hvert fald for køligt til at tage en svømmetur, så hun mente jo også at det var for koldt til at stå i bar overkrop. Hun samlede den op og viftede med den, så snavs faldt af den. Hun gik smilende tilbage til ham og lod skjorten hænge på hendes pegefinger da hun holdte den frem mod ham så han kunne tage det.
"Hvem er du selv?" spurgte hun smilende og rystede på hovedet så hestehalen dansede bag hende og kildede hende i nakken, en vane som tit opstod når hun havde sat håret i en hestehalen, fornemmelsen af det var dejligt. Hun stoppede dog hurtigt med det igen.

han sukkede da han kunne se at hun komme gående hen til ham med hans skjorte han tog sig til håretog tænket *jeg kunne smutte og lade hende stå med skjorte men så ville hun nok bare gi den til politiet og min far ville tro at jeg havde fåede en ven og enda en pige* han sendte hende et lille smil det var en meget anstregene smil fordi hun spurgte om hans naven "john" svarde han lige ud i det han håbet at hun ikke kende hans far men det var meget sværte at hun ikke kunne gætte det da hans far jo var politi mand i denne her by han sente hende et smil og håbede bare ikke at hun kende hans fulde naven eller hans fars fulde naven for så viste hun hvad han hedde til efter naven