Long time, no see.. Don't care -Freya-

på: sort kjole med indbygget korset. den går til omkring knæene.

Freya havde betragtet ham i længere tid..han lagde ikke mærke til hende. det var dumt og uforsigtigt af ham. Man vidste aldrig hvad der kunne dukke op" Shade Avannaa Westerfield"Hun sagde det roligt og med meget moderlig autoritet. Hun havde aldrig set sine børn udover den gang de var helt små baby'er..Men der fandte ikke mange oprindelige hybrider i Mystic Falls som havde en fært som hans og hans søsters. Deres duft mindede utrolig meget om hinandens, hans var dog mere maskulin og Antonias mere feminin. Hun vidste inderst inde godt at de ville være sværest at komme ind til Shade. For han ville ikke sætte sig ned og græde ligesom Antonia havde gjort. Nej han ville nok være vred, eller vise ligegyldighed.
Hun betragtede let hans skikkelse. der var et par meter i mellem dem.
En kvist knækkede da hun tog et par lette elegante skridt hen i mod ham dog i langsomt tempo. Hun havde ikke travlt, og han så heller ikke særlig travl ud.

Hun stod med et bag ham"Kan du så finde en pænere tone frem.. Det er ikke en pæn måde at snakke til en kvinde på!"sagde hun drillende, han havde hendes temperament, hun kunne mærke det, men han havde ikke lært at bruge det, at styre det og tage fordel af det!"Hvem tror du jeg er ?"med et stod hun foran ham og kiggede på ham med grå øjne, de lyste svagt sølvgrå i mørket."I det mindste ligner en af jer mig"sagde hun, og regnede med at han nu kunne regne ud hvem hun var"Det er ikke en særlig varm velkomst du giver din moder, din søsters var mere...følelsesladet"sagde hun med en stemme der virkede beroligende og afslappende på alle."Må din mor ikke få et kram?"hun regnede ikke med det, men han skulle skubbes lidt til have sin vrede ud, for den var der, det burde den være, en vrede til hende om at hun aldrig havde været der, vreden der kom fra følelsen af svigtelse fra hende. Det lange mørke hår hang løst og blev en enkelt gang taget af vinden og blæst med på dens vej.

Hun kunne ikke lade være med at smile svagt. Stadig så ung, og følte sig sikkert så gammel. Hun hævede let øjnbrynet" jeg ved godt at Jack ikke har været den bedste til at opdrage... Men var din tunge eller jeg lærer manerer som da jeg var barn" sagde hun. Hendes barn eller ej 1000 år siden sidst de sås, det kunne godt være men sådan skulle man ikke snakke til hende hvem end man var!
Hin smilede svagt" jeg håbede heller ikke at du var ligesom Antonia, men udfra det jeg har fået fortalt de sidste 1000 år havde jeg heller ikke regnet med det.." Hun sagde det roligt. Hendes øjne havde aldrig forladt ham eller Antonia.. Eller Jack hun havde altid vidst hvad de havde lavet.
"Det havde jeg heller ikke regnet med at du ville have"hun sagde det roligt og rynkede let på næsen"jeg tror faktisk at jeg vil blive.. Også her i byen den virker utrolig hyggelig" sagde hun med hovedet let på skrå og kiggede op på ham" og hvor lang tid vil du sidde deroppe som et lille barn der prøver at flygte fra noget der føles ubehageligt uden at virke som en kujon?" Hun vidste ikke om det var sandt men det så altså sådan ud, istedet for at stå her over for hende. Det ville virke mere troværdigt hvis han havde stået foran hende og sagt pænt at han ike havde brug for hende. Men det gjorde han ike og derfor troede hun ham heller ikke.

Hun smilede skævt, han var i sandhed hendes søn, den måde han var på"Det er ellers ærgeligt at Felicia allerede er forlovet.."sagde hun og trak let på skuldrene"men heldigvis kun til et menneske..der dog kan blive forvandlet en vampyr...hvilken skam det er når man ikke ved hvad man skal stille op for at stoppe det.."hun sukkede påtaget, og man kunne høre det var falskt.
en latter gled igennem skoven, den var kold men fortryllende og mindede om en isvinter, den var ikke ond men nok nærmere uhyggelig på en mærkelig måde.
Hun smilede til ham"Kære, sig hvad du vil, men du har ikke passet særlig godt på din søster!"tonen i hendes stemme var hård og bebrejdende"Shade mand dig op!"sagde hun hårdt"du kan vel ikke tro at den tone der vil hjælpe på nogen måde vel?"spurgte hun stadig med den hårde tone og sad oppe ved siden af ham og kiggede på ham"for jo mere du opfører dig sådan jo mere til grin bliver du, det nytter ikke noget at blive sur på den måde der"hun sagde det roligt, og smilede skævt"Skal du have hjælp til at få Felicia?"spurgte hun med et blik der kunne tage både et ja og et nej, et blik der faktisk var en smule arrogant.

"og du tog hendes ring fordi??"spurgte hun og kiggede på ham med et let sammenpressede øjne"Nå så du er ikke egoistisk?"spurgte hun tydeligt provokerende, hun havde ofte fuldt ham i hans liv, ikke med sine egne øjne eller noget, men han gjorde ikke ret ofte noget for andre"Ville det hjælpe hvis jeg fortalte dig hvorfor jeg aldrig har været der for dig og Antonia? hvis jeg fortalte dig at enten havde jeg forladt jer eller også var vi alle døde?"hun spurgte med en stemme som fortalte at dette var sandt"Ville du tro på din moder og have lidt til overs for hende, hvis du vidste hun havde holdt sig væk men altid været der for at holde jer i live?"hun lagde hovedet let på skrå og betragtede ham, alle havde brug for deres mor i deres liv, også selvom de ikke selv troede på det.

//undskylder for længden ^^