Velkommen til et TVD univers, som du ser det i film. Vi følger både The Originals og The Vampire Diaries, hvilket giver de bedste muligheder for vores bruger.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Hvem er på nu
Der er 1 bruger på systemet nu: Ingen tilmeldte, ingen skjulte og 1 gæst

Ingen

Flest brugere online på samme tid var 20, Ons feb 13, 2013 8:30 am
It didn't work out as planed.
Ons feb 25, 2015 4:34 am by Kristen
Hej alle sammen, dette er den sidste besked i for fra mig. Jeg skriver her til jer alle sammen, da jeg også er Madison og det derfor er min side. Tingene gik ikke som planlagt, og siden er kun igen blevet mere død. Jeg gider derfor ikke bruge mere energi på siden og har valgt at lukke den helt.
Siden bliver ikke slettet, så i kan stadig komme ind på den hvis i vil se tilbage på gamle …

Comments: 1
Opdatering!
Lør dec 27, 2014 12:32 am by Madison Davis
Hej alle sammen, vi kommer tættere og tættere på en færdig side. Derfor vil jeg allerede nu, til at have styr på alle brugerne herinde, så vi kan komme i gang med at tråde så snart som muligt. Smile
Det er derfor vigtigt at i alle sammen, skriver en pm til mig, hvor i giver mig:
Karakterens rank (den gruppe du gerne vil ind i)
Og en liste med alle dine karakterer (ALLE!)
I skal desuden …


Comments: 0
Staff
Latest topics
» Dæmonernes By
Fre sep 01, 2017 9:42 am by Alyssa

» It didn't work out as planed.
Søn mar 22, 2015 11:31 pm by Anlina

» Take a coffe with me maybe? ~ Lolle
Man mar 09, 2015 11:57 pm by Brendon

» You visit me my love? ~ Alexander
Man mar 09, 2015 9:01 pm by Malia

» søger det hele :D
Ons feb 11, 2015 11:14 pm by Madison Davis

» Jeg mangler en far ;-)
Tirs jan 27, 2015 5:04 am by Felicia

» First day as your women<3 tag: Isaac :)
Tirs jan 20, 2015 6:59 am by Kristen

» Mangler en gruppe venner
Tirs jan 20, 2015 6:27 am by Kristen

» You must be his Girlfriend ~ Lolle
Lør jan 03, 2015 9:38 am by Lolle

Settings
Tidslinje

Share | 
 

 Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack

Go down 
Gå til side : 1, 2, 3, 4  Next
ForfatterBesked
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 3:52 am


Tid:
22:34
Omgivelser:
ingen udover mig
Sted:
somewhere i skoven
Vejr:
overskyet, koldt.
På:

Kun kjolen, har en sort kappe udenover med stor hætte så man ikke kan se mit ansigt

Freya gik stille rundt ude i skoven. Mange vampyrer var i Mystic Falls for tiden, så hun kunne ikke tage derind og jage. Ikke før hun havde fået mere kontrol og større syn på hvad der skete i byen. Freya og hendes søster Leyla var kommet til området natten forinden, og de skulle forholde sig skjult. en trussel der tyngede Freya og havde gjort det de sidste 1000 år, hang over hendes hoved. Men hun ville se sit barn. En enkel gang! også måtte der sker hvad der nu skulle ske, for nu var der gået 1000 år, og hun ville ikke kunne klare et årtusinde eller flere.
Hendes skridt var lydløse hendes bevægelser perfekte, forførende og blide. Men hun var irreteret, og man kunne ikke opfange det i hendes bevægelser. Der var ingen mennesker i skovene, hvorfor syntes de ikke længere at skoven om natten var et magisk fortryllende, ROMANTISK sted!? nu fik hun jo ikke noget mad, udover dyrene i skoven, og det ville være så sørgeligt at hun hellere ville lade være. Trangen til byen trak i hende, og hun gik langsomt i dens retning, indtil hun opgav at stritte i mod og besluttede sig for et lille menneske eller to. Forhåbentlig var der nogen lige i nærheden af skovens grænse! så hun ikke skulle vovse sig dybere ind i byen end højst nødvendigt.
et slag..to slag..lyden af et hjerte kunne svagt høres og Freya smilede tilfreds, med et var hun bag et træ hvor dette levende væsen befandt. en mand i 40'erne..hun kunne dufte blode og lige så langsomt kravlede hendes tænder frem og hendes øjne blev til nogle skræmmende øjne, der lyste af farer.
Hun smilede for sig selv lod tungen løbe en enkel gang over tænderne, og i det tungen forlod hendes tænder, sad de i menneskets hals. Sugede den varme væske til sig. Ikke en bloddråbe lod hun gå til spilde. Hun havde jo også en hvid kjole på..så det ville være ærgeligt at sølle den til i et eller andet menneskes blod!
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 4:05 am

Han lå afslappet på en gren da en lyd af et bankende hjerte kom ind for hans rækkevidde. Han var ikke sulten. Lukket øjne... Men de blev brat åbnet da han genkendte en fært. En Hybrid. Oprindelig. Han kendte kun tre andre der var det... Hunter, hans fætter, Freya, og Leyla. Men men... Færten var fra Freya. Han ville kunne genkende den HVOR som helst!Han satte sig op, og så hen imod færten... En skikkelse. To. Han hoppede ned, og stod så foran manden der havde Freyas tænder i sig. Hendes ansigt var skjult, men igen... Han ville kunne genkende hendes fært hvor som helst.
"Længe siden, Freya." Den stærke franske accent var tydelig i hans stemme. Han lagde hovedet lidt på skrå, og smilede skævt... Spændt på hendes reaktion.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 4:14 am

Hun havde lige hevet tænderne ind igen, men vinden havde bragt en fært med sig, først havde den fået hende til at stivne. Men den person der lige havde snakket bag hende, fik hende til at få tænderne frem igen. Hun vendte sig brat om og angreb Jack"Har du savnet mig, kæreste?"hvæssede hun forførende farligt i hans øre inden hun lagde hænderne på hans hoved i håbet om at kunne brække hans nakke, så hun kunne forsvinde igen. Det her var slet ikke meningen ! og hun havde endda været streng over for Leyla om at hun ikke skulle gå nogle steder hen, dræbe sit bytte fuldstændigt og ellers holde sig skjult. Og hvad skete der så ikke for Freya selv!? hun blev opdaget! selvfølgelig af den eneste person i byen der absolut ikke måtte vide hun var her. alle de dyr der havde været i nærheden af dem var for længst forsvundet. Hun knurrede irreteret, lige meget hvor meget hun hadede ham kunne ikke knække nakken på ham, selvom han ikke ville dø af det, latterligt. Hun valgte at brække hans arm i stedet og skubbe ham hårdt ned i træ bunden.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 4:29 am

Han smilede skævt, og charmerende da hun stivnede. Han var vågen efter angreb... Men da hun sprang på ham for at vælte ham ned i jorden gjorde han intet. Han ville se hvor det førte hen. Han lagde armene om hende da hun hviskede ved hans øre.
"Always..." Hviskede han tilbage. "Spørgsmålet er blot... Har du savnet mig, min dronning?" Hans stemme var drillende, og en anelse forførende.
Han kunne udmærket godt huske tiden med hende, men også hvorfor han havde forladt hende... Hvilket smertede ham at tænke på, så han lod være. At hun brækkede hans arm kunne han knap nok mærke... Så et drillende smil kom frem fra ham.
"Søde, husk nu... Jeg er en oprindelig ligesom dig, og flere tusinde år gammel.. Jeg kan knap nok mærke smerte." Han kyssede hende ved kinden.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 5:03 am

Hun knurrede irreteret da han lagde armene om hende. Hun smilede med øjnene let klemt sammen som når hun var sur"Hvordan kan jeg savne en der tager mit barn?"spurgte hun koldt og kiggede på ham med det ene øjnbryn let hævet.
Hun smilede et sødt smil til ham men øjnene sagde noget helt andet."hvordan kunne jeg glemme det?"spurgte hun med et koldt smil.
Da han kyssede hende på kinden, fik hun hans til at synge op til englene om en hånd der kunne slå. Men stadig var hun forbavset over det, men det blev dog hurtigt til vrede, for hun følte at han bare legede med hende"Hvor er mine børn?"spurgte hun og kunne mærke raseriet koge inde i hende igen.
Hun kiggede på ham betragtende, med øjne der ikke var til at gennemskue, selvom de var fyldte til randen med tristhed, vrede, raseri, måske kærlighed, men end ikke hun vidste det selv, for hendes vrede til ham overskyggede alle andre følelser.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 5:10 am

Han knurrede selv... På en måde som om han nød det hele, men den var også advarende. Som om han ville vise hende at han sagtens kunne finde på at straffe... Det kunne han. Han havde været pirat. Hans sorte skjorte var næsten oppe ved brystkassen så man kunne se hans veltrænede mave. Udover skjorten havde han sorte jeans, og sorte converse sko på. Han lod hende snakke færdigt, og ignorerede den lussing han fik.
"Dine? De er også mine. Men de er i sikkerhed! Troede du seriøst jeg kunne finde på at skade mine egne børn?" Hans øjne var såret. Nok var han Hybrid, og havde været pirat, men han kunne ikke finde på at skade dem han holdte af. Overhovedet. "Jeg var tvunget... Tvunget til at få dem væk fra dig..." Han hviskede. Han hvilede baghovedet på jordenen, og lukkede øjnene.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 5:25 am

Hun ignorede hans knurren, han kunne gøre hvad han ville intet ville gøre mere ondt på hende end dengang han truende fik hende til at forsvinde."Jeg kender den knurren, tro ikke at du kan straffe mig!"sagde hun koldt, rejste sig op fra ham"HVAD SKAL JEG TRO DU KAN FINDE PÅ NÅR DU GJORDE SOM DU GJORDE!?"hun kunne ikke lade være med at råbe det og blinkede en ekstra gang for at holde tårene tilbage. Hun havde altid været perfekt til at gemme sine følelser fuldstændig. Selv for sin søster. Men det her, hende menneskelighed var stadig slået til. Hun stivnede da han sagde det sidste.hvis hun havde været menneske ville hun være blevet hvid af raseri"Tvunget til at få dem væk fra mig?"hun sagde det så lavt at selv for ham ville det være utrolig lavt. Hun stod som fastfrosset, kunne ikke helt forstå hvad han lige havde sagt.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 5:33 am

Han kunne godt finde på at torturere hende... Men ville ikke. Det var hun alt for... Hende? Til. Han åbnede øjnene, og så trist på hende... Med ét var han blevet træt. "Jeg tror jeg kan, men jeg vil ikke." Hans stemme var fuld af sorg, og man kunne høre han var træt. Han rejste sig op da hun gjorde det. Han så på hende... Det at hun råbte af ham gjorde ikke det hele meget bedre. Han lagde armene over kors, og så ned.
"Jeg ønskede ikke... At gå." Han gravede lidt i jorden med sin skos spids. Han så op på hende igen, og gik tøvende hen til hende... Det var svært at høre hvad hun sagde, men han fik fat i lidt af det... Og kunne gætte sig ti resten.
"Freya..." Han sagde hendes navn blidt, og kærligt. "... Hvis ikke jeg var flygtet med børnene... Ville de have dræbt dig. Jeg... Ville ikke kunne holde ud til at tænke på jeg ville miste en jeg elskede, igen..." Han stoppede op, og var nogenlunde tæt på hende. Han var klar til at træde væk hvis hun ikke ønskede han var så tæt på.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 6:06 am

"Åh jamen det er jeg meget glad for!"svarrede hun vredt. Hun kunne mærke at hun ikke kunne holde følelserne tilbage og kun lukke vreden ud. Hun var virkelig blevet såret og ulykkelig, og selvom det var så mange år siden, gjorde det lige så ondt her til aften som det havde gjort den dag for længe siden."Nej selvfølgelig ønskede du ikke at gå"sagde hun følelses løst, hun havde fået sig selv under kontrol, men hun vidste også at der kunne gå to sekunder også var det det.Hun svarede ikke til at starte med, stirrede bare på ham med blanke øjne."Hvem de?"spurgte hun pludselig..ud i den blå luft. Hun skulle nok sørge for at vedkommende ville fortryde den dag de ødelagde hendes familie. Hun lod vinden tage hendes hætte af. Hun lignede sig selv. Selvfølgelig gjorde hun det. Hun blev pludselig i tvivl. Al de vrede hun havde haft de sidste 1000 år..den var begyndt at vakle. Og hun anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 6:26 am

Han kunne ikke lide hun var så kold... Og vred overfor ham. Han så lidt fortabt ud. Han kørte en hånd igenmen det sorte hår der gik ham til skuldrene. Han sukkede, og rystede så på hovedet... Han så forfærdet på hende... Troede hun ham ikke?! Men men...
"Jeg fortæller dig sandheden! Jeg ville ikke forlade dig!" Han gik helt hen til ham, og hans bryst kasse bevægede sig hurtigt.. Hvem de? Han tog en dyb indånding. Så begyndte tale strømmen. "Hybrids, og Vampyrer. De er døde nu, men jeg turde alligevel ikke finde dig i frygt for at der stadig var nogle få... Det var en slags kult. Jeg ved godt jeg er oprindelig Hybrid, og så videre... Men... Dem mod mig? Det kunne jeg ikke risikere, og specielt ikke hvis de ville dræbe jer bagefter... Jeg kunne ikke bare lade dem dræbe dig. Jeg sværgede jeg ville bringe børnene til dig hvis det en dag ville være sikkert... Men jeg tøvede. Jeg er villig til at overlade dem til dig... Jeg kunne bareikke risikere at de dræbte dig." Han så ikke ud som en der løj, for det gjorde han ikke.


Sidst rettet af Jack Tors okt 03, 2013 7:45 am, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 6:48 am

Hun kiggede på ham med et tomt blik, det var enten dette blik eller tude scenen. Men hun kunne godt mærke at tuderiet lige så langsomt var på vej op, hendes øjne blev lige så stille våde. Hun kiggede en enkel gang op i trækronerne, i håber om at tårerne ville løbe tilbage dertil hvor de kom fra. det skete bare ikke. Hun lyttede lydløst til ham, og da han ikke snakkede længere, vidste hun godt at han snakkede sandt, men lige nu stod hun stille, som frosset fast i et billed. Hun skulle lige overvinde sin stolthed og stædighed. Hendes blik fokuserede på hans øjne et øjeblik, for at være ekstra sikker på at det var helt rigtigt."Hvorfor fortalte du mig det ikke?..Vi havde fundet ud af noget!...i stedet for at blive ført bag lyset."hun sagde det lavt og kiggede ned i jorden. Hun var stadig såret over det. Og vreden var langsomt på afveje. Hun begyndte pludselig for første gang nogensinde at tænke på om deres børn ville kunne tage hende ind i deres hjerte, eller være vrede på hende fordi hun aldrig havde været der."Du skal ikke overlade dem til mig. De er jo voksne nu. Jeg vil bare gerne møde dem..Snakke med dem!"sagde hun roligt og kiggede direkte på ham inde hun omfavnede ham blidt.Hun kunne ikke lade være.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 7:03 am

Ja... Han vidste godt han burde have fortalt hende det... Men igen... Han ville ikke løbe risikoen. Han kunne se hun var på grådens rand... Han vidste godt det kunne være endt anderledes... Bedre... Men han var stadig bange for de var derude...
"Jeg ved det... Men... Jeg ville bare ikke kunne holde ud at miste endnu en jeg elskede..." Han sukkede. Han kunne ikke græde. Da ikke foran hende, og da slet ikke når han var en mand! En Hybrid, en pirat! Han så trist på hende... Men var glad for han havde fortalt hende det.
"Men..." Han nåede ikke at sige mere før hun pludselig blidt omfavnede ham. Han stivnede... Men lagde så armene om hende, tøvende... Og lukkede øjnene. "Men, de har spurgt efter dig..." HAn hviskede.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 7:24 am

Hun fik endelig styr på sine følelser og kontrol over sin krop igen. Hun ville ikke begynde at græde..ikke lige nu. At græde var svagt, sådan havde hun altid haft det!"Jeg er oprindelig du er oprindelig, og vi har mange flere års erfaring end de nogensinde kan få til sammen..Lad dem komme! de kan ikke slå os ihjel uden at de har en gren fra et white oak træ, og det træ blev brændt for mange tusinde år siden!"sagde hun roligt..De ville virkelig ingen chance haft mod Jack og Freya..Men deres børn..Deres børn ville have været i livsfare over en enkel træ gren. Men ingen ville have fået lov til at komme i nærheden af hendes børn!"Så let ville du ikke få lov til at slippe fra mig"sagde hun med et svagt smil.
Hun slappede en smule af i kroppen, da de stod sådan her."Hvor er de?"spurgte hun hviskende og bed sig let i læben"hvad nu hvis de er vrede på mig?"spurgte hun nervøst og stadig hviskende. Det lignede ikke hende på nogen måde at være nervøs.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 7:38 am

Det vidste han godt, men... Sket var sket. Der var ikke tid til at drømme om hvad der kunne være sket... Han sukkede, og knugede hende forsigtigt ind til sig. Han gemte ansigtet i hendes bløde hår... Han ville ikke tænke på fortiden, men fremtiden... Selvom tiden som pirat var overstået, havde han et mål...
"Fortid er fortid... Så lad fortiden være fortiden, søde." Hviskede han ned i hendes hår. Han var glad for hun var i hans arme, og han vidste hun var i sikkerhed... Han smilede tilfreds af det hun sagde.
"Det håber jeg så sandelig ikke jeg gør." Han grinede igen. Han bed sig i underlæben af hendes spørgsmål.
Han rømmede sig lidt.
"Lidt mange steder... Men Antonia bor hos mig... Shade... Han, øhm... Er lidt mange steder." Han smilede skævt. "Hvordan kan man være sur på dig?" Han smilede charmerende, og... Var på en måde glad for hun var nervøs. Det betød hun ikke havde lukket ned for sine følelser...
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 8:30 am

Hun aede ham blidt på ryggen i rolige bevægelser. Lyttede til hans stemme og hans grin, og smilede svagt. Hendes øjne var let lukket sammen, og hun fik små billeder fra dengang de først mødte hinanden.
Hun åbnede øjnene igen og smilede drillende"Vi er udødelige"sagde hun og lagde blidt en hånd på hans kind"træet er brændt, selv rødderne blev brændt! jorden omkring træet blev brændt..De skal flå vores hjerte ud, og det er ikke rigtigt muligt"sagde hun med et skævt smil og mente at ingen ville komme i nærheden af hendes bryst what so ever.
hun smilede da hun hørte ham sige Antonias navn og begyndte at le en blid latter ved lyden af Shades navn. hun blinkede et par ekstra gange så hendes øjne ikke var så våde længere."han lyder lidt som sin far"sagde hun drillende.
hun bed sig let i læben.."Hvordan kan du være sikker på det? jeg de har aldrig kendt mig..aldrig set mig!"sagde hun og man kunne lette høre nervøsiteten spinde sin musik i hendes stemme, hendes stemme som kunne være blid som en forårsmorgen, og forfærdelig, rasende som jordens undergang.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 9:06 am

Han nød at hun aede ham på ryggen... Det havde nok noget at gøre med han var halv varulv, og noget af en vovse når han var glad. Han lukkede øjnene da hun lagde sin hånd mod hans kind... Det var sandt hvad hun sagde, men det betød ikke at de ikke kunne blive såret...
"Måske... Men ved du hvad jeg har hørt?" Han smilede drillende. "Der er en Jæger i byen. Det er vidst noget med han jager Shade..." Han grinede kort, og rystede på hovedet.
"Neeeej da!" Han så helt uskyldig ud, og havde et drillende smil fremme.
"Jeg går nemlig ikke rundt, og har sex med hver pige jeg kan." Han sukkede, og rystede på hovedet.
Han vidste ikke helt om han kunne lide at Shade gjorde det, men han gad ikke blande sig.
"Jeg kan være sikker på det fordi Antonia vil så gerne se dig, og Shade... Ja, man ved aldrig med Shade, men er sikker på han også vil." Han smilede beroligende.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 10:13 am

hun smilede skævt men stivnede svagt ordet jæger, og shade i samme sætning uden tale om drab af jægeren fik hende lige til at tænke en ekstra gang"Hmm..Tjah det behøver vi ikke at tænke længere over i morgen"sagde hun med et lille grumt blik. Hun kunne mærke hvordan moder instinktet banede sig frem i hende og let kunne tage kontrol over hende.
Hun smilede drillende"er du nu helt sikker på det?"spurgte hun drillende. Hun havde selv været gift med nogle konger og sådan lidt forskelligt.
Hun smilede til det han sagde og håbede virkelig han havde ret i at de ville se hende. Hun havde ingen fantasi om hvordan hendes børn så ud, eller hvordan de var. Hun kiggede op på ham med hovedet let på skrå, et blidt blik lå på hans øjne, hun var ikke til at læse, og havde nok aldrig været det, men Jack og Freya's søster Leyla var nok dem der kendte hende bedst, og var de eneste der kunne læse hende nogenlunde.
Hun plantede et blidt kys på hans brystkasse, der hvor hans hjerte ville have slået hvis han var et normalt menneske, men det var han jo ikke, han var ligesom hende.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 10:33 am

Jack havde opsnust informationer om den Jæger... Frederik McGivens Valentine. Jack havde også hans adresse så hvis det var nødvendigt kunne han let dræbe Frederik. Men Jack så det ikke som et problem at Jægeren jagtede hans søn. Jægeren var trods alt kun et menneske.
"Søde der er intet at frygte. Jægeren er et menneske... Og endda et dumt menneske. Jeg har samlet informationer om ham så hvis det går helt galt kan jeg let fange ham." Han strøg hende ned af ryggen, og op til skulderbladene.
"Jada!" Han så forfærdet på hende, men det var tydeligt at han lavede sjov.
Han gav hende et kys i hovedbunden da hun kyssede hans brystkasse... Der hvor hans hjerte ville have været.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 10:56 am

"jager du mit barn, jager jeg dig..Du ved vampyr/ulve, vores følelser er meget stærkere end små mennskers..Så når du jager mit barn, bliver jeg bekymret, bliver jeg bekymret så bliver jeg vred, bliver jeg vred..."hun stoppede bare, han kendte hende jo og vidste hvordan hun var når hun var vred...Fuldstændig ud af kontrol, hendes tænder var ligeså langsomt på vej ud og øjnene blev let gyldne men ikke helt. Hun slappede lidt af og det forsvandt igen.
Hun kiggede op på ham og smilede drillende"Jeg tror dig ikke..jeg tror du har ligget med alverdens kvinder"tonen var drillende, men undertonen var jaloux, heldigvis fik hun gemt det.. hun kunne ikke rigtig tillade sig at være det, og smilede bare det drillende smil til hende, selvom hendes ansigt var blevet en smule mere stramt i det.
Hun smilede svagt og lagde hovedet på hans brystkasse og lukkede roligt øjnene, på en eller anden måde vat det akavet..og alligevel overhovedet ikke..det mest akavede var nok alle de fantasier hun havde haft om hvordan hun skulle få ham til at føle smerte og dræbe ham, men hun vidste også at det aldrig ville ske, for lige meget hvor meget hun var blevet såret af ham og hvor svigtet hun havde følt sig dengang havde hun stadig elsket ham. Hvis der skulle ske noget for fremtiden af nu, så skulle det starte helt forfra, for tillid nærede hun ikke længere til nogen og det havde hun ikke gjort siden før hun havde født deres børn, dengang havde hun fået en smule tillid til ham, men ellers ikke andre.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 11:23 pm

"Jeg ved meget om ham.. Hans navn, adresse, og dem han holder af. Jeg klarer ham hvis der sker noget... Men jeg finder ham interessant. Hans styrke, og hurtighed er ikke noget man skal undervurdere... Det er lige før jeg overvejer at forvandle ham, og så torturere ham indtil han vælger at blive mit våben..." Han så tænkende ud i luften. "Jeg ved hvordan du er når du er vred, men du skal ikke bekymre dig." Han smilede opmuntrende. Han så udmærket godt at hun var vred...Men det lettede da at vreden ikke var rettet på ham... Endnu. Man vidste aldrig med Freya.
"Tro hvad du vil." Han smilede skævt, og så ned på hende. Han lagde mærke til hendes ansigt var lidt... Stramt. "Hvad er der galt, Freya?" Han så spørgende på hende.
Han lukkede øjnene, og blev ved med at knuge hende ind til sig. Dog forsigtigt. Men de var begge oprindelige hybrids, så de følte ikke så let smerte. Han var glad for at se hende igen... Mere end glad, faktisk.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Søn feb 10, 2013 11:35 pm

Freya nikkede stille over det han sagde.. Son oprindelig kunne man underkaste folk fuldstændig selv almindelige hybrider og vampyrer."men... Hvordan vil du forvandle ham? Han er jo ikke ulv.. Er han?" Spurgte hun roligt og mente at en jæger der var ulv var en mærkelig kombination.. Og alligevel ikke..hun smilede skævt og vreden forduftede langsomt"det er der ikke mange der kan sige.."sagde hun med et uskyldigt smil. Grunden til at folk ikke kunne sige at de havde set hende vred før var nok det st når hun var vred gik det udover alt omkring hende og derfor var ikke noget der overlevelser særlig ofte.
Hun smilede og troede på ham men jalousien var nok den der spillede hendes hjerne et puds. Hun rystede let på hovedet" ingenting" løj hun smilende og hendes ansigt slappede lidt mere af.
Hun nussede ham stadig kærligt på ryggen og havde sin kind på hans brystkasse. Hun følte sig tryg.. Et svagt smil lå kort på hendes læber.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Man feb 11, 2013 12:18 am

Sandt, men der havde Jack en plan.
"Jeg får bare en varulv til at forvandle ham... Og så forvandler jeg ham efter han har gennemgået sin første forvandling." Han rystede på hovedet. "Men nej, han er menneske." Han trak på den ene skulder.
Han slog igen den hæse latter op.
"Nej, men det kan jeg." Han strøg hende over kinden.
Han sukkede træt.
"Søde, du kan fortælle mig alt." Han knugede hende betryggende ind til sig.
Stadig forsigtig, men ja... Han var som han var. En forsigtig Hybrid.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Man feb 11, 2013 6:04 am

Hun kiggede på ham" kære... Han skal have ulve genet for at han kan blive ulv, også skal du få ham til st slå et menneske ihjel... Derefter skal du give ham dit blod og dræbe ham.." Hun sagde det roligt. Hun havde selv gjort dette et par gange men havde dræbt dem fordi at de var blevet bundet med hende og hvad end hun ønskede gjorde de det, selv ting hun ikke rigtig ønskede sig eller var noget seriøst.. De havde lavet en masse ballade og hun havde til sidst dræbt dem.. Dog havde hun til sidst fundet ud af at hun kunne "løslade" dem fra denne binding mellem hende(hersker) og den almindelige hybrid(slave kinda).
Hun smilede let" jah.. Det kan du, du ved også præcis hvor man skal trykke for at få forskellige reaktioner frem hos mig" sagde hun med et lidt barnligt surt agtigt ansigt. Hun brød sig ikke om at han kunne den slags ved hende. Ikke fordi at det var ham.. Men mere det st der faktisk var et væsen der var kommet virkelig under huden på hende!
Hun nikkede lavt"det ved jeg godt kære, men det er virkelig intet" sagde hun med et beroligende smil. Hun gad ikke rigtig at sige at hun var jaloux og hun lige i øjeblikket slog alle mulige ukendte kvinder ihjel inde i hendes hoved.
Hun kiggede op på ham, ind i hans øjne og smilede blidt"du er træt" sagde hun med et skævt smil og en blød varm stemme.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Man feb 11, 2013 6:44 am

Han valgte at ignorere det hun sagde. Som om hun slet intet havde sagt, men kun fordi han ikke gad at høre på det. Han skulle nok finde en måde. Desuden kunne det godt være Frederik var en varulv... Uden at vide det. Han overvejede tanken lidt. Chancen var der... Han smilede skævt.
"Tjah... Gad vide hvordan jeg kan gøre det." Han blinkede flirtende til hende. Han ignorerede hendes barnlige sure udtryk.
Han vidste ikke rigtig om hun sagde sandheden but whatever.
"Så okay." Han sukkede, igen træt.
Han rystede på hovedet.
"Nej, jeg er ej." Han lagde utilfreds armene over kors.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   Man feb 11, 2013 7:02 am

Et skævt smil lå over hendes læber." Men det ville være meget praktisk hvis han havde varulve genet."hun smilede skævt. Hun tænkte en smule og kom i tanke om at hun havde holdt øje med varulve familier.. Der var heldigvis ikke mange af dem, ikke lige så mange som der var vampyrer her i verden." Hvad hedder han til efternavn kære?" Spurgte hun med et svagt smil.
Hun smilede skævt og kiggede lettere forførende på ham og lagde hovedet let på skrå" det kan jeg ikke svare på" sagde hun med et kærligt smil.
Hun kiggede på ham med let sammenknebne øjne de så mistroiske ud" du ER træt!" Sagde hun bestemt og kunne ikke lade være med at le en varm blid latter og kyssede ham blidt på kinden.
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack   

Tilbage til toppen Go down
 
Er du ikke bare glad for at se mig kære? - Jack
Tilbage til toppen 
Side 1 af 4Gå til side : 1, 2, 3, 4  Next
 Similar topics
-
» Ikke et sted for en som dig-Ceit
» bare rolig jeg er læge (Lana)
» en af de eneste sted der ikke er køer //natsu//

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
The Vampire Diaries :: 002 - Mystic Falls :: The Woods-
Gå til: