Do NOT touch me! ~ Kyle

S: Club 21, udenfor.
O: Fulde mænd, kvinder, osv.
T: 22:42.
V: Ingen skyer, halvmåne, varm aftenbrise.
P: Hvid jakke, sort tanktop, sorte jeans, sorte converse. Løst hår.

Selvom Kira ikke kunne lide at Pernille var så sent ude var Pernille alligevel oprøsk. Og dog... Hun havde sendt Kira en SMS om at hun kom hjem før klokken elleve. Det skulle bare ikke helt ske som hun havde forventet. Det hun havde forventet var at hun kunne gå lige hjem, tage et bad, og så hoppe i seng med Leo der som altid lå ved fodenden. Hvor hun havde været? Hun var gået en tur, men den havde taget længere tid grundet af at månen kom frem. Hun var bange for månen, nogle ville forstå hvorfor, selvom de kun vidste hvor hun døde.
"Hey snuske!" Var der en der råbte efter hende. Pernille gik bare forbi ham. *Gå videre, gå videre, gå videre...* Tænkte hun for sig selv, og bed sig i underlæben. Ikke snak med fremmede... Hun måtte ikke snakke med fremmede. En greb fat om hendes arm, og trak hende ind i en blindgyde. Det var manden der havde råbt af hende.
"Du skal ingen steder, snuske." Mandens ånde stank langt væk af øl. "Slip mig så!" Snerrede Pernille, og vred sig da han pressede hende op af muren, heldigvis stadig med tøj på. Hun stivnede da hun kunne mærke hans hænder under hendes tanktop ved ryggen. "SLIP MIG!" Råbte hun højt, og prøvede at vride sig fri.

paaklaedning: en sort skjorte, et par loose jeans.

Natten var stadigvaek ung, pigerne dansede taet op ar hinden paa den lille klub, sulten flyttede paa sig, mens han saa ud over de mange dansende kvinder og maend...dog var det ikke fordi de faldt i hans smag eller lyst. Han havde nok bare en underlig smag naar det kom til stykket, hvilket man ogsaa kunne se paa ham som person og ogsaa bare hvordan han saa paa folk. Efter lang tid begyndte han virkelig at kede sig, saa for at faa tide til at gaa gik han udenfor i det fine vejr, ud for at. Maaske at finde sig lidt at spise.
Dog var synet udenfor ikke lige hvad han forvnetede, for han fik hurtigt ooje paa en lidt for fuld mand, som pressede en pige op mod muren, men hvad vaerre var at dennne pige var Pernille, hans latterlige brors datter. Han sukkede og gik hen til dem, lagde haanden paa den fulde. Mands skulder "du har tre sekunder til at fjerne haenderne fra hende makker" knurrerede han, men da manden ikke gad at lytte til fornuft, smilede han ondt og borrede hugtaenderne ind i mandens hals, han sukkede og knaekkede derefter hans hals, toorede sig om munden "hej er du okay" han haevede oojenbrynet og saa laenge paa hende

Åh gud... Hvorfor skulle hun også altid være ude så sent?! Hun snappede efter mandens hånd da den landede på hendes kind for at kærtegne kinden. Hun fik ikke bidt ham, desværre. Hun klynkede lavt. Hvorfor nu? Hun blev ved med at prøve at vride sig fri, men til ingen nytte.
"Lad være.." Mumlede hun, og lukkede øjnene. Hun åbnede dem igen da hun hørte en velkendt stemme, og den person hun mindst havde forventet at se, kom. Kyle! Hun mærkede mandens tag i hende blev slap, og han livløs faldt sammen foran hende. Død. Hun pressede ryggen mod muren, og gik udenom liget.
"Ja... Jeg har det fint." Hun rettede hurtigt på sit tøj, og gik baglæns væk fra liget. Hun sank en klump. "Tak for hjælpen." Hun skævede mod ham. Hun burde virkelig tage at komme hjem. Hun så rundt. Hvad nu?

Han smilede til hende og rystede paa hoved "det var saa lidt, kom lad mig faa dig til at slappe af, du er helt opspaendt, tro mig du kan ikke tage hjem og vaere saadan, det goor kun det hele ti gage vaerre" han rakte hende si haand med et straalende smil "kom med, hav det lidt sjovt ogsaa skal jeg nok personligt tage dig med hjem" han smilede indbydende og trovaerdigt, selvfoolgelig havde han ikke taenkt sig at goore hende fortraed hun vat jo hans niece og derpaa ville hun vaere familie...man skade ikke familien...det var en skaendsel at goore saadan noget. Nu ville han bare vise hende morskabe af alting kunne man vel sige, hun traengte til at slappe af og have det sjovt

Slappe af? Helt opspændt? Jamen hun ville bare gerne hjem... Og få sit planlagte bad, og så begrave sig under dynen. Hun sukkede lavt. Hvordan havde han tænkt sig at få hende til at slappe af? Have det lidt sjovt? Og de var tæt på en club.... Hun kunne udmærket godt huske hendes forældres udbrud da hun for sjovt havde sagt hun skulle til fest, tage stoffer, ryge hash, og drikke sig selv fuld. Hun bed sig i underlæben.
"Jeg... Min mor er sikkert allerede ude af sit gode skind..." Mumlede hun, selvom hun endelig gerne ville, for at lære ham mere at kende. "Og, jeg må heller ikke..." Hun sukkede lavt.
Hun tøvede en hel del kunne man se. Hun lagde armene over kors, og så bare ned. Hun ville ikke have skæld ud...

Han rullede med oojnene og smilede straalende til hende "tror du der vil ske dig noget, du er familie og i min familie, bliver et medlem aldrig efterladt alene, selvom det er en engel eller heks" han trak paa skulderne og saa op paa himlen "men okay du vinder, kunne du saa have lyst til at goore mig med selvskab paa en tur i parken, vi kunne laere hinanden mere og kendee, plus jeg kunne komme med alle de pinlige historier om din far som du aldrig vil faa ham til at sige" brummede han og tilbood hende igen sin arm, denne gang som en sand gentleman

Pernille rynkede lidt på panden.
"Og, hvad var det så med min farmor? Noget med hun ikke ville kunne lide mig, eller hvad?" Hun hævede et øjnebryn. Udmærket, hvis hun ikke blev efterladt alene, hvorfor ville hendes farmor så ikke være glad for hende? Hrmpf..
"Uh.. Pinlige historier." Hun smilede skævt. "Med glæde." Hun tog imod hans arm.