Have I seen you here before?~Arason

Han gik op til tjene og bestilte deres mad imens han smilte han var mere glad ende han nogensinde selv havde været siden han var flytte her til han sukket og der dukket et smil op på hans læber han elskede hende det var følsen han ledte efter kærlighed var det den følse han havde fornægte der var ind til nu men nu da den var der ville han gøre alt for hende lige meget hvad han smilte og tog imod maden og tænket tilbage på hvordan folk havde leget med hans følser så han havde skubbet dem tilbage og gemt dem i sig han smilte venliget til person bag disken som fandt eller fik maden lavet til dem han smilte og da person bag disken var blivet færdig med deres mad gik han ned med maden og stilte det ved dem inden han sætte sig ned "væresågod Cia så er der mad"sagde han smilende og stilte hendes mad foran hende og hans egne foran ham mens pomfritterne var i midtem
han havde bestilte det samme som hende hvilket var sjov nu skulle han bare finde en måde og fortælle hende om hvad han var

Han kiget på hende og sank en klump hvor var det dog svært og skulle sigde hva han var blivet han ville bare fortælle hende det men hvordan gjorde han det uden hun ville syndes han var kuku men han ville fortælle hende det han følte det som om de hørte sammen at de var bestemt for hinaden han smilte til hende og kiget hende i øjne det var som om de var fortryllede syndes han selv han smilte til hende og sagde så "du kan godt begynde og spise nu med mindre du vil mades" sagde han lidt drilende og kiget på hende imens han vente på hvad hun ville svare han smilte stadig til hende og vente bare på hendes svar

han grinte lidt og begynde og spise med hende han ville fortælle hende at han var en varulv nu han viste ikke hvordan hun ville reagere men han var også ligeglad nu skulle hun vide det han skulle lige til og fortælle hende noget da hun sagde hvad hun var han kunne ikke lade være med og smile der var ikke noget og frygte nu ikke med mindre hun havde noget med ulve "jeg skal også fortælle dig noget jeg er en en var var varulv" fik han til sisdte ud imens han kiget ned på hans mad og borde han var usikker på hvad hun nu ville tænke om ham så derfor kiget han ned i bordet og vente på hendes reaction

Han smilte og nikket til hende hvor var han glad for at få det sagt han smilte til hende og kyset hende på munden uden og tænke over det men han træk sig hurtiget væk og kiget flovt ned i bordet hvorfor var han også så uheldig det skete altid for ham nu ville hun nok ha ham til og gå men den følse han havde får hende kunne han ikke bare lade gå han sukket og kiget op på hende igen han ville så gerne kysse hende igen det var en fantastisk følse

han mærkede hendes ånde mod hans nak eller det var nu hans hals han vendte sit ansigt mod hende og da hun kyset ham gengælde han det med det samme og kiget på hende mens han gengælde kyset det var så god en følse at det var ubeskrivliget det var som om han havde ledt efter hende hele sit liv han ville gøre alt for hende nu det var han sikker på han følte sig forelsket for første gang han sukket og smilet til hende han elskede hende sådan var det han ville aldrig miste hende eller forlade hende

Han smilte gengælden til hende og rørte ved hans hår han viste ikke rigtige hva han skulle sigde han havde aldrig følte sådan for nogen før det var helt sindsygt hvor god den her følse var han elsket hende det var han så sikker på men hvorfor kunne han ikke finde på noget og sigde han tænket sig grundiget om og talte så til hende igen "hvor bor du så henne i byen" sagde han og smilte til hende bare de kunne snakke lidt

Han sank en klump og smilte til hende igen "jeg bor hos min far men leder efter et sted jeg kan bo så jeg ikke behøvre hans regler mere" sagde han og sende hende et lille smil imens han kiget på hende hvor ville han gerne kysse hende igen det var så fristiende han smilte skævt til hende og talte så "jeg regner med og finde en lejlighed eller flytte ind med nogen et eller andet sted" svarde han og sende hende et smil

han tænket sig om det var nu ikke fordi han havde penge til en lejlighed men skulle han spørge hende om det ja og nej begge dele var mærklige han måtte tage sig sammen og spørge hende om det det var nu han skulle ha det ud han ville ikke bo hos sin far en mere dag han sank en klump og sagde så forsigtiget "må må jeg jeg bo hos di. dig" fik han til sidste ud af hans stammende han vente spændt på hvad hun ville svare nu om han måtte bo hos hende eller ej var jo lige svaret han vente nu på hendes svar spændt

Han fik et stort smil på læbende da hun sagde det *hvor er det bare vidunderliget* tænket han og smilte til hende igen "mange tak smukke" sagde han med et smil og kiget på hende igen nu var de sammen han var glad for at han kunne bo hos hende det var så godt så dejliget det kunne ikke beskrives med ord så godt var det så fantastisk var det han smilte til hende og kiget på hende "skal vi tag maden med hjem til dig" sagde han og smilte til hende imens han vente på hendes svar han ville ikke smide maden ud men de kunne jo bare tag det med

Han smilte og nikket til det hun sagde han ville sigde til hans far at han ville flytte sammen med hende her hvilket hans far nok ville blive sur over det og råbe af ham da han jo kun havde mødt hende men han ville bare sigde at det var en god ven han behøvet ikke engang og fortælle ham det sjovt nok så han sigde bare han har fundet en lejlighed og senre kan han så fortælle far at han ikke bor der men at han bor med hans kærste men nu ville han bare nyde været øjeblik de havde sammen han begynde og går op med deres mad og fik en pose med i hvor det så lå "jeg er klar du føre bare an" smiler og føler mig noget værd

Han fuglte efter hende til huset han var selv en meget vandhund han smilte og nikket til hende
"jeg syndes det er smukt"sagde han og smilte til hende imens han kiget på huset fordi han var nysgrige på at komme ind og se hvordan det så ud han smilte til hende og sagde så drilende "hva skal vi så nu når vi lige har fåede maden stilte ind" sagde han med et drilende smil og kiget på hende han elskede hende og vente på et svar fra hende hvis de ikke skulle noget ville han skubbe hende ned ivandet han smilte ved tænken og vente så

han smilte og tænken han havde i hovedet bliv støre og støre han ville skubbe hende i polen og se hvad der skete han smilte og nikket lidt for at vise hende at han godt forstod det han smilte og nikket til hvad hun gjorde og fulgte hende hele tiden med øjne "det ser godt ud" sagde han til hvad hun fortællet og da hun talte om poolen bliv han meget glad "en pool var" sagde han smilende og drilende og inden hun kunne nå og se det skubbet han hende ud i poolen men han var jo ikke sikker på om hun havde set ham gøre det eller haft den ide

han grinte da hun faldt i og da hun sagde han var død smilte han og kiget på hende da hun sagde han nok skulle løbe "det kan du ha ret i" svarde han og begynde og bakke væk så han ikke var lige ved kanten "neej da jeg gjorde ikke noget men du må jo stoppe med og stå ud over kanten" smiler og kyse hende på munden inde han bevæge sig omkring ved poolen for ikke og falde i "jeg løber ikke smukke" smiler og blive stående "jeg røre mig ikke for din skyld smukke" sigde det drilende